Debat

Professor: Telemedicin fungerer ikke med et fingerknips

DEBAT: Implementeringen er helt afgørende for gevinsten af telemedicin, og det bliver overset i debatten, skriver AaU-professor Lars Ehlers. Teknologien kan ikke stå alene, men skal støttes af faglig indsigt fra flere fronter, pointerer han.

Naive forsøg på at få parforholdet til at fungere gennem et på forhånd planlagt ægteskab bør ikke være grundlag for at afvise telemedicin, skriver Lars Ehlers, professor ved Aalborg Universitet.
Naive forsøg på at få parforholdet til at fungere gennem et på forhånd planlagt ægteskab bør ikke være grundlag for at afvise telemedicin, skriver Lars Ehlers, professor ved Aalborg Universitet.Foto: AaU
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lars Ehlers
Professor ved Aalborg Universitet, Danish Center for Healthcare Improvements

De seneste ugers debat på Altinget om telemedicin har påpeget et behov for mere forskning.

Antagelser og såkaldte business cases siger ikke noget om de reelle gevinster ved telemedicin. Samtidig vurderer danske myndigheder ikke effekten af telemedicinske teknologier, inden de kommer på markedet, på samme måde som effekten af ny medicin er veldokumentet før ibrugtagning. Kommuner og regioner må derfor forholde sig til udokumenterede påstande om telemedicinens gevinster.

Et yderligere aspekt i denne debat mangler at blive beskrevet: Forskningen omkring telemedicin skal også blive bedre. Den nuværende forskningstradition anvender primært forskningsdesigns – især af sundhedsvidenskabelig karakter, som ikke i større grad tager hensyn til en mere samfundsvidenskabelig forståelse for implementering. 

Fakta
Du kan også blande dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Det meste, men ikke alt, af den nuværende forskning i telemedicin er i virkeligheden studier i forkert implementering. 

Nye tiltag kræver omtanke og omstilling
At få telemedicin til at fungere efter hensigten kræver hårdt arbejde. Ingen kan på forhånd designe den rigtige telemedicinske løsning og forvente, at det kommer til at fungere optimalt fra dag et. 

Det meste, men ikke alt, af den nuværende forskning i telemedicin er i virkeligheden studier i forkert implementering. 

Lars Ehlers
Professor ved Aalborg Universitet

De involverede parter skal have tid til at arbejde med tingene, herunder tilpasse procedurer, informationsflow, samarbejdsformer, teknologi, forventninger, opgaveløsninger, rollefordelinger og så videre. 

Typiske implementeringsfejl omfatter forkerte tilbud til de forkerte patienter, forkert tro på, at teknologien kan stå alene, hvilket vil sige, at gevinsterne realiseres ved teknologien i sig selv, forkerte forsøg på at gøre telemedicin til mere eller bedre, end det egentlig er, fordi sundhedsprofessionelle er drevet af ønsket om at gøre det bedst mulige, og personalegrupper, patienter og udbydere, som ikke er ordentligt forberedt/uddannet til et teknologiskifte. Der er derfor mange negative resultater.

Generelt er det således, at udbyttet af ny teknologi primært afhænger af måden, teknologien implementeres på, og måden, hvorpå teknologien i praksis understøtter processer, kompetencer og arbejdsmiljø. Dette er ikke ny viden, men nyt i forhold til telemedicin.

Drop naive forsøg
Når sundhedsøkonomer henviser til Serum Instituttets hjemmeside med en tjekliste til vurdering af telemedicin, skal det derfor tilføjes, at meget videnskabelig evidens om telemedicin også er ”forkert”. 

Kun pragmatiske forsøgsdesign, hvor der er arbejdet systematisk med implementering, bør medregnes. Naive forsøg på at få parforholdet til at fungere gennem et på forhånd planlagt ægteskab, bør i hvert fald ikke være grundlag for at afvise telemedicin. 

Når andre sundhedsøkonomer kritiserer de mange business cases, som er konstrueret med henblik på at sælge telemedicinske løsninger til kommuner og regioner, skal det også tilføjes, at disse business cases trods alt viser et potentiale, som stadig bør være retningsgivende for forskningen. 

Der skal mere indsigt til
Mange regioner og kommuner oplever i dag ikke de forventede gevinster, når de indfører telemedicin. Der er flere årsager til implementeringsfejlene. 

Private leverandører har ikke tilstrækkelig forståelse for sundhedsvæsenet og behandlingsproblematikker. Sundhedsprofessionelle og sundhedsvidenskabelige forskere har ikke tilstrækkelig forståelse for teknologi og implementering. Og patienter og pårørende føler sig fremmedgjorte over for den nye teknologi. 

Nøglen til optimal udnyttelse af telemedicin ligger i at kombinere den sundhedsvidenskabelige forskningsmetode med en samfundsvidenskabelig forståelse for implementering og en mere langsigtet innovations- og forskningsstrategi omkring realisering af telemedicins potentiale. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00