Prosa: Offentlig it-infrastruktur skal være på danske hænder

DEBAT: Som højt digitaliseret land er vi sårbare, hvis vores it ikke fungerer. Det offentlige skal gå forrest i at sikre en tryg fremtid for vores data. Offentlig data skal være på danske hænder, mener Prosa.

Af Niels Bertelsen
Formand, Prosa

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden.

Det giver en række fordele i forhold til effektivitet, konkurrence og andre parametre.

Men det gør også, at vi er yderst sårbare, hvis vores it ikke fungerer.

Derfor mener Prosa, at det er afgørende, at det offentlige går foran for at sikre en sikker og demokratisk fremtid for danske data.

Helt generelt mener vi, at infrastrukturen til at drive det offentlige Danmark bør være på danske hænder. Det gælder alle uundværlige områder.

Det gælder også for it-systemer.

Hold data på danske hænder
Der findes mange typer kriser, som ikke er egentlige krige. Der kan være tale om kolde krige, cyberkrige, handelskrige eller politiske kriser, som eskalerer.

Hvis vigtige infrastruktursystemer ligger i et andet lands jurisdiktion, er de særligt sårbare i en krisetid.

Det kan være for spionage, men i økonomiske kriser, sundhedskriser m.m. er der generelt nemmere adgang til at påvirke systemerne, eller ligefrem tage dem som ”gidsler”, hvis de ligger i udlandet.

Systemerne vil også skulle indrettes, så de ikke strider mod værtslandets love, og her kan der være særlige regler i krisetider – også for data og it.

Under coronakrisen har vi for eksempel set, at danske kunder ikke har kunnet få datakapacitet i skyen, fordi al kapaciteten var i brug.

Snowdens afsløringer har vist, at den gamle Safe Harbour-aftale med USA blev underløbet gennem FISA-domstolen, så NSA lovligt kunne få adgang til europæiske data, der var lagt i USA.

Vi ved ikke, om USA har fundet et tilsvarende juridisk smuthul for Safe Harbour-aftalens afløser (Privacy Shield), men ved at holde systemerne i Danmark undgår vi helt dén risiko, at amerikanerne uhindret kan se med i vores data.

Vi ved heller ikke, om der findes tilsvarende juridiske smuthuller i andre lande.

Der er også den udfordring, at hvis værtslandet er uden for EU, og det er hjemsted for persondata, så skal GDPR-lovgivningen overholdes og dermed sikre, at persondatabeskyttelsen er mindst på samme niveau, som den vil være i et EU-land.

Derfor mener Prosa, at det offentlige i Danmark skal gå forrest i at sikre en tryg fremtid for vores offentlige data – også i krisetider. Økonomien må aldrig være et argument i sig selv for at flytte data til udlandet – risikoen er simpelthen for stor.

Noget kan være i udlandet
Vi har i Danmark en tradition for en andelsbevægelse, og her kan det give mening, at det offentlige går foran og skaber et dansk datacenter, som er ejet på andelsbasis. Private, der har behov for at holde data i Danmark, vil også kunne blive andelshavere i datacenteret.

Med et andelsdatacenter undgår vi, at det bliver solgt til en udenlandsk kapitalfond, som måske er underlagt lovgivning, der går imod kundernes interesser.

Prosa har også forståelse for, at der kan være systemer, som det kan give mening at drive i udlandet.

Vi foreslår derfor et følg-eller-forklar-princip for væsentlige systemer. Det vil sige, at skal et system drives i udlandet, skal det kunne forklares hvorfor.

Grænsen for, hvornår et system er væsentligt, kunne for eksempel sættes ved, om man vil kunne undvære systemet i en måned.

Et tilfredshedsspørgeskemasystem kan nok undværes i en måned, mens det offentlige Danmark ikke vil kunne undvære adgang til CPR i en måned.

Ud over de eksisterende krav til systemer bør der for væsentlige systemer således være krav om, at man skal forklare, hvilke tungtvejende grunde der er for at flytte et system til udlandet.

Denne forklaring bør opdateres senest hvert tredje år, så man bliver opmærksom på det, hvis situationen ændrer sig.

Med sådan en satsning vil vi være på vej til en seriøs udbygning af vores fælles datasikkerhed, så den bliver modstandsdygtig – også i kriser.

Forrige artikel Radikale: Effektiviseringsfokus har taget overhånd i digitaliseringsprojekter Radikale: Effektiviseringsfokus har taget overhånd i digitaliseringsprojekter Næste artikel Forældre: Google-computere er en tikkende bombe under folkeskolen Forældre: Google-computere er en tikkende bombe under folkeskolen
Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Det er ikke mange år siden, at ideenidéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.