Opfinderen af World Wide Web: Sådan redder vi internettet

ONLINE: Regeringer, virksomheder og brugere rundtomkring i verden må forpligte sig til et sæt grundlæggende principper for internettet, skriver opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, i denne artikel fra The New York Times/Turning Points.

Af Tim Berners-Lee
Opfinderen af World Wide Web og stiftende direktør for World Wide Web Foundation

I de seneste år er det blevet tydeligt, at internettet ikke lever op til de høje forhåbninger, vi havde til det. Det blev bygget som et åbent redskab til samarbejde og empowerment, men internettet er blevet kapret af skurke og trolls, der har brugt det til at manipulere folk i hele verden.  

For at bevare et internet, der tjener hele menneskeheden, ikke blot de privilegerede og magtfulde, er vi nødt til at kæmpe for det. Det er derfor, jeg opfordrer regeringer, virksomheder og borgere verden over til at forpligte sig på et sæt kerneprincipper for internettet.   

I slutningen af 2019 vil 50 procent af verdens befolkning ifølge en ny rapport fra den FN-tilknyttede Broadband Commission for Digital Development være brugere af internettet.

På ethvert andet tidspunkt i internettets 30-årige historie ville det kollektive svar ved dette vendepunkt have været: “Super! Lad os nu få alle andre forbundet så hurtigt som muligt.”

Men verden har ændret sig. Efter år, hvor internettet er blevet set som potentiel drivkraft for det gode, så er den slags teknologisk optimisme blevet formørket af frygt for, at internettet skader vores samfund.     

Bekymringerne er berettigede. De senere år har vi set regeringer indgå i statssponsoreret trolling for at udrydde uenighed og angribe modstand. Vi har set hacking og fremmed indblanding fordreje politik og underminere valg. Og vi har set, hvordan spredning af fake news på sociale medier kan føre til kaos, forvirring og dødbringende vold.      

Da vi sidste år fandt ud af, at Cambridge Analytica havde brugt personlige oplysninger fra op mod 87 millioner Facebook-brugere til at påvirke vælgere under det amerikanske præsidentvalg i 2016, vågnede vi op til den kendsgerning, at vi havde mistet kontrollen over vores data – og at konsekvenserne kunne ændre verden.  

Men vi må ikke opgive internettets løfte. Alle teknologier indebærer risici. Vi kører bil på trods af risikoen for alvorlige ulykker. Vi tager receptmedicin på trods af faren for misbrug og afhængighed. Vi bygger sikkerhedsforanstaltninger ind i nye opfindelser, så vi kan håndtere risici og samtidig få glæde af mulighederne.  

Internettet er en global platform – dets udfordringer overskrider grænser og kulturer. Ligesom internettet blev bygget af millioner af mennesker, der samarbejdede rundt om i verden, så afhænger dets fremtid af vores fælles evne til at gøre det til et bedre redskab for alle.  

Når vi skaber morgendagens internet, har vi brug for et sæt retningslinjer, der kan definere det internet, vi ønsker. Det bliver ikke let at identificere dem – enhver aftale, der dækker over forskellige grupper af lande, kulturer og interesser, vil aldrig være let at indgå.

Men jeg tror, det er muligt at udvikle et sæt grundlæggende idealer, som vi kan blive enige om, og som vil få internettet til at fungere bedre for alle, inklusive de 50 procent af jordens befolkning, der endnu ikke er online. 

Regeringer, virksomheder og individer har alle unikke roller at spille.

World Wide Web Foundation – en organisation, som jeg grundlagde i 2009 for at beskytte internettet som et samfundsgode – har udarbejdet et sæt kerneprincipper, der optegner det ansvar, som hver part har for at beskytte et internet, der tjener hele menneskeheden.

Vi beder alle skrive under på disse principper og slutte sig til os, mens vi laver en formel ‘Kontrakt for Internettet’ i 2019.

Principperne udspecificerer, at regeringer har ansvar for et koble deres borgere til et åbent internet, der respekterer deres rettigheder. De siger, at internetvirksomheder skal gøre deres for at sikre, at internettet er sikkert, tilgængeligt og beskytter brugerdata.

De gør det klart, at individuelle borgere har et ansvar i forhold til at handle med medfølelse og udfordre negativ opførsel, som de ikke ville tolerere offline.

Vigtigst af alt foreskriver principperne, at vi skal forsvare og kæmpe for et internet, der tjener alle. Hvis vi – de milliarder af mennesker, der bruger internettet – ikke forsvarer det, hvem skal så? 

Baseret på de grundlæggende principper sætter ‘Kontrakten for Internettet’ nye normer, der skal guide regeringers digitale politiske dagsordener og virksomheders beslutninger, mens de skaber morgendagens internetteknologi.

De, der støtter og hjælper med at udvikle kontrakten, vil ikke alene vise deres forpligtelse på fremtidens internet; de vil også bidrage til at forme det. Hvis vi ønsker et internet, der virker for os, så må vi arbejde for internettets fremtid.  

For ti år siden, da Rosemary Leith og jeg grundlagde World Wide Web Foundation, var færre end en af fire online. Vores opgave var at forbinde flere mennesker og holde internettet åbent og gratis, så alle kunne få glæde af alle dets muligheder.

Internettet redder liv og skaber livsgrundlag. Det giver os alverdens information lige ved hånden og forbinder os med venner og familie rundt om på kloden. Det styrker sociale bevægelser og har skabt utallige nye industrier og fremskyndet omfattende innovation.  

Som en forholdsvis ny opfindelse er det her blot begyndelsen på, hvad internettet kan tilbyde. Tænk, hvad vi vil være i stand til at løse engang, når den næste store del af verdens befolkning er online og kan bidrage til internettets eksplosive kreativitet.  

Den gode nyhed er, at appetitten på at tackle internettets udfordringer aldrig har været større. Lad os sikre, at den næste milliard bliver koblet på et internet, der er værd at have. Lad os gøre 2019 til det år, hvor vi skubber de kræfter tilbage, der undergraver internettets åbne ånd. Vi har brug for et gratis og åbent internet for alle.
_____

Copyright: The New York Times/Tim Berners-Lee

Forrige artikel Løhde modsiger egne embedsmænd om milliardbesparelse på digital post Løhde modsiger egne embedsmænd om milliardbesparelse på digital post Næste artikel Lægeselskaber foreslår dataetisk ed: Der er brug for en offentlig stemme Lægeselskaber foreslår dataetisk ed: Der er brug for en offentlig stemme