Debat

Professor: Teknologi forandrer ikke altid til det bedre

DEBAT: Nogle elever taber, når teknologien fylder meget i matematikundervisningen. Stort set alle forskningsprojekter om teknologi i gymnasiet viser et akut behov for efteruddannelse af gymnasielærere, skriver professor Helle Mathiasen.

Forskningen viser, at teknologien ikke altid understøtter læreprocessen.
Forskningen viser, at teknologien ikke altid understøtter læreprocessen.Foto: /ritzau/Thomas Wilmann
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med gymnasiereformen har matematik fået tildelt en særdeles central plads i fagrækken for stort set alle studieretninger. Det gælder både de faglige mål og afsluttende niveau.

Typeopgaver, der kan indøves og reproduceres per rutine, nedtones, mens der bliver lagt vægt på mere krævende kompetencer som for eksempel selvstændigt at kunne generere matematiske modeller. Desuden vil flere elever end tidligere skulle gennemføre matematik på B-niveau.

Statistik fra Undervisningsministeriet viser, at dumpeprocenterne de seneste år har ligget mellem 15 og 20 procent for pigerne og mellem 20 og 30 procent for drengene i gymnasiet. Det bliver interessant at se, hvordan det skal gå nu, hvor stort set alle elever skal gennemføre et krævende matematikfag, og hvilke tiltag der sættes i spil for at ”knække” dumpekurven.

Udover at systemet kan skrue på ambitionsniveauet i de stillede eksamensopgaver og andre systemgenerede initiativer for at mindske dumpeprocenterne, viser forskningen, at forskellige didaktiske tiltag kan understøtte elevernes faglige udvikling.

Et stort flertal af eleverne oplever, at det faglige niveau er meget højere og mere abstrakt end det, de har oplevet i grundskolen. Lærerne oplever tilsvarende, at eleverne ofte mangler grundlæggende matematik- og regnefærdigheder.

Helle Mathiasen
Professor

Meningen med matematik
Forskningen viser, at når lærerne, udover at have fokus på elevernes samspil, har fokus på den enkelte elevs faglige forudsætninger og kontinuerligt følger op på den enkelte elevs faglige progression, har det en positiv effekt på udvikling af det faglige niveau.

Eleverne værdsætter, at lærere ser og ”vil” dem, og de bliver mere motiverede og ”tør” deltage aktivt i de forskellige klasseaktiviteter.

Nogle mener ikke, de kan lære matematik, heller ikke i gymnasiet, hvilket giver specielle udfordringer for både lærere og disse elever. Det samme gælder for elever, der ikke kan se meningen med faget og har svært ved at fastholde engagementet.

Elever oplever stor niveauforskel
Forskningen viser også, at eleverne oplever, at matematikfaget i grundskolen er meget anderledes end det fag, de møder i gymnasiet. Det gælder både undervisningsform, indhold, undervisningsaktiviteter og ikke mindst sprog- og begrebsbrug.

Et stort flertal af eleverne oplever, at det faglige niveau er meget højere og mere abstrakt end det, de har oplevet i grundskolen. Lærerne oplever tilsvarende, at eleverne ofte mangler grundlæggende matematik- og regnefærdigheder.

Taber de svage
Matematikfaget er indholdsmæssigt under forandring blandt andet på grund af voksende teknologibrug. Digitale læringsressourcer kan hjælpe den enkelte elev, når det gælder for eksempel regnefærdighedstræning og grundlæggende træning i matematikfærdigheder.

Forskningen viser imidlertid også, teknologien ikke altid understøtter læreprocessen, som dette citat giver udtryk for:

”I matematik taber man de svage elever på gulvet, hvis man forelsker sig for meget i it. Eksempelvis kan de stærke elever sagtens forstå, hvordan man i princippet fremstiller en graf, selvom de stort set aldrig har gjort det ved håndkraft, men de svage elever forstår ikke, hvad en graf er, og hvordan den fremkommer, hvis ikke de selv har siddet og plottet punkter ind i et koordinatsystem.” (rapport 2012:90)

Fastholde langsomheden
Et ofte brugt værktøj i gymnasiematematik er CAS (symbolmanipulerende, ligningsløsning med mulighed for også at træne begreber gennem eksperimentelle aktiviteter). Dette og andre værktøjer har haft betydning for fagets indhold og undervisningsaktiviteter, som en lærer beskriver i følgende citat:

”Der er en klar udfordring for matematikfaget i at fastholde langsomheden og grebet om detaljen, når CAS tilbyder hurtige solve-løsninger, som imidlertid ikke giver samme forståelse for sammenhæng og metode. Men samtidig lettes en mere eksperimenterende tilgang til stoffet, som måske kan balancere denne effekt.” (rapport 2011:99) 

Hvornår og til hvem?
Teknologien tilbyder sig, og udfordringen ligger blandt andet i didaktiske overvejelser om, hvornår, til hvad og til hvem, samt hvorfor de specifikke teknologier skal bruges i undervisningen.

Stort set alle de forskningsprojekter, jeg har ledet om teknologibrug i undervisningen inden for det gymnasiale område, viser, at der er et akut behov for didaktisk efteruddannelse af gymnasielærere. Det er en stor udfordring i sig selv, men reformen gør den endnu mere aktuel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Mathiasen

Professor emerita, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
cand.pæd. (Danmarks Lærerhøjskole 1996), ph.d. (Danmarks Pædagogiske Uni. 2002)

0:000:00