Prodekan: Digitalisering i uddannelses­sektoren er præget af fejlslutninger

DEBAT: Der er ikke et givent link mellem digitalisering og læringsværdi i uddannelsessektoren. Området er præget af fejlslutninger, som spænder ben for meningsfuld digitalisering, skriver Hanne Dauer Keller.

Af Hanne Dauer Keller
Prodekan for uddannelse, Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet

I universitetsverdenen bliver vi – som mange andre steder i samfundet – lige nu mødt med krav om øget digitalisering.

Statistikker og undersøgelser viser, at vi er bagud, og gør vi ikke noget NU, taber vi konkurrencefordele, og det vil påvirke samfundets vækst på sigt.

Og faktisk følger der også penge med til at sætte gang i en øget digitalisering. Så hvorfor overhovedet problematisere dette krav? Det handler vel bare om at komme i gang?

Desværre er udfordringen at digitalisere, så det giver mening, og vi ikke bare spilder penge og ressourcer.

Hele området er nemlig præget af fejlslutninger, der spænder ben for en meningsfuld digitalisering af vores uddannelsessystem. 

Teknologi i en pædagogisk kontekst
Først og fremmest mangler vi en fælles forståelse af den øgede digitalisering.

Handler det om at give de studerende digitale færdigheder, eller handler det om digital dannelse, betyder det at skabe nye undervisningsformer eller måske om at implementere nye learning management-systemer?

Derudover er der et behov for at reflektere over, om undervisningen på landets uddannelsesinstitutioner allerede er digital, eller i hvilket omfang vi ønsker at digitalisere undervisningen.

Taler vi udelukkende om at bruge digitale værktøjer i undervisningen, vil nogle nok påstå, at undervisningen på landets universiteter allerede i høj grad er digitaliseret.

Alle universiteter har således et learning management-system til kommunikation mellem studerende, undervisere/vejledere og studiesekretærer, de fleste tekster ligger også tilgængelige i elektronisk form, og akademiske tekster suppleres med fagligt stof i form af podcasts eller videoer fundet på nettet, ligesom de studerende flittigt bruger digitale medier til at søge information.

Jeg mener imidlertid ikke, at det er tilstrækkeligt at bruge en teknologi, platform eller læringsmodel som et add-on til det, vi allerede gør.

Det er nødvendigt at indarbejde teknologien i konkrete pædagogiske kontekster, hvor den spiller sammen med blandt andet kursets formål, indhold, metode og evaluering.

Link mellem digitalisering og læringsværdi mangler
Et øget fokus på den pædagogiske kontekst vil også medvirke til at ændre modstanden mod digitalisering blandt underviserne.

I dag har mange undervisere vanskeligt ved at forestille sig den digitale drømmeverden, hvor undervisningen bliver meget mere lærende (og måske også mere effektiv), bare fordi den er digitaliseret.

Og der findes da også situationer, hvor man må hævde, at tavle og kridt er lige så gode og måske endda bedre kanaler til formidling af et stof end digitale værktøjer. Blandt mange undervisere er der derfor en naturlig skepsis over for digitalisering.

Grunden er i høj grad, at der mangler et ’link’ mellem det digitale værktøj og læringsværdien, fordi der ikke er nogen naturgiven sammenhæng.

Denne positive sammenhæng skal etableres, og det kan den kun blive gennem pædagogisk udviklingsarbejde, hvor man overvejer, hvordan givne læringsmål kan understøttes i endnu højere grad gennem brug af en digital teknologi.

Teknologi er i sig selv hverken god eller dårlig
I den aktuelle debat er det en grundlæggende præmis, at digitalisering er både godt, nødvendigt, vigtigt og med til at sikre fremtidige kompetencer.

Men digitalisering er hverken god eller dårlig i sig selv, teknologi kan betyde forbedring eller forringelse af undervisningen, alt efter hvordan der digitaliseres.

Det afgørende er, hvor pædagogisk reflekteret brugen af digitale redskaber, platforme eller læringsmodeller er.

Et eksempel er digitalisering i form af flipped classroom, hvor man optager undervisningen på video og lader de studerende se videoerne som forberedelse til on-campus-undervisning.

Denne læringsmodel hævdes at skabe bedre læring, fordi de studerende får mulighed for at være aktive i klasselokalet frem for passivt at blive fodret med underviserens faglige input.

Men for at denne undervisningsform skal lykkes, kræver det, at underviserne overvejer, hvordan videoerne kan understøtte lærende processer som samarbejde, tillid, vidensdeling, dialog, kreativitet meed videre.

God digitalisering handler ikke om at erstatte en talende underviser i forelæsningssalen med en på video, men om at overveje, hvordan teknologien kan styrke forståelsen af stoffet gennem øgede muligheder for input, refleksion, diskussion, anvendelse og evaluering af stoffet.

Hvis man primært tænker i envejskommunikation via video eller podcast, kan digitalisering utilsigtet mindske de lærende processer.

Bud på at lykkes med digitalisering
Der er næppe nogen tvivl om, at digitalisering er kommet for at blive, uanset hvilket mål vi ender med at sætte for digitaliseringen af den danske uddannelsessektor.

Men hvis vi skal bruge de midler, der lige nu afsættes til formålet, fornuftigt, skal vi beherske digitaliseringen og anvende den til vores formål.

Det burde kunne lade sig gøre, al den stund digitalisering ikke er en kraft, vi viljeløst er underlagt, men noget, vi selv skaber hele tiden. Jeg mener derfor, at følgende skal opfyldes, hvis vi skal lykkes med digitaliseringen af uddannelsessektoren:

1. Undervisere og ledere skal have en dybdeforståelse af, hvad værktøjer, platforme og læringsmodeller betyder og indebærer, så vi kan reflektere over muligheder og udfordringer.

Digitaliseringssproget er fyldt med begreber og forkortelser, der afkobler underviserne, fordi de ikke umiddelbart er forståelige, og derfor er det nødvendigt at oversætte digitaliseringssproget gennem gode eksempler og cases.

2. Digitaliseringen af undervisningen skal centreres i overvejelser af faglig karakter, hvor midlet til opnåelse af læringsmål tænkes i tæt relation til blandt andet mål for viden, færdigheder og kompetencer.

3. Digitalisering skal bruges til at understøtte aktive og dialogiske processer. Fokus skal derfor være på, hvordan vi kan facilitere processer som samarbejde, tillid, dialog, kreativitet, nytænkning, udvikling af viden og ideer.

Er målet, at digitaliseringen skal øge kvaliteten af læringen, må den understøtte disse processer.

Forrige artikel Den internationale fagbevægelse: Sådan skaber vi fremtidens arbejdsmarked Den internationale fagbevægelse: Sådan skaber vi fremtidens arbejdsmarked Næste artikel Dansk Erhverv til Airbnb: Giv os en reel debat og reelle svar Dansk Erhverv til Airbnb: Giv os en reel debat og reelle svar
Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

INTERVIEW: Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernes privatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.