Vestager i top på ny magtliste

MAGT: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) topper listen i Altinget.dks magtanalyse, som udkommer i dag. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er henvist til andenpladsen.
Sådan er det jo. Margrethe Vestager (R) er ifølge Altinget | Magt den mest magtfulde minister i regeringen.
Sådan er det jo. Margrethe Vestager (R) er ifølge Altinget | Magt den mest magtfulde minister i regeringen. Foto: Casper Andersen/Altinget.dk
Anders JerkingMads Bang
Margrethe Vestager (R) har mest magt i dansk politik. Det viser Altinget.dks nye magasin, Altinget | Magt, som udkommer onsdag.

Altinget | Magt opstiller magthierarkiet blandt regeringens 23 ministre. Listen kombinerer en vurdering fra et ekspertpanel med en lang række parametre som erfaring, popularitet, budgetter, medlemskab af centrale udvalg og meget mere. På baggrund af alle disse data bliver Vestager den mest magtfulde minister.

Det er usædvanligt, at økonomi- og indenrigsministeren kan fortrænge statsministeren til en andenplads, men de politiske omstændigheder, forhandlingsstyrke og et ualmindelig stærkt ministerium har været med til at placere Margrethe Vestager i toppen.

"Det er utraditionelt, men det afspejler jo de reelle magtforhold, som også ses i regeringsgrundlaget. Specielt på det økonomiske område er det langt hen ad vejen radikal politik, der bliver ført," siger Altinget.dks politiske analytiker, Erik Holstein.

Helle Ib, der er politisk kommentator på dagbladet Børsen, støtter den betragtning.

"Margrethe Vestager sidder i et centralt ministerium, og hun har haft meget stor indflydelse på regeringsgrundlaget, og jeg ser placeringen som en naturlig konsekvens af valgresultatet og hendes evner til at få det optimale ud af det," siger Helle Ib.

Fakta

Altinget | Magt er et digitalt magasin om magten i dansk politik.
Magasinet fokuserer blandt andet på magthierarkierne blandt ministre, ministerier departementschefer og særlige rådgivere.

Altinget | Magt er på 70 sider.

Læs blandt andet:

  • Så magtfulde er de 23 ministre 
  • Miniportrætter af alle ministre og ministerier 
  • Hvilke departementschefer er mest magtfulde 
  • Hvilke ministre har de bedste rådgivere 
  • Så meget magt har de enkelte ministerier 
  • Hvilke ministerier mister indflydelse
  • Giver popularitet magt 
  • Hvad betyder erfaring for en minister 
  • Hvorfor sidder mænd på de tunge poster i ministerier 
  • Kampen om den grønne dagsorden 
  • Desuden masser af lister om erfaring, løn, budgetter, troværdighed, gennemslagskraft mm.

 

Vigtige udvalgsposter
En plads i et eller flere af regeringens centrale udvalg, især Koordinationsudvalget eller Økonomiudvalget, er afgørende for, om en minister kravler helt til tops på listen. De centrale udvalg udstikker de overordnede linjer i regeringssarbejdet. Vestager er som den eneste minister medlem af alle fire vigtige udvalg.

Listens nummer tre er finansminister Bjarne Corydon (S). Han er formand for det betydningsfulde Økonomiudvalg og sidder for bordenden, når de mest indflydelsesrige ministre skruer på de økonomiske håndtag.

Corydon blev først valgt til Folketinget i 2011, men hans lange historie som stabschef for Socialdemokraterne på Christiansborg har knyttet ham tæt til statsministeren. Finansministeriets position som et af de stærkeste ministerier har katapulteret den nyvalgte minister helt ind i magtens centrum.

"Det afspejler den formelle magt, hvor Finansministeriet er omdrejningspunkt for alt. Hans position som politiker kan man selvfølgelig diskutere. Når han er placeret over Mette Frederiksen (S) på listen, så er det især hans ministerium, som trækker op," forklarer Erik Holstein.

Se hele listen med alle 23 ministre i Altinget | Magt, hvor du også kan læse om, hvilke departementschefer der har mest at skulle have sagt; hvilke særlige rådgivere, der vurderes at klare jobbet bedst; hvilke ministerier, som har mest indflydelse - og meget mere.

Altinget | Magt er på 70 sider og koster 59 kroner.
Det kan købes her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Bjarne Corydon

Adm. direktør, chefredaktør, Dagbladet Børsen, fhv. finansminister og MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00