Minister: Firkantede love skal lette digitalisering

STRATEGI: Komplicerede regler og love spænder ben for fremtidens digitale forvaltning, lyder det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). Regeringen vil simplificere, men jurister advarer mod at svække borgernes retssikkerhed.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at lovgivningen skal tilpasses fremtidens digitale forvaltning.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at lovgivningen skal tilpasses fremtidens digitale forvaltning.Foto: Skatteministeriet
Kim Rosenkilde

Politikere skal sikre en lovgivning, som er mulig at sætte strøm til. 

Karsten Lauritzen (V)
Skatteminister

Den offentlige sektors lovgrundlag kommer i fokus, når regeringen i det nye år præsenterer den kommende fællesoffentlige digtialiseringsstrategi.

Endnu flere afgørelser skal træffes stadig mere automatisk på baggrund af de store mængder data, der cirkulerer rundt i den offentlige forvaltning.

Skal det lykkes, er det ikke nok blot at indsamle og dele data på tværs af offentlige myndigheder.

Dokumentation

Digitaliseringsstyrelsen om tilpasning af lvgivningen

I 2020 får borgere og virksomheder en hurtig og effektiv service, og deres sager afgøres i videst muligt omfang med det samme. Det kræver, at lovgivningen tilpasses, og at de offentlige myndigheder optimerer deres interne arbejdsgange, så svar på henvendelser kan ske på et mere korrekt og ensartet digitaliseret datagrundlag.

I 2020 er behovet for interaktion med det offentlige reduceret - nogle steder helt elimineret - fordi borgere og virksomheder ikke længere skal indgive oplysninger, som de offentlige myndigheder i forvejen ligger inde med. Stadig flere automatiske sagsgange vil samtidig sikre større retssikkerhed, da sager i højere grad afgøres på baggrund af bedre data og mere objektive kriterier uden skøn.

Forudsætninger for at realisere målbilledet om en tilgængelig, hurtig og enkel offentlig sektor, der er omkostningseffektiv og understøtter vækst og produktivitet i virksomhederne:

- Øget omstillingsparathed i de offentlige myndigheder
- Stærkere organisatorisk samarbejde og fælles løsninger
- Bedre fællesoffentlig styring og øget professionalisering af indkøb, udvikling og drift af it-ydelser
- Ændrede regelgrundlag og digitaliseringsklar lovgivning

Kilde: Digitaliseringsstyrelsens foreløbige målbillede for digitalisering af den offentlige sektor i 2020


0:000:00