Mød Altingets nye digitale klummeskribenter

NYT KLUMMEPANEL: Altinget: digital starter et nyt klummepanel, som gennem det næste år vil præsentere den nyeste viden om den teknologiske udvikling – og især hvilke udfordringer det stiller politikerne over for. 

Foto: /ritzau/Eugene Hoshiko
Kirsten Ida Enemark

Altinget: digital har samlet et nyt klummepanel bestående af digitale eksperter på hvert deres område, som hver uge vil bidrage med friske inputs og oplæg til debat det næste år.

De nye klummeskribenter vil komme med den nyeste viden om, hvad der rører sig i samspillet mellem samfundet og den teknologiske udvikling, og især hvilke udfordringer det stiller politikerne over for.

Mød panelet her:

Astrid Haug
Digital rådgiver i Astrid Haug Bureau
Astrid Haug
Astrid er stifter af det digitale bureau Astrid Haug Bureau. Hun er desuden forfatter til bøgerne "Sig du kan li' mig - indholdsstrategi for sociale medier", "Lederens GPS til sociale medier" og "Fremtiden tilhører de frygtløse - en guide til den digitale forretningsudvikling".

Hanne Shapiro
Selvstændig i HSH – Hanne Shapiro futures
Hanne Shapiro
Hanne har gennem 30 år arbejdet i samspillet mellem uddannelse, arbejdsmarked og forretningsverdenen med særligt fokus på teknologisk udvikling blandt andet som innovationsdirektør ved Dansk Teknologisk Institut. 

Laila Pawlak
Medstifter og administrerende direktør, SingularityU Denmark
Laila Pawlak
Laila er medstifter og administrerende direktør ved Singularity University. Hun har tidligere stiftet bureauet Dare2, som desuden er tænketank for udvikling af brugeroplevelser.

Kim Escherich
Executive Innovation Arcitecht, IBM
Kim Escherich
Kim arbejder i spændfeltet mellem teknologi, strategi og forretning med fokus på områder, hvor teknologi kan have en transformativ effekt.

Henrik Schärfe
Administrerende direktør i Fonden Autonomous
Henrik Schärfe
Henrik er tidligere professor ved Aalborg Universitet. I 2012 satte Time Magazine ham på listen over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden – på grund af hans arbejde med den humanoide robot Geminoid-DK.

Thomas Ploug
Professor mso, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København 
Thomas Ploug
Thomas er professor mso og viceinstitutleder ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i IT-etik, kommunikation og informatik og er tidligere medlem af Etisk Råd.

Christian Graversen
Administrerende direktør i Welfare Tech
Christian Graversen
Christian er i kraft af sin stilling som direktør i Welfare Tech særligt interesseret i sundhed og teknologi, der kan gøre livet nemmere.

Rikke Hvilshøj
Administrerende direktør i Dansk IT
Rikke Hvilshøj
Rikke er forhenværende integrationsminister for Venstre, har været politisk chef i Cepos og er nu administrerende direktør i Dansk IT, hvor hun særligt står for den politiske kommunikation om ny IT-viden. 

Anne Marie Pahuus
Filosof og prodekan på Arts ved Aarhus Universitet
Anne Marie Pahuus
Anne Marie har været prodekan for forskning på Arts ved Aarhus Universitet siden 2011. Hun samarbejder med erhvervsvirksomheder, erhvervsledere og private fonde i sin ledelse som prodekan på fakultetet.

Kristoffer Stensbo-Smidt
Forsker ved Københavns Universitet
Kristoffer Stensbo-Smidt
Kristoffer forsker i kunstig intelligens ved Københavns Universitet. Han har særligt fokus på kunstig intelligens som kan forudsige jordforurening i og omkring byområder.

Birgitte Alstrøm
Ledelsesrådgiver hos Lederne
Birgitte Alstrøm
Birgitte er en del af rådgiverteamet i organisationen Lederne. Hun har 25 års erfaring som leder af digitale udviklingsafdelinger og -projekter for danske og internationale virksomheder. Hun holder foredrag om og underviser i ledelse af digital transformation.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00