Styrelse: Tjekliste for telemedicin bør være obligatorisk

Af Diana Reerman
Specialkonsulent i Sundhedsdatastyrelsen

Business cases giver et godt pejlemærke, men kan ikke stå alene.

Business cases vurderer især økonomiske parametre og udarbejdes derfor ofte – men ikke altid kun – med fokus på økonomiske gevinster. Det er et vigtigt styringsredskab for at få overblik over forventede resultater, inden en løsning ønskes afprøvet og senere implementeret.

Men en business case alene kan ikke sige noget om, hvorvidt borgeren får den bedste behandling. Det kan for eksempel tænkes, at en ny type eller måde at levere en sundhedsydelse på lover en økonomisk gevinst for den lokale institution, men udsætter borgerne for utilsigtede risici.

Brug for alsidige vurderinger 
Derfor er mit råd til beslutningstagere at kvalificere deres beslutningsgrundlag og lave en alsidig vurdering, hvor ikke kun de økonomiske gevinster kommer frem i lyset.

Og der findes faktisk hjælp at hente – et værktøj, som kan vejlede beslutningstagere, når de skal vælge nye teknologier. Et redskab, som kan give beslutningstagere et overblik over konsekvenserne ved indførelse af en konkret telemedicinsk løsning.

Tjeklisten giver et overblik over, om teknologierne er effektive, sikre for borgere og patienter, og om omkostningerne står i forhold til de forventede gevinster.

Diana Reerman
Specialkonsulent i Sundhedsdatastyrelsen

Det var netop de ønsker, parterne havde i tankerne, da den nationale handlingsplan for telemedicin (anno 2012) blev til. Der var et stort ønske om at få viden om, hvilke løsninger der virker. Der var behov for at få viden om effekter, herunder viden om kliniske, organisatoriske, økonomiske, juridiske forhold. Parterne bag handlingsplanen aftalte at tage initiativ til en ny model for effektvurdering af telemedicinske løsninger.

Der har tidligere i debatten været nævnt, at der ikke er udarbejdet en model for effektvurdering, men det er forkert. Det tidligere National Sundheds-it (NSI), nu Sundhedsdatastyrelsen, fik opgaven i samarbejde med Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Odense Universitetshospital, som har mange års erfaring med både MTV, mini-MTV og har sundhedsøkonomisk ekspertise.

Heldigvis var der gode erfaringer at hente fra medicinsk teknologivurdering (MTV), som er en metode til systematisk at vurdere forskellige aspekter af en sundhedsindsats såsom kliniske effekter, patientoplevelse, organisation og økonomi. Til vurdering af telemedicin anvendes den MTV-baserede og EU-udviklede MAST-model (Model of Assessment of Telemedicine). At gennemføre en evaluering baseret på MAST kan imidlertid være en stor og tidskrævende opgave, og der var og er derfor behov for en mini version af MAST, som på kort tid kan give beslutningstagere overblik over konsekvenserne af en ny telemedicinsk løsning.

Tjekliste til evaluering af telemedicin 
En tjekliste, som sikrer et systematisk og alsidigt beslutningsgrundlag, blev udarbejdet og står til rådighed for beslutningstagere. Tjeklisten giver et overblik over, om teknologierne er effektive, sikre for borgere og patienter, og om omkostningerne står i forhold til de forventede gevinster.

Tjeklisten består af 8 områder fordelt på 33 spørgsmål:

• Oversigt (formål, effekter, evidens)
• Teknologi (udstyr, infrastruktur, integration)
• Sikkerhed (driftssikkerhed, patientsikkerhed)
• Klinisk effekt (helbred, brug af sundhedsydelser)
• Borgerens/patientens perspektiv (tilfredshed, accept, egenomsorg)
• Økonomi (invester, personale, andet, indtjening)
• Organisation (arbejdsgange, fysik, andre sektorer)
• Jura og etik (CE, jura på plads, etik, pårørende)
• Referencer

Disse spørgsmål blev udvalgt sammen med ledere i sundhedsvæsenet til et seminar i sommeren 2014, hvor målet var at undersøge, hvilke behov ledere i sundhedsvæsenet har for information, når der skal træffes beslutning om telemedicin.

Gør tjeklisten obligatorisk
Det er ikke alle spørgsmål i tjeklisten, som er relevante for alle typer af telemedicin. Nogle teknologier inkluderer for eksempel ikke patienter, men kun personale og andre har ingen klinisk effekt, og i de tilfælde skal spørgsmålene ikke besvares.

Hvis teknologien ikke er afprøvet på hverken personale eller patienter, skal det overvejes om der er behov for at igangsætte en evaluering før tjeklisten udfyldes. Sammen med tjeklisten er der også udarbejdet en vejledning, som hjælper med hvornår og hvordan en evaluering af telemedicin kan laves. For eksempel bør beslutningstagere overveje om teknologien er moden nok, før man igangsætter en evaluering.

Sundhedsdatastyrelsen anbefaler, at regioner og kommuner gør tjeklisten obligatorisk, når de tager stilling til, hvilke telemedicinske løsninger, de vil indføre, ligesom man har gjort det i Region Syddanmark.

Vi kan vist alle blive enige om, at vi ønsker de bedste løsninger for patienter og vælge de teknologier, som giver value for money. Det er vores alles ansvar at dele erfaringer og være med til at skabe et evidensbaseret grundlag, så vi kan vide hvilke telemedicinske løsninger, vi skal satse på.

Link til ”Tjekliste til evaluering af telemedicinske løsninger” og ”Evaluering af telemedicin – hvornår og hvordan skal det gøres?” findes på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside her.