Manglende viden bremser hjælpemidler

Halvdelen af de 54.000 registrerede hjælpemidler er taget i brug i de danske kommuner. Resten dvaler i Socialstyrelsens databaser i håbet om en dag at blive opdaget af en nysgerrig visitator.

"Man kan finde stort set hvad som helst i kataloget. Men går du ud på et plejehjem, en institution eller besøger en handicappet i hjemmet, så er det slående så få af redskaberne, der faktisk er taget i brug," fortæller forhenværende direktør i Hjælpemiddelinstituttet, Niels-Erik Mathiassen.

I et debatindlæg, som bringes i dag under overskriften "Velfærdsteknologiens virkelige udfordring", sætter han fokus på den lange liste af teknologiske hjælpemidler, som kunne gøre gavn i kommunerne, men aldrig får lov at forlade produktkataloget.

"Der er ikke viden nok om de teknologiske muligheder hos de ansvarlige visitatorer og sagsbehandlere i kommunerne. De er derfor tilbøjelige til at bevillige personlig pleje og praktisk hjælp, som de plejer," argumenterer han.

Det, jeg egentlig kritiserer mest, er eksempler som nu med vasketoiletterne, som pludselig får opmærksomhed i medierne, hvorefter kommunerne skynder sig at sige, at sådan nogle skal vi også have fat i. Men det skulle jo gerne være sådan, at der til enhver tid var fagfolk i kommunerne, som havde styr på, hvilke teknologier det bedst kan betale sig at investere i.

Niels-Erik Mathiassen
Fhv. direktør, Hjælpemiddelinstituttet

Uens registrering af tal
Niels-Erik Mathiassen, der blev afskediget som direktør i forbindelse med, at Hjælpemiddelinstituttet tidligere på året blev lagt ind under Socialstyrelsen, efterlyser effektive og systematiske processer, som sikrer, at teknologiens potentialer udnyttes, i kraft af at de mange produkter tages i brug.

Mens der føres kontrol med den samlede benyttelse af de 54.000 registrerede produkter i Hjælpemiddelbasen, er det straks sværere at få dokumentation for påstanden om, at kommunerne ikke betjener sig tilstrækkeligt af redskaberne.

Der findes således ingen opgørelser, der viser, hvor mange løsninger en gennemsnitlig kommune tager i brug.

Altinget | Velfærdsteknologi har forsøgt at få en indikation på antallet af registrerede hjælpemidler ved at kontakte 10 store og små kommuner. Det har desværre vist sig at være en omfattende opgave, da kommunerne registrerer hjælpemidlerne forskelligt, hvilket gør en umiddelbar sammenligning umulig.

Vi skal over ildsjælsniveau
Databasen fortæller dog stadig, at 27.000 produkter endnu ikke er taget i brug, og en ændring kræver, at den kommunale indsats hæver sig over ildsjælsniveau.

"Der er masser af eksempler på kommuner og plejehjem, hvor det fungerer fint. Problemet er bare, at det så næsten altid baserer sig på ildsjæle. Det betyder, at udviklingen risikerer at stå i stampe alle de steder, hvor der ikke er ansatte med særlig interesse i velfærdsteknologi til at drive værket," pointerer han.

Løsningen er med Niels-Erik Mathiassens øjne at styrke videndeling både inden for og på tværs af kommunegrænserne ved oprettelse af velfærdsteknologiske fora, men også ved at krydre hverdagen med tema- og informationsdage.

"Det, jeg egentlig kritiserer mest, er eksempler som nu med vasketoiletterne, som pludselig får opmærksomhed i medierne, hvorefter kommunerne skynder sig at sige, at sådan nogle skal vi også have fat i. Men det skulle jo gerne være sådan, at der til enhver tid var fagfolk i kommunerne, som havde styr på, hvilke teknologier det bedst kan betale sig at investere i."

Handicappede: Fokus på økonomi, ikke værdier
Formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, deler Niels-Erik Mathiassens kritik af arbejdet med at få redskaberne i spil.

"Der er ingen tvivl om, at der er for ringe adgang til en lang række teknologiske hjælpemidler," siger han.

Alt for ofte gøres velfærdsteknologi til et spørgsmål om at spare penge, fremhæver han. Og det er synd, for det betyder, at man lukker øjnene for den mangfoldighed af værktøjer, som findes derude.

"Jeg mener ikke, at man udnytter chancen for at gøre mange mennesker mere tilfredse og autonome. Fokus er i dag meget på hjælpemidler, mens det i mindre grad handler om, hvilke værdier man ønsker, at handicappede skal leve efter," siger han.

En løsning kunne ifølge Stig Langvad være at ændre Servicelovens paragraf 112 - også kendt som hjælpemiddelparagraffen - ved at tilføje afsnit om målhensigterne ved brug af velfærdsteknologien: Hensynet til det hele liv, uafhængighed, personlig mestring - den slags.

KL: Genkender kritik
På KL's kontor for social og sundhed har man ikke foretaget undersøgelser af kommunernes brug af hjælpemidler. Holdningen er imidlertid, at Niels-Erik Mathiassen med sin kritik i en vis grad løber en åben dør ind, da kommunerne ganske rigtigt kunne have fordel af i højere grad at systematisere arbejdet med velfærdsteknologiske redskaber, forklarer en fagmedarbejder.

Eksempelvis kan det som ansat i visitationsafdelingerne i de enkelte kommuner være svært at skaffe sig overblik over, hvilke af varerne på hylderne der er bedst erfaringer med at betjene sig af.

Dog mener man samtidig, at den forhenværende direktør med fordel kunne være konkret i kritikken. Er der nogle typer hjælpemidler, som er særlig underrepræsenterede i den kommunale plejesektor? Og hvad er egentlig beviset for, at kommunerne ikke systematiserer arbejdet godt nok?

Anny Winther: Pas på over for ældre
Anny Winther (V), formand KL's social- og sundhedsudvalg og borgmester i Rebild Kommune, mener, at kommunerne over en bred kam har fokus på teknologisk understøttelse af velfærdsområderne.

"Hjælpemidler af den type er ikke noget, man bare ruller ud fra den ene dag til den anden. Det kræver en modningsperiode. Tag eksemplet med robotstøvsugerne. Her traf man en beslutning uden først at have gødet jorden," siger hun med henvisning til, at hurtig handlen ikke altid er af det gode.

Hun mener, at især to forudsætninger skal være på plads, før end kommunerne kan kaste sig over teknologiseringen af velfærden: Økonomien skal være i orden, og så skal der være en psykologisk accept hos brugerne.

"Mit indtryk er, at man inden for handicapområdet sagtens kunne gøre mere for at tage velfærdsteknologiske løsninger som made- og toiletrobotter i brug. Her er det en stor fordel for brugerne, fordi det gør dem mere selvhjulpne, samtidig med at de slipper for at få så mange forskellige mennesker ind ad døren," vurderer Anny Winther.

Derimod skal man gå mere nænsomt til værks over for plejekrævende ældre, som ofte er i sidste fase af livet, og derfor er mere utrygge ved ny teknologi.

Store kommuner længst fremme
Niels-Erik Mathiassens forslag om øget videndeling i kommunerne går hun dog fuldt ind for. Netop informationsvejen og tiltroen til det gode eksempel er det helt rigtige værktøj set med KL-øjne, forklarer hun. Anny Winther fremhæver således to kommuner, Aalborg og Odense, i forhold til brug af ny teknologi, mens hendes egen andedam måske godt kunne være lidt mere fremme i skoene.

"Vi må nok sige, at de største kommuner viser vejen, mens vi i mindre kommuner som Rebild i større grad ser tiden an," forklarer borgmesteren, som endnu ikke har givet tilladelse til de første forsøg med de forkætrede robotstøvsugere.