Velfærdsteknologi stiller krav om nye kompetencer

Af Gitte Duelund Jensen
Leder af Center for Velfærdsteknologi, KL

Både sundheds- og socialområdet er under forandring.

Flere opgaver flyttes fra regioner til kommuner, velfærdsteknologi og telesundhed spiller en stadig større rolle i den samlede opgaveløsning, og flere af løsningerne involverer et tværfagligt/tværsektorielt samarbejde.

Frontpersonalet på social- og sundhedsområdet er nøglepersoner i forhold til at tage den nye teknologi i brug. Derfor skal de også være fortrolige med at arbejde på nye måder, anvende nye teknologier og vejlede i brugen af dem.

Krav om nye kompetencer 
Det stiller krav om helt nye kompetencer og forventninger om effektive indsatser af høj kvalitet.

For at kommunerne kan realisere de forventninger, er det nødvendigt, at medarbejderne har de rette kompetencer. Og det gælder både de nuværende og de kommende medarbejdere.

Det handler om teknologiforståelse og teknologianvendelse som en integreret del af en arbejdsgang/opgaveløsning. Så det at anvende teknologier bliver måden opgaven løses på og ikke et individuelt tilvalg.

Gitte Duelund Jensen
Leder af Center for Velfærdsteknologi, KL

Hvis vi starter med de eksisterende medarbejdere, så er teknologiske løsninger i plejen jo ikke noget nyt fænomen. De seneste 10-15 år er der kommet stadigt flere hjælpemidler på både sundheds- og socialområdet, og mange frontmedarbejdere har været på kursus i at forstå og anvende de nye teknologier.

Når der alligevel er et stykke igen, før de teknologiske løsninger er fuldt ud integreret i medarbejdernes måde at løse opgaverne på, skyldes det formodentlig flere forhold.

Forskningen peger på, at nøglen til, at ny viden omsættes i praksis, skal findes i såvel forberedelse, tilrettelæggelse, som i hvordan den nye viden sættes i spil efterfølgende.

Motivation samt kursus og opkvalificering 
Skal kommunerne realisere det potentiale, der ligger i at anvende velfærdsteknologi, er der derfor behov for et styrket ledelsesfokus på at forberede og motivere medarbejderne til at tilegne sig og anvende den ny viden.

Samtidig skal dialogen om tilrettelæggelse af kursus- og opkvalificeringsforløb mellem kommunerne, som aftager, og uddannelsesinstitutionerne styrkes.

Forskningen peger nemlig også på, at overførbarheden af kurser og uddannelsestilbud øges, når der undervises i miljøer, der ligner, eller måske ligefrem er den virkelighed, den nye viden skal anvendes i.

Det kommende personale 
Og så er der vores kommende medarbejdere. Generelt er velfærdsteknologi et tema, der beskrives i alle studie- og uddannelsesordninger i de sundhedsfaglige uddannelser.

Temaet er integreret i de forskellige fag, som elever og studerende introduceres til i den skolebaserede undervisning. Der tilbydes også forskellige former for specialer inden for f. eks social- og sundhedsuddannelsen, så elever med særlig interesse inden for området kan fordybe sig. I praktikken arbejder elever og studerende med teknologierne inden for de rammer, som er til stede på praktikstedet.

Men også her kan vi være bekymrede for, at velfærdsteknologien kommer til at være et "add-on" til opgaveløsningen i stedet for et naturlig og integreret element i alle fag. Det er vi, fordi erfaringer viser, at implementering af velfærdsteknologi er "20 procent teknologi og 80 procent organisering".

Med andre ord skal elever og studerende arbejde med, hvordan typer af løsninger konkret kan understøtte og hjælpe borgere/brugere i dagligsituationer, samt hvordan teknologierne kan bidrage til at udvikle opgaveløsningen på sundheds- og socialområdet.

Det handler rigtig meget om teknologiforståelse og teknologianvendelse som en integreret del af en arbejdsgang/opgaveløsning. Så det at anvende teknologier bliver måden opgaven løses på og ikke et individuelt tilvalg.