Om  
Betina Hagerup
Brian Mikkelsen

Dansk Erhverv henter direktør fra KMD

Betina Hagerup er ny direktør for Dansk Erhvervs markedsområder. Hun er tidligere direktør for Erhvervsstyrelsen og kommer fra en direktørstilling i KMD.

Sofie Hvemon

Betina Hagerup har på vegne af KMD været medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse og forretningsudvalg. Nu bliver hun en del af Dansk Erhvervs direktion, da hun fra første september tiltræder stillingen som direktør for organisationens markedsområder. Det oplyser Dansk Erhverv på sin hjemmeside.

”Betina Hagerup har en enorm indsigt i erhvervslivet, reguleringen af erhvervslivet og den offentlige sektor. Hun kender forretningsgangene både i politik og i virksomhederne,” siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, forhenværende minister Brian Mikkelsen.

Der er tale om en nyoprettet direktørstilling, hvor Betina Hagerup skal styrke Dansk Erhvervs rådgivning på de forskellige markedsområder. Disse tæller blandt andet handel, transport, rådgivning, digitalisering og velfærd. Den nye stilling er en del af Dansk Erhvervs strategi for at sikre organisationen mere politisk gennemslagskraft og synlighed.

Den nye direktion vil dermed bestå af direktør Betina Hagerup, administrerende direktør Brian Mikkelsen, viceadministrerende direktør Laurits Rønn og direktør Morten Langager.

”I en hastigt foranderlig verden er der brug for at sikre, at virksomhederne har de bedst mulige rammevilkår. Jeg ser frem til samarbejdet med Dansk Erhvervs medlemmer og ansatte og til at bidrage med min viden på området,” siger Betina Hagerup.

Fra 2012 til 2017 var hun direktør for Erhvervsstyrelsen, og hun har tidligere haft forskellige ledende stillinger inden for ministeriets ressort.

Betina Hagerup er uddannet cand.merc. og danner privat par med Lars Rohde, der er direktør for Danmarks Nationalbank.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Betina Hagerup

Formand for Statens IT-råd, fhv. direktør for markeder, Dansk Erhverv (2019-22)
cand.merc. (CBS 1990)

Brian Mikkelsen

Adm. direktør, Dansk Erhverv, bestyrelsesformand, Nationalmuseets Museumsråd, bestyrelsesnæstformand, Kraks Fond, bestyrelsesnæstformand, Ove K investfond, formand, Ordrupgaard Advisory board, bestyrelsesmedlem, ATP, bestyrelsesmedlem, Pension Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00