Løhde vil gøre op med puljer, men regeringen vil oprette ti nye

PULJER: Innovationsminister Sophie Løhde (V) holdt tirsdag forhandlinger om at halvere antallet af statslige puljer. Men der er mindst ti nye af slagsen på regeringens forslag til finansloven. Få også overblik over partiernes krav til en aftale om puljer her.

"Vi ønsker i regeringen et opgør med puljetyranniet."

Det har innovationsminister Sophie Løhde (V) erklæret flere gange i forbindelse med reformen 'Færre regler og mindre bureaukrati', som blev præsenteret i begyndelsen af september.

Senest sagde ministeren det i en pressemeddelelse mandag. Her annoncerede hun første forhandlingsmøde med Folketingets partier om at halvere antallet af statslige puljer.

Men i regeringens forslag til næste års finanslov er der lagt op til mindst ti nye statslige puljer, som kommuner og regioner kan søge. 

Her er blandt andet forslag om en pulje til bedre dagtilbud, en pulje til mere sundhedspleje for børn i udsatte familier, en pulje til blinde, en pulje til bedre bredbåndsdækning på landet og en pulje til at styrke udviklingen i landområderne.

Løhde: Puljer kan være bedste løsning
Det er Socialdemokratiet, der har gjort opmærksom på de ti nye puljer.

"Det er jo ikke noget, der halverer antallet af puljer, kan man roligt sige. Det giver ikke mening at vedtage en aftale om færre puljer, som forhåbentlig alle partier kan blive enige om, og så lave en finanslov ugen efter, som gør det modsatte," siger velfærdsordfører Magnus Heunicke (S), hvis parti dog også selv har været med til at oprette mange puljer gennem årene.

Sophie Løhde sagde mandag, at "puljetyranniet i dag binder alt for mange ressourcer til administration på bekostning af borgernær velfærd".

Hvordan hænger det sammen med, at regeringen samtidig foreslår ti nye puljer?

"Vi har aldrig sagt, at der ikke må oprettes nye puljer. I nogle tilfælde vil puljer stadig være den bedste måde at fordele penge på til bestemte formål, og jeg er da også sikker på, at regeringer af alle farver i fremtiden vil oprette nye, store puljer," siger Sophie Løhde i et skriftligt svar.

Hun nævner som eksempel regeringens forslag om en pulje på 760 millioner kroner til flere pædagoger i dagtilbud med mange børn fra sårbare familier.

Til gengæld skal politikerne "så vidt muligt undgå at oprette helt små puljer", siger ministeren. Den mindste af de nye puljer i regeringens finanslovsforslag er på 10,1 million kroner.

Her er regeringens forslag til færre puljer
Tirsdag var alle Folketingets partier indkaldt til første forhandlingsmøde hos innovationsministeren. Hun og regeringen har to konkrete forslag på bordet: 

1. Antallet af statslige puljer skal halveres frem mod 2022 – det gælder dog kun puljer på velfærdsområdet, som kommuner og regioner kan søge.

2. Der skal lægges en grænse ind, så hver pulje skal være på mindst ti millioner kroner.

Som udgangspunkt gælder ministerens forslag kun nye puljer. Man lægger altså i første omgang ikke op til at gå ind og fjerne eksisterende puljer på mindre end ti millioner kroner, men det afhænger af den endelige aftale med partierne, oplyser ministeriet.

Partier enige i ministerens mål: mindre administration
Altinget har talt med S, SF, Enhedslisten og DF efter forhandlingsmødet. De bakker alle op om målet om, at staten, regionerne og kommunerne skal bruge mindre tid og færre kræfter på puljeræset, og alle har tænkt sig at møde op til næste forhandlingsmøde i næste uge.

Men de fire partier har hver deres ønsker til ændringer i forhold til Sophie Løhdes udspil. Få overblik over dem her:

Her er partiernes ønsker til aftalen om puljer

  • Socialdemokratiet vil gerne tage endnu hårdere fat, end regeringen lægger op til. Ifølge Magnus Heunicke er S bekymret for, at aftalen skal blive en ren hensigtserklæring, som politikerne løber fra, når hverdagen melder sig.
    Partiet foreslår derfor konkret, at det bliver skrevet ind i aftalen, at man i højere grad vil fordele penge til projekter efter nogle objektive kriterier. På den måde slipper kommuner og regioner for at skrive lange ansøgninger og projektbeskrivelser uden at vide, om de kan få del i midlerne.

  • Dansk Folkeparti er uenig med ministeren i, at der skal sættes "så firkantede mål" op for, hvor mange og hvor store puljer der skal være. Aftalen skal i stedet sætte mål for, at der skal bruges færre ressourcer på administration, siger ordfører Jeppe Jakobsen. Det skal ske ved at sætte klarere kriterier for, hvem der kan få penge fra en pulje, så eksempelvis også små ø-kommuner en gang imellem tør bruge kræfter på at søge. Og så skal politikerne nogle gange droppe puljen og i stedet tildele pengene direkte til bestemte kommuner.

  • Enhedslisten er "positiv over for forslaget om at rydde op og sikre større puljer", siger Stine Brix. Hun mener, at puljerne for ofte bliver brugt til, at partierne hver især kan gå ud af et forhandlingslokale og sige "Se, vi fik vores mærkesag med". Brix understreger dog, at problemet med puljestyring efter Enhedslistens opfattelse "er skabt af en alt for stram økonomi over for kommunerne". Partiet så derfor helst klarere velfærdsrettigheder for borgerne og flere penge til kommunerne, så de kan sikre dem. 

  • SF er mindre kritisk over for puljerne som redskab. Ordfører Kirsten Normann Andersen mener, at det vigtigste er lave en aftale om, hvornår man bruger puljer, og hvornår man skal give kommunerne pengene direkte som et engangsbeløb til anlæg eller over bloktilskuddet.
    "Puljerne er nok blevet lidt en sovepude," siger hun. Når politikerne bruger dem, skal det stå skarpere, hvad kravene er, så kommuner og regioner tydeligere kan se, om puljen er relevant for dem.

Minister tilfreds med første forhandling
Sophie Løhde kalder det første forhandlingsmøde med partierne "godt og konstruktivt".

"Det er mit indtryk, at der som udgangspunkt er opbakning fra alle til, at vi får gjort noget ved puljerne rettet mod regioner og kommuner, så vi undgår, at puljepengene bliver ædt op af administration," siger hun i en skriftlig kommentar.

Forrige artikel Modbølgen har ramt os: Men fører dataetikken os mod Europas genrejsning eller endelige fald? Modbølgen har ramt os: Men fører dataetikken os mod Europas genrejsning eller endelige fald? Næste artikel Danmark kobler sig på europæisk supercomputer-projekt Danmark kobler sig på europæisk supercomputer-projekt