Styrelseschef: Lægerobotter rejser nye etiske spørgsmål

Af Lisbeth Nielsen
Direktør for Sundhedsdatastyrelsen

Danskerne ønsker sundhed på dagsordenen. Der er ingen tvivl om, at der kommer til at ske meget på området i den kommende tid.

Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer, som regeringens sundhedsdataudspil, "Sundhed i fremtiden", siger. Og der er ingen tvivl om, at øget brug af data og it-teknologi kan være med til at løse disse udfordringer.

Det kan bidrage til, at vi som samfund bruger ressourcerne bedst muligt og styrker sundheden for os alle.

Disruption i sundheden
Udviklingen på området går meget hurtigt, og et af nutidens populære udtryk, disruption, bliver stadig mere aktuelt for sundhedsvæsenet i de kommende år.

Kunstig intelligens og big data kommer til at ændre vores verden på fundamentale områder.

Det er vigtigt, at vi – såvel i sundhedsvæsenet som borgerne – er helt sikre på, at vi for eksempel kan være trygge ved robottens arbejde og ved automatiserede diagnose-systemer, inden vi overlader opgaverne til dem.

Lisbeth Nielsen
Direktør for Sundhedsdatastyrelsen

Men i en tid, hvor robotter, AI samt globale og nationale tiltag og reformer er på dagsordenen, er det samtidig mit indtryk, at mangfoldigheden af små og mellemstore kommunale eller regionale projekter også kan spille en vigtig og positiv rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

Vigtig udvikling
I Kina har en af verdens mest avancerede virksomheder indenfor kunstig intelligens – iFlytek – udviklet en robot, der har bestået lægeeksamen. Den kan for eksempel opsamle og analysere patientdata og komme med en foreløbig diagnose.

Og andre kinesiske techvirksomheder har udviklet kunstig intelligens til at diagnosticere kræftknuder og slagtilfælde. Perspektivet er, at diagnosen er indlejret i scanningsbilledet.

Men i Danmark er vi også med i front indenfor denne udvikling. Odense Universitetshospital har for eksempel i mere end ét år anvendt software-robotter til at effektivisere og forbedre kliniske kerneprocesser.

Og det sydfynske firma Medtrace spiller en central rolle i udviklingen af automatiserede systemer til diagnosticering af hjertesygdomme, der i første omgang vil blive taget i brug i USA og senere også i Europa og Japan. Der er masser af lignende interessante tiltag, der spirer frem rundt omkring i landet.

Data er vigtigt for bedre behandling
For eksempel spiller data en vigtig rolle i forhold til det, vi kalder personlig medicin, hvor behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte borgers genetik sammenholdt med viden om andre lignende borgeres genetik.

Det samme er tilfældet med et nyt it-system udviklet i samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital og KMD, hvor oplysninger om lignende patienter hjælper med at forudsige, om en patient kan forvente den ønskede effekt af operation.

Kræft, hjertesygdomme, kroniske sygdomme og utallige andre sygdomme og lidelser kalder naturligvis højt og tydeligt på klare fremskridt og bedre løsninger.

Udviklingen stiller krav
Mange vil uden tvivl sige 'hellere i går end i dag'. Derfor er det ubetinget godt, at den teknologiske udvikling sker i et højt tempo på sundhedsområdet.

Men tempoet stiller også store krav til samfundet som helhed, til borgerne og til os i sundhedsvæsenet. Vi skal klæde os på til ændringerne og tage stilling til masser af såvel praktiske som etiske spørgsmål.

Hvilke vurderinger og afgørelser skal overlades til algoritmer? Hvordan sikrer vi kontrollen med håndteringen af vores helbred og helbredsoplysninger? Spørgsmålene er mange.

Det er vigtigt, at vi – såvel i sundhedsvæsenet som borgerne – er helt sikre på, at vi for eksempel kan være trygge ved robottens arbejde og ved automatiserede diagnose-systemer, inden vi overlader opgaverne til dem.

At borgerne og patienterne er med i og trygge ved de mange ændringer. Tryghed er med andre ord et meget centralt ord i den eskalerende teknologiske brydningstid, som sundhedsvæsenet befinder sig i, med vidtrækkende perspektiver. Tryghed og nærhed.