Retsforbehold sætter danske virksomheder i ny klemme

Nye EU-regler i støbeskeen skal gøre det muligt for myndighederne i EU at gå direkte til en virksomhed i et andet EU-land med en dommerkendelse i hånden for at indsamle elektronisk bevismateriale, hvis der er mistanke om, at for eksempel beskedtjenester, chatfunktioner, sociale medier, e-handelsplatforme eller andre digitale services er blevet brugt i forbindelse med ulovligheder.

Alle europæiske virksomheder, som tilbyder den slags tjenester, vil blive pålagt at udpege en person, der kan være ansvarlig for at bistå myndighederne, hvis de en dag banker på døren.

Det sætter danske virksomheder i en besværlig situation, advarer Dansk Erhverv. Reglerne, der blev præsenteret i april og pt. ligger til forhandling hos EU-lovgiverne, vil ikke komme til at gælde Danmark på grund af retsforbeholdet.

Men danske virksomheder, der vil operere i andre EU-lande, vil blive nødt til at hyre en juridisk repræsentant et andet sted i Unionen, hvis de vil have lov til at sælge deres tjenesteydelser på tværs af de europæiske grænser.

Surt for de små
Det lægger en ekstra byrde på virksomheder baseret i Danmark, som deres europæiske konkurrenter ikke har, og som særligt kan gå ud over mindre virksomheder, mener Dansk Erhverv.

”Det bliver også en byrde for store danske virksomhed, selv om de nok godt kan håndtere det. Men det kan især blive surt for en opstartsvirksomhed, der måske sidder hjemme i garagen, som nu skal ud og finde et advokatkontor i Hamborg eller lignende, der kan repræsentere dem. Men hvis du vil udbyde digitale tjenesteydelser, hvor der er mulighed for elektronisk bevismateriale, så skal du gøre det,” siger Poul Noer, der er chefkonsulent hos Dansk Erhverv.

Fra EU-Kommissionens side påpeges det i forslaget, at elektronisk bevismateriale fylder mere og mere, for eksempel i terrorsager og organiseret kriminalitet. Mere end halvdelen af alle efterforskninger indebærer anmodninger om adgang til elektronisk bevismateriale over grænserne. Derfor mener Kommissionen, at det er nødvendigt med et regelsæt, der afspejler den teknologiske udvikling.

Kan gøre Danmark mindre attraktiv
Hos Dansk Erhverv understreger de, at de ikke er imod princippet om, at myndighederne i land A skal kunne gå direkte til virksomheden i land B for at få udleveret materiale, hvis de har en dommerkendelse. Tværtimod beklager organisationen, at danske myndigheder er stillet dårligere i kampen mod kriminalitet ved at stå uden for de nye regler, hvilket de mener er en uhensigtsmæssig konsekvens af retsforbeholdet.

De er dog kede af det ekstra bureaukrati, det pålægger virksomheder i Danmark at stå udenfor. De frygter samtidig, at det kan gøre Danmark mindre attraktiv for store internationale virksomheder.

”Hvis man er en stor amerikansk virksomhed, der skal have et europæisk hovedkvarter, vil man så lægge det i Danmark, når man ser de her regler? Måske betyder det ikke så meget. Men det er en yderligere besværliggørelse, når man skal tiltrække den slags virksomheder,” siger Poul Noer.

Skal respektere nej'et
Konservatives EU-ordfører, Merete Scheelsbeck, vil gerne undersøge, om der kan gøres noget for de danske virksomheder.

”I forhold til den konkrete sag vil vi da gerne se på, om der er nogen muligheder for at finde en løsning. Vi vil så vidt muligt gerne fjerne bøvl og unødvendig bureaukrati for dansk erhvervsliv. Den overordnede hensigt med retsforbeholdet var jo ikke at skabe dårligere konkurrencevilkår for vores erhvervsliv,” lyder det fra Merete Scheelsbeck, der dog samtidig understreger, at hun respekterer udfaldet af folkeafstemningen i december 2015, hvor danskerne afviste at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som kunne have gjort det muligt at deltage i samarbejdet.

Hos Venstre advarer EU-ordfører Jan E. Jørgensen dog mod at forsøge at finde fikse løsninger for at omgå den særlige danske retsstilling.

”Hvis vi tilslutter os alting gennem kringlede genveje, så udhuler vi resultatet af den folkeafstemning. Et flertal i befolkningen sagde nej til at afskaffe retsforbeholdet. Hvis vi som Folketing underminerer det nej, så vil vi også kunne blive kritiseret for det," siger han.

Dermed ikke sagt, at han ikke deler bekymringen.

”Retsforbeholdet er – og vil i stigende grad blive – et problem for Danmark. Det gælder for virksomheder, for familier, hvor parterne kommer fra forskellige lande, og for politiet. Det er vilkårene for retsforbeholdet. Derfor har vi da et håb om, at vi på et tidspunkt kan få en ny folkeafstemning,” siger Jan E. Jørgensen.