27. november 2016 kl. 18.58

Trekløver sætter fokus på robotteknologi og disruption

NY REGERING: Et nyt disruptionråd er blandt de værktøjer, som VLAK-regeringen vil bruge til at styrke danske virksomheders arbejde med automatisering og kunstig intelligens.

Klaus Ulrik Mortensen

Journalist

En ny regering med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen vil styrke danske virksomheder i mødet med fremtidens nye digitale teknologier.

Det stod klart, da statsministeren søndag eftermiddag efter en uges intense forhandlinger på Marienborg kunne præsentere en ny regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative.

Her fremlagde han også det 86 sider lange regeringsgrundlag, som udstikker den politiske retning for Danmark i de næste to et halvt år.

Automation, robotter og kunstig intelligens
Og skal regeringens skriv stå til troende, så kommer det blå trekløver i høj grad til at beskæftige sig med spørgsmål om automation, robotter og kunstig intelligens.

“Danmark har et godt udgangspunkt, når det gælder om at kunne udnytte den nye teknologi og høste potentialet herved. Men globalisering og teknologisk udvikling går nu meget hurtigt og byder på både muligheder og udfordringer for Danmark og danskerne. Robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering kan give os fordele, men stiller også nye krav til medarbejderne – om større fleksibilitet, nye kompetencer og livslang uddannelse,” skriver regeringen.

Målet er dels at styrke danske virksomheders muligheder for at drage økonomiske fordele af de nye teknologier. Dels at tage bedre hånd om de mange danskere, som forventes at få deres arbejdsliv berørt af de teknologisk drevne forandringer.

Disruptionråd
Regeringen vil derfor oprette et særligt disruptionråd, som skal give arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre mulighed for at drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked.

“Partnerskabet skal drøfte, hvordan vi sammen skal sikre et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og hvor alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for. Partnerskabet skal samtidig drøfte, hvordan vi kan fastholde og udbygge et arbejdsmarked, som både er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold, og hvor der ikke sker social dumping,” skriver regeringen.

Tanken er, at resultaterne af disruptionrådets anstrengelser skal bruges i det politiske arbejde på en række beslægtede områder. Herunder i det kommende trepartstema om voksen- og efteruddannelse.

Samlet strategi for digital vækst
Hvem der skal stå politisk i spidsen for udviklingen af fremtidens arbejdsmarked, er endnu uvist. Men ifølge regeringsgrundlaget skal vedkommende udarbejde en ny samlet strategi for Danmarks digitale vækst.

“Strategien skal understøtte digitale vækstvirksomheder og dansk erhvervslivs digitale omstilling gennem fremtidssikret uddannelse, gode vilkår for investeringer og digital tillid samt en fokuseret erhvervsfremmeindsats,” skriver regeringen.

Og for at sikre, at man står på det bedst mulige vidensgrundlag, skal arbejdet – foruden disruptionrådet – baseres på erfaringerne og anbefalinger fra yderligere to instanser.

Dels et nyt iværksætterpanel, som sammensættes af iværksættere, som har startet egen virksomhed, eksperter og repræsentanter fra erhvervslivet. Panelet skal blandt andet inddrage de svenske erfaringer med at skabe nye vækstvirksomheder.

Dels et digitalt vækstpanel (som tidligere hed Produktionspanel 4.0), som efter et lille års arbejde i april 2017 forventes at aflevere sine anbefalinger til regeringen. Panelet har særligt fokus på digitalt løft af små og mellemstore virksomheder, erhvervslivets behov for digitale kompetencer og det offentliges rolle for at understøtte digitale forretningsmodeller.

Lytter til ønske om politisk fokus
Og med striben af nye tiltag imødekommer VLAK-regeringen det ønske, som flere aktører på det seneste har udtrykt om at sætte politisk fokus på tidens nye digitale spørgsmål.

Og som også var en af årsagerne til, at Radikale Venstre og ingeniørernes brancheorganisation IDA tidligere på året stiftede deres såkaldte Siri Kommission, som over de næste år zoomer ind på en række disruptive teknologier.

Dokumentation

Det skriver regeringen om fremtidens arbejdsmarked:

"Danmark er som en lille åben økonomi dybt afhængig af handel og et tæt økonomisk samkvem med verden omkring os. Vi har historisk draget nytte af de nye muligheder, som den øgede samhandel i Europa og verden har givet os.

Den internationale åbning af markeder, globaliseringen og den stadig hastigere teknologiske og digitale udvikling giver Danmark og resten af verden nye muligheder for øget velstand. De muligheder skal vi gribe og udnytte samtidig med, at vi holder fast i de grundpiller, som vores velfungerende samfund bygger på. Vi skal fortsat være et land, hvor der ikke er store skel mellem mennesker.

Vi skal sørge for, at alle danskere bliver i stand til at klare sig godt i en verden, der hurtigt ændrer sig. Både de ufaglærte og dem med en kort eller lang uddannelse.

Det er godt for den enkelte, når teknologien kan bidrage til at gøre arbejdet mindre op- slidende og mere effektivt. Det er godt for Danmark, når virksomhederne er i stand til at udnytte de nye teknologiske muligheder. Og når virksomhederne har mulighed for at rekruttere de højt kvalificerede medarbejdere, som de har behov for. Det bidrager til at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark.

Danmark har et godt udgangspunkt, når det gælder om at kunne udnytte den nye teknologi og høste potentialet herved. Men globalisering og teknologisk udvikling (automation, robotter, kunstig intelligens mv.) går nu meget hurtigt og byder på både muligheder og udfordringer for Danmark og danskerne.

Robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering kan give os fordele, men stiller også nye krav til medarbejderne – om større eksibilitet, nye kompetencer og livslang uddannelse. Nogle danske virksomheder flytter produktionen til udlandet for at stå bedre i den stærke internationale konkurrence, men det betyder tab af danske arbejds- pladser. Andre flytter tilbage til Danmark fra udlandet, men efterspørger andre kompetencer, end før de flyttede ud. Mange udenlandske statsborgere søger til Danmark for at finde arbejde. Det øger arbejdsstyrken, men skærper også på kort sigt konkurrencen om arbejdspladserne. Deleøkonomi giver borgere og virksomheder mange nye muligheder, men resulterer også i nye kontrakts-, samarbejds- og ansættelsesformer og kan udfordre eksisterende beskyttelse på det danske arbejdsmarked.

Forandringer på vores arbejdsmarked stiller store krav til den enkelte. Vi skal have mo- det og kompetencerne til at anvende de nye muligheder. Men mange er også bekymrede for deres dagligdag, deres jobmuligheder og deres fremtid.

Regeringen ønsker, at alle danskere bliver i stand til at klare sig godt i en verden i hastig forandring.

Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked (”Disruptionrådet”)
Regeringen vil oprette et partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked. Partnerskabet skal drøfte, hvordan vi sammen skal sikre et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og hvor alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for. Partnerskabet skal samtidig drøfte, hvordan vi kan fastholde og udbygge et arbejdsmarked, som både er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold, og hvor der ikke sker social dumping.

Det nye partnerskab skal i sit arbejde inddrage resultaterne af det arbejde, som finder sted i andre fora som f.eks. trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse, Digitalt Vækstpanel og det nye Iværksætterpanel, såvel som viden fra arbejdsmarkedets interessenter og den relevante forskning."

Politik har aldrig været vigtigere