Boston – verdens farma-hovedstad

DEBAT: Boston er globalt omdrejningspunkt for life science. Det gælder både for traditionel medicinudvikling, biotek og for udviklingen af hospitalsudstyr til diagnose og behandling. Boston forventes at sidde på tronen i mange år frem.

Af Torben Orla Nielsen
Forskningsattaché, Innovation Centre Denmark, Boston

Kombinationen af talent og viden fra eliteuniversiteter, risikovillig venturekapital, hospitaler i verdensklasse og en kultur, der skaber viden, netværk og entreprenørskab, har ført Boston frem til det, byen er i dag: et globalt omdrejningspunkt for life science.

Førerpositionen og det højtspecialiserede miljø tiltrækker talentfulde personer fra hele verden og gør byen til et mangfoldigt sammensurium af kloge og entusiastiske hoveder.

Samtidig findes her en udbredt risikovillighed hos investorerne. Venturekapitalfonde og store life science-virksomheder investerer i størrelsesorden 25 milliarder kroner om året i virksomheder i Boston-området. Dermed er Boston det sted i verden, hvor der bliver rejst flest penge til investering i life science.

Disse faktorer har tilsammen gjort Boston til et arnested for life science-udvikling.

Iværksættertilgang til sundhed
Iværksættertankegangen er central i det akademiske miljø i Boston. Holdningen er, at forskning skal have samfundsrelevans. Det er derfor ikke ualmindeligt, at en professor eller en overlæge har startet en eller flere virksomheder ved siden af sin akademiske karriere.

Hertil kommer, at studerende ofte tager kurser i entreprenørskab ved siden af deres hovedfag eller deltager på et maker lab-kursus, hvor de i stedet for at tage til undervisning i klasselokalet udvikler innovative løsninger i tværfaglige grupper.

Flere universiteter har egne makerspaces, hvor studerende kan sparre med professionelle om deres egne iværksætterideer. Der findes desuden mere end 80 acceleratorer og inkubatorer for iværksættere, samt flere laboratoriefaciliteter og kontorpladser til mindre virksomheder og startups.

Når forretningsideen er tilpas udviklet, kan de håbefulde iværksættere tage til en af de mange ugentlige pitch-nights, hvor det er muligt at præsentere sin ide for investorer.

Alt i alt er mulighederne for at starte sin egen virksomhed her i byen tæt på at være ideelle – hvilket er årsagen til, at der findes flere end 4.000 startups i byen og mere end 50 milliarder i venturekapital.

Det ligger i kulturen i byen, at virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder tæt sammen med byens hospitaler i søgen efter bedre behandlinger.

Det er normalt, at et hospital har flere samarbejdsaftaler med universiteterne i byen og bistår virksomheder i kommercielle projekter til gavn for både hospitalet og virksomheden.

Hospitalerne er højtspecialiserede, og flere af dem er blandt de bedste i USA, hvis ikke verden. Hospitalerne er i øvrigt også ekstraordinært velpolstrede.

Bostons største hospital, Massachusetts General Hospital, har omtrent lige så mange sengepladser som Aarhus Universitetshospital, men man opererer med et budget, der er tre gange så stort.

Dette giver mulighed for at yde state-of-the-art-behandling og samtidig rykke det medicinske felt frem i samarbejde med forskere og virksomheder.

Fremtidens sundhedsvæsen
Fremtidens sundhedsvæsen kommer utvivlsomt til at se meget anderledes ud, end det gør i dag. Nye teknologier som kunstig intelligens og big data kommer til at præge udviklingen af sundhedsvæsenet de kommende år – også her er Boston-økosystemet toneangivende.

Institutioner som MIT, Harvard Medical School, Broad Institute og Wise Institute – for blot at nævne nogle få af flagskibene – forsker i brugen af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

Netop MIT åbner inden for kort tid deres College of Computing, et nyt tværdisciplinært institut, der skal gøre kunstig intelligens til en naturlig del af pensum for alle studerende, hvad enten man studerer data science, kunsthistorie eller kemi.

Alle de store er her
Et helt konkret mål for Bostons position inden for life science er, at 18 af de 20 største farma-virksomheder i verden har udviklingsafdelinger i Boston, og de ligger koncentreret omkring universiteterne.

Eller sagt på en anden måde så kan man fra Kendall Square, hvor MIT ligger, spadsere til virksomheder, der tilsammen genererer 2.000 milliarder kroner i omsætning, inden for 6 minutter.

Techgiganterne Apple, Google og Amazon har ligeledes afdelinger i byen, og de arbejder sammen med byens hospitaler om at introducere ny teknologi i sundhedssystemet.

Amazons kunstige intelligens, Alexa, hjælper eksempelvis Beth Israel Deaconess Medical Center med at optimere hospitalets arbejdsgange.

Danske ambitioner i Boston
Langt de fleste danske life science-virksomheder kigger allerede mod Boston, og hovedparten af de etablerede har allerede relationer til Boston, enten gennem kliniske afprøvninger eller forskning og udviklingssamarbejder.

Nogle af de større danske spillere som Novo Nordisk og Leo Pharma har taget skridtet videre og har etableret egentlige innovations- og forretningsudviklingsafdelinger i Boston – og flere er på vej.

Interessante fakta om Boston:

  • Største antal læger per indbygger – mere end 4 per 1.000 indbyggere.
  • 18 ud af 20 af verdens største farma-virksomheder og mere end 1.200 life science-virksomheder har afdelinger eller hovedkontor i byen.
  • 25 hospitaler. Fire af dem er blandt de 10 bedste i USA.

Forrige artikel Magistrene: Der er brug for løsninger, der sikrer tillid til dataanvendelse Magistrene: Der er brug for løsninger, der sikrer tillid til dataanvendelse Næste artikel Professor: Skab den samme sikkerheds­model for danskernes gendata Professor: Skab den samme sikkerheds­model for danskernes gendata
Analyse: Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Analyse: Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?