Norsk forsøg på at få handicappede i arbejde: Altruisme, branding eller god forretning?

NORGE: Hvert år poster det norske mobilselskab Telenor millioner i et program, der skal forberede fysisk og psykisk handicappede på arbejdsmarkedet. Altinget har besøgt hovedsædet i Oslo, hvor man formår at få tre ud af fire deltagere i fast arbejde.

Hver morgen tager Ingrid Ihme bussen fra Oslo til Fornebu. En beskeden tur på 20 minutter langs den norske hovedstads skærgård, som ikke har for vane at byde på de store overraskelser.

Men denne morgen er der noget, der fanger hendes opmærksomhed. En reklame i vinduet i bussen med budskabet “Mitt handikap er at jeg ikke har en jobb å gå til”.

Det tager hende ikke mange sekunder at tage et billede af reklamen og smide det på Facebook. Men vel at mærke ikke hendes egen Facebook-side.

Historien fortæller hun som noget af det første, da Altinget møder hende i Telenors hovedsæde vest for Oslo en afkølet morgen i begyndelsen af december. Her arbejder Ingrid Ihme som direktør for mobilselskabets program Open Mind, som siden 1996 har hjulpet med at skaffe handicappede i arbejde.

Afsenderen af busreklamen er ikke Telenor, men en norsk sammenslutning af unge handicappede. Alligevel er budskabet som taget ud af direktørens mund og projektbeskrivelserne på mobilselskabets hjemmeside.

Floskler omsættes til handling
Her trives udsagn som “uden erfaring får du ikke job, og uden job får du ikke erfaring”. Og man må ikke glemme, at det handler om at “bryde den onde cirkel og se på enkeltindividers ressourcer”. Men hvor formuleringer af den karakter hurtigt får et strejf af floskel og risikerer at fuse ud i ingenting, tager man i Norges største mobilselskab budskabet anderledes seriøst.

I alt 200 personer har siden 1996 gennemført Telenors toårige program Open Mind. Hvert år tager 15-20 personer hul på et træningsforløb, der begynder med kortlægning og generel undervisning, og som senere skaffer vedkommende i praktik i Telenors egne selskaber eller hos en af de selskaber, som samarbejder med Telenor omkring programmet.

Lønnen under hele forløbet betales af den norske stat. Alligevel vurderer Telenor, at de samlede udgifter løber op i 250.000 norske kroner pr. deltager. Et beløb, som dog skal holdes op imod de udgifter, som man bruger på at rekruttere og fastholde medarbejdere. 

“Jeg ser det som win-win-win,” siger direktør Ingrid Ihme.

“Det er win for Telenor, som får dygtige og motiverede medarbejdere. Det er win for folk, som efter lang tids ledighed kommer i en position, hvor de kan finde arbejde, og det er win for samfundet, der i stedet for at betale understøttelse nu kan høste skattekroner fra aktive borgere.”

Tre ud af fire i job
Det vurderes, at arbejdet indtil videre har sparet den norske stat for 25 millioner kroner. Ét tal er man dog særlig stolt af: Nemlig at det er lykkedes 75 procent af de personer, som har deltaget i programmet, efterfølgende at skaffe sig et fast arbejde.

Da Ingrid Ihme 23 år gammel i 1996 blev en del af det første hold, kom hun direkte fra universitet, hvor hun havde læst idéhistorie.

“Jeg havde forberedt mig på, at det kunne blive vanskeligt at få et arbejde. Men jeg var heldig hurtigt at blive en del af projektet, og siden da har mit mål været at hjælpe andre handicappede i en lignende situation.”

Eneste formelle krav for at blive en del af Open Mind er, at man besidder et fysisk eller psykisk handicap. Mentalt handicappede kan dog ikke være en del af programmet, da man skal kunne varetage en almindelig jobfunktion.

I en alder af bare syv år blev Ingrid Ihme sat i kørestol. Hun er født med muskelsvind, og fortællingen om hendes vej fra ansat med løntilskud til direktør for det seks personer store hold bag Open Mind er en af projektets største succeshistorier.

En anden historie, som hun selv ynder at fremhæve, er hvordan det lykkedes den 24-årige spastiker Alexander Hoset at havne i en stilling som uundværlig it-systemarkitekt. Han er ifølge Ingrid Ihme et billede på, at handicappede, som endelig får en chance på arbejdsmarkedet, ofte er mere motiverede end raske mennesker.

“Hver morgen møder han klokken halv otte, efter han har siddet en time i kø. Hans sygdom gør, at han nogle gange kan blive træt og udmattet. Men han giver sig ikke. Alexander har et drive, som gør, at han får sin vilje. Eksempelvis gik der noget tid, før Telenor kunne tilbyde ham et fast job. Men i stedet for at sidde og vente gik han selv op til den øverste direktør og sagde, at de var nødt til at ansatte ham.”

Læs mere om Alexander Hoset på Telenors hjemmeside

Handicappede er mere motiverede
Andre af de eksempler, som man kan finde på hjemmesiden, inkluderer svagtseende med ekstremt forstørrede skærmbilleder og sågar en kvinde, som betjener sin computer ved hjælp af en pind i munden.

Man kan få det indtryk, at det er en fordel for Telenor at ansatte personer med handicap. Er en handicappet person en bedre medarbejder?

“Jeg tror ikke, at man kan sige, at de medarbejdere, som vi får ind gennem Open Mind, er bedre, men de er i al fald mere motiverede,” siger hun og fortsætter:

“Telenor er et vidensselskab, så det er nødvendigt for os at rekruttere folk med gode kompetencer. Det betyder, at vi må søge i hele befolkningen, og ikke bare blandt de kedelige sunde mennesker.”

Mens Ingrid Ihme har været med siden begyndelsen, er jobcoach Geir Håkensen først senere blevet koblet på projektet. Hans tilgang til arbejdet er en anden end direktørens - alene af den årsag, at han ikke selv lider af et handicap. Det betyder til gengæld, at han har lettere ved at få øje på den betydning, som arbejdet har for virksomhedskulturen.

“Programmet gør, at folk tænker mere kreativt. Det gør dem mere åbne og gavmilde og udrydder samtidig de fordomme, som man kunne have om handicappede,” siger han.

Døv kommunikerer gennem mundaflæsning
Efter at have siddet en times tid ved mødebordet fører Geir Håkensen an på en guidet tur rundt i hovedkvarteret. Telenor råder - som man ville forvente det af verdens sjettestørste mobilselskab - over et uoverskueligt antal kvadratmeter. Bygget op i klassisk imposant stil med dyre trægulve og enorme glasfacader. Men at her skulle være taget særlige hensyn til handicappede, er der ikke meget, der tyder på.

Naturligvis er alle etager udstyret med handicaptoiletter, og dørene åbner automatisk, når man nærmer sig dem. Eneste umiddelbare forskel er det redningsudstyr, som med placering langs væggene kan få kørestolsbrugere ud af bygningen i tilfælde af brand.

Ellers finder de største ændringer sted på, hvad man kunne kalde de indre linjer. Eksempelvis inde i Geir Håkensens eget hoved. Han har, forklarer han, en tendens til at blive hektisk, når en problemstilling optager ham. Og her er han somme tider tvunget til at sætte hastigheden lidt ned, så han ikke bombarderer sin chef med talestrømmen. Men det er godt for ham, fordi det får ham ned på jorden igen.

På vej tilbage til mødelokalet støder vi foran handicaptoilettet på en mand i slutningen af tyverne, som på nuværende tidspunkt er halvvejs gennem praktikforløbet. Lige nu arbejder han med share points, forklarer Geir Håkensen.

Hans handicap er, at han er 90 procent døv. Men fordi han har lært sig selv kunsten at mundaflæse, er den eneste forskel på ham og resten af virksomhedens medarbejdere, at hans stemme lyder en smule anderledes.

Jobcoachen drømmer om at skabe et netværk af virksomheder, som kan tilbyde job i forskellige brancher.

“Hele formålet med programmet er at skaffe folk i fast arbejde. Men det kræver, at der er en række forskellige typer job, som vi kan matche folk med. Jeg håber, at vi kan få et godt samarbejde med eksempelvis Statoil eller Aker Solutions, som er placeret i samme område som os,” siger han.

I Bangladesh hjælper man syreskadede kvinder
Mens Telenor på hjemmefronten er afhængig af, at andre virksomheder hjælper med at løfte opgaven, har man allerede spredt erfaringer til en række andre lande.

I Sverige har mobilselskabet siden 2007 hjulpet med at skaffe handicappede i arbejde. I Pakistan begyndte man arbejdet i september 2013, og aktuelt knokler man for at skabe tilsvarende muligheder i Bulgarien og Indien.

Faktisk er Geir Håkensen netop hjemvendt fra en rejse til Bulgarien, da Altinget møder ham i Oslo. Og entusiasmen sidder så dybt i kroppen på ham, at han ikke kan lade være med at gå på Facebook og vise billeder af en gruppe unge bulgarere, som bryder ud i et fælles kampråb.

“Jeg fik at vide, at det helt frem til Murens fald var almindeligt, at handicappede blev gemt væk i huse på landet. Det at få et handicappet barn var forbundet med stor skam og kunne i nogle tilfælde betyde, at man blev holdt uden for det sociale fællesskab,” forklarer han.

Mens fokus i Norge, Sverige og Bulgarien er på handicappede, har man en række steder i verden gennemført projekter med andre målgrupper i tankerne:

  • I Bangladesh handlede det om at få syreskadede kvinder i job
  • I Serbien blev man enig om at gøre en ekstra indsats for den store gruppe af romaer, der holdes ude fra arbejdsmarkedet
  • I Indien er kastesystemet med til at holde bestemte befolkningsgrupper nede
  • Og i Thailand vil man gerne i større omfang integrere ladyboys

“Tanken er ikke, at vi skal sidde i Norge og bestemme, hvad man skal sætte fokus på på den anden side af Jorden. Hvis man i Bangladesh vurderer, at kvinder, der er blevet udsat for syreangreb, er den mest udsatte samfundsgruppe, så er det der, man sætter ind,” siger han.

Blanding af HR og CSR
Geir Håkensen forklarer, at arbejdet er en blanding af HR og CSR. I Bangladesh er det eksempelvis udelukkende med henblik på CSR, at man giver kvinderne en hjælpende hånd. I Pakistan er formålet med indsatsen ligeligt fordelt mellem HR og CSR, hvorimod man i Norge udelukkende ser programmet som en måde at rekruttere bedre medarbejdere.

Folk på gaden i Oslo har derfor heller ikke hørt om Telenors arbejde, forklarer Ingrid Ihme. Og hjælpen til de handicappede er ikke noget, man i Jantelovens hjemland bruger aktivt i markedsføringssammenhæng.

“I Norge skal man være varsom med at prale af sig selv. Vi har derfor været forsigtige med at bruge Open Mind som et markedsføringsmiddel,” siger hun.

I 2010 lancerede man en særlig udgave af Open Mind med fokus på at få indvandrede bedre integreret på arbejdsmarkedet.

Efter en fusion med TeliaSonera sidder Telenor i dag på cirka 40 procent af det danske mobilmarked. Man har umiddelbart ingen planer om at begynde et tilsvarende arbejde i Danmark.

 

Forrige artikel Corydons analyse af velfærdsudbud offentliggjort i stilhed Corydons analyse af velfærdsudbud offentliggjort i stilhed Næste artikel Sareens tilbagetog med handicapforslag vækker forundring Sareens tilbagetog med handicapforslag vækker forundring