Lisbeth Knudsen til politikere: Gør den teknologiske udvikling til en mærkesag

KOMMENTAR: Der er en kolossal berøringsangst og mangel på mod hos politikerne, når det kommer til de teknologiske problemstillinger, vores samfund står over for, skriver Lisbeth Knudsen.

Når alle skåltalerne er holdt, om at Danmark skal være førende på digitalisering af den offentlige sektor, verdensmester i kunstig intelligens og mindst europamester i digital innovation i virksomhederne, så står nogle af de allervigtigste politiske beslutninger tilbage. Nemlig beslutningerne om, hvordan vi ønsker fremtidens digitale samfund indrettet.

Eller sagt endnu mere tydeligt:

1.     Skal teknologierne styre os mennesker eller omvendt. Og hvis teknologierne ikke skal styre os, hvad er det så for nogle tiltag, der skal bringe dem under kontrol, og hvordan sikrer vi som samfund at få det fulde potentiale ud af de gode sider af teknologierne?

2.     Skal nogle få meget store globale teknologivirksomheder have så meget magt, som de har i dag, hvor ingen reelt politisk kan kontrollere dem eller har indsigt i deres strategier og deres økonomiske ageren, eller skal vi sammen med andre lande gøre noget ved det?

Når man kigger ind i 2019, svømmer de digitale spåmænd over med antagelser om, hvad der kommer til at ske, og hvilke nye opfindelser der vil slå an. Al respekt for det. Teknologi og nye opfindelser har altid drevet menneskeheden fremad og beriget vores samfund.

Jeg efterlyser, at vi i den kommende valgkamp kan finde plads til at drøfte emner, som får mindst lige så langsigtet en effekt på indretning af vores samfund som sundhedsreformen og klimaforandringerne. Og at der findes dygtige folketingskandidater, der vil gøre den teknologiske udvikling til deres mærkesag. Vi har brug for folketingskandidater med dyb indsigt, mod og engagement i dette område.

Problemet er, at der er en kolossal berøringsangst og mangel på mod hos politikerne over for at bevæge sig ind på teknologiske problemstillinger, fordi det er komplekst, og det er kolossalt vanskeligt at finde den rigtige vej.

Der er ikke nogen enkle løsninger. Men fordi mange af løsningerne vil være globale, så skal det jo ikke afholde os fra politisk at beskæftige os med dem. Ligesom klimakampen har fået sine specialister og sine politiske frontkæmpere, så har vi brug for, at digitaliseringen også får det, og at vi kan få en reel politisk debat om vores digitale samfund, og hvilke rammer det skal fungere under i fremtiden.

Lad mig nævne nogle af de problemstillinger, der fortjener en ordentlig politisk debat, en politisk kappestrid om gode løsninger og ideer og et politisk engagement med involvering af danskerne i nogle svære og vigtige valg:

Dataetik. Her mangler vi en afgørende politisk debat om åbenhed, gennemsigtighed og et værn mod, at private oplysninger kan misbruges. Vi er kommet et stykke vej med den europæiske GDPR-lovgivning, men hvad skal være næste skridt, når det gælder for eksempel ansigtsgenkendelse, stemme- og videoforfalskninger? Hvad skal karakterisere dataetikken i det offentliges håndtering af millioner af dataoplysninger, og hvordan bruger virksomhederne bedst og med respekt for personfølsomme data alle de muligheder, som digitaliseringen giver? 

Big data. Hvordan sikrer vi, at big data ikke kommer til at institutionalisere uretfærdige bias og favorisere bestemte holdninger? Maskinel indlæring skaber nogle ubevidste bias i en befolkningsgruppe og forstærker dem. Big data kan moderere og endda kategorisere, hvem vi er, før vi selv gør vores egne tanker klar om det. Virksomhederne må begynde at tænke over, hvilke former for forudsigelser og maskinelt tillærte beslutninger der bør tillades, og hvilke der ikke bør.

Ansvarlige algoritmer. Hvordan sikrer vi gennemsigtighed i alle beslutninger, der træffes af et algoritmisk system, og en indsigt i, hvordan vores adfærd registreres og anvendes i blandt andet kommercielt øjemed?

Algoritmer begår fejl, uanset om der er datafejl i deres input eller statistisk usikkerhed i deres output. I takt med at algoritmer i stigende grad træffer beslutninger baseret på historiske og samfundsmæssige data, risikerer eksisterende bias og diskriminerende menneskelige beslutninger at blive til automatiserede beslutninger.

Kunstig intelligens. Det er svært at tænke på en enkelt teknologi, der vil forme vores verden mere i de næste 50 år, end kunstig intelligens. Hvem kontrollerer denne teknologi, og hvad skal være rammerne for anvendelsen af den?

Digital dannelse. Hvordan sikrer vi, at mennesket kan holde trit med den teknologiske hastighed. Mange mennesker føler sig udelukket fra de nye teknologier og bliver mere og mere isoleret i forhold til det digitale samfund. Vi skal have alle generationer med på toget – også dem, der er bange for at miste deres job til robotter og føler sig udelukket fra at holde trit med udviklingen.

Og til den digitale dannelse hører uddannelsen i at kunne navigere i en helt anden verden af informationer. Nu i høj grad styret af de sociale medier og forurenet af misinformation og desinformation. Evnen til at gennemskue, hvad der er pålideligt eller ikke pålideligt, det er den nye grundlæggende færdighed i vores samfund.

Regulering af techselskaberne. Som om det ikke skulle være spændende nok at gøre til en vigtig og særdeles relevant politisk debat og en vigtig politisk kompetence at arbejde med, så har vi hele det globale spørgsmål om regulering af techselskaberne.

2019 vil blive året, hvor vi kommer til at høre meget mere om det, og hvor techselskaberne selv er begyndt at erkende, at hvis de skal beholde deres positioner på markedet, så må de gå i dialog med politikerne og ikke mindst deres kunder om en anden og mere ansvarlig tilgang til deres monopolistiske fremfærd. Så meget desto mere er det vigtigt, at vi også i Danmark har politikere, der manifesterer sig i den debat og kan give Danmark en stemme.

----------

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun blandt andet nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en kommentar i Altinget.

Forrige artikel Direktør om kunstig intelligens: Europa skal med på vognen nu Direktør om kunstig intelligens: Europa skal med på vognen nu