Tidligere departementschef: Fagministerier bør have mere magt

DEBAT: Styrkelsen af Finansministeriet og svækkelsen af fagministerierne er sket samtidig med, at tilliden til de politiske beslutninger er faldet. Løsningen bør være at styrke fagministerierne uden at svække Finansministeriet, skriver tidligere departementschef Jørgen Rosted.

Af Jørgen Rosted
Rådgiver, fhv. departementschef

Finansministeriet har fået stadig mere magt, og det hænger sammen med den måde, det danske minister- og embedsmandssystem er indrettet på. Det var tidssvarende for 30-40 år siden, men er det ikke længere.

Opgaverne for de ledende embedsmænd i departementerne har ændret sig. I dag bruger embedsmænd mere tid på at hjælpe ministrene med at klare dagen og vejen. Hver dag har sine problemer, som ministeren skal håndtere ordentligt, hvis ikke der skal opstå politiske forviklinger eller deciderede møgsager.

Øget behov for politisk rådgivning
Det kræver betydelig viden om både juridiske, økonomiske og administrative forhold, og al den viden har ministre ikke, hvorfor der må være mennesker omkring dem med den nødvendige faglige viden og politiske indsigt. Sådan har det selvfølgelig altid været, men en voksende kompleksitet har øget behovet for politisk rådgivning, og det behov har embedsmændene imødekommet.

En anden vigtig opgave for ministre er at forme morgendagens politik, men også det er blevet sværere. Før forslag fremsættes i Folketinget skal de koordineres internt i regeringen, og det er ofte en vanskelig opgave, fordi næsten al politik involverer flere ministerier, som har særlige hensyn, der afspejler de forskellige opgaver, ministerierne forvalter.

Finansministeriet har en øget magtposition
En stor del af opgaven med at koordinere morgendagens politik varetages i dag af Finansministeriet. Det normale er stadig, at fagministerierne kommer med oplæg, men Finansministeriet har den afgørende indflydelse, når forslagene til ny politik skal afstemmes og forelægges finansministerens økonomiudvalg eller statsministerens koordinationsudvalg.

Den indflydelse har gennem årene givet Finansministeriet en øget magtposition, så det indimellem virker som om, det er Finansministeriet, der svinger taktstokken.

Det har været godt for beslutningsprocessen i regeringen, at Finansministeriet har fået den styrke. Sagerne sander ikke til. I stedet kommer der oplæg fra embedsværket med forslag til politisk kompromis. Uden den effektivitet havde landet været ilde stedt, men det har også haft sin pris.

Fagministeriernes dalende indflydelse
Der er for lidt politisk kraft i ministerierne i forhold til de opgaver, der skal løses, hvorfor ledende embedsmænd har udfyldt tomrummet. Men det kan nemt gøre de ledende embedsmænd til partnere i et politisk projekt, og når de skal kæmpe med Finansministeriet om det politiske indhold af morgendagens politik, kan det være svært - nogle gange umuligt - at skelne mellem politiske argumenter og faglige hensyn, hvilket svækker embedsmændene i fagministerierne.  

Kampen med Finansministeriet er heller ikke blevet nemmere af, at Finansministeriet har stor indflydelse på udnævnelsen af departementschefer i fagministerierne.

Resultatet er blevet, at Finansministeriets indflydelse er vokset på bekostning af de enkelte fagministerier, og det kan ikke undre, at det engang imellem går ud over de faglige hensyn, som fagministerierne er sat i verden for at varetage.

Styrkelsen af Finansministeriet og svækkelsen af fagministerierne er sket samtidig med, at tilliden til de politiske beslutninger er faldet. Der har været en lind strøm af sager, hvor der er diskussion om det faglige grundlag for de politiske beslutninger og usikkerhed om de oplysninger, Folketinget og offentligheden får.

Det har været med til at svække tilliden til politikere, embedsmænd og offentlige institutioner.

Kritisk syn på embedsmandssystemet
Ansvaret for denne misere er naturligvis ikke alene Finansministeriets, og løsningen er ikke at svække Finansministeriet. Løsningen er at styrke fagministerierne, så de kan matche et stærkt Finansministerium.

Der er brug for at se kritisk på det danske embedsmandssystem og komme med forslag til, hvordan det kan fornys.

For det første er der brug for mere politisk kraft i fagministerierne, og for det andet må ansvaret for den administrative og faglige ledelse i fagministerierne klargøres, og de ledende embedsmænd i fagministerierne må have bedre betingelser for at løfte ansvaret.

En hovsaløsning, hvor en regering bare opretter politiske sekretariater, må der advares imod. Det kan bringe os fra asken i ilden.

Forrige artikel Djøf: Politikere skal respektere magtens tredeling Djøf: Politikere skal respektere magtens tredeling Næste artikel Thyrring: Vi skal turde lede i den offentlige sektor Thyrring: Vi skal turde lede i den offentlige sektor
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger.

    MEGET tankevækkende....og selvfølgeligt.

    Tak for et meget indsigtsfuldt, konkret og særdeles tankevækkende indlæg, som jeg HÅBER, man fra politisk side NÆRLÆSER og tager ALVORLIGT.
    Set her fra min borger- og vælgerpind i virkelighedens verden, så er der netop sket en markant svækkelse af tilliden til især politikerne,.... men også til embedsværket.
    Det er en kendsgerning, at mange har råbt på og har efterlyst, at de politiske beslutninger blev taget på et vidende, informeret og oplyst grundlag. Vi har efterlyst den faglige indsigt hos politikerne og deres vilje til at informere sig fagligt hos de fagprofessionelle, erfarne og dagligt ansvarlige i virkelighedens verden.
    Hvis fagministeriernes indflydelse og know hov er blevet svækket i forbindelse med, at finansministeriet har fået en stærkere position,
    SÅ forstår jeg bedre den umættelige tørst efter test, tal, analyser, kontroller og langsommelige undersøgelser, man har haft på Christiansborg. Der testes og kontrolleres, der skal produceres effektivt med kvalitet. Selv små børn skal testes for at tilsikre en udgifts nødvendighed. For tal, regneark og procenter kan finansfolk forstå og aflæse.
    Det store problem er imidlertid, at når tal, grafer, procenter og regneark ikke evalueres og samarbejdes med den faglige professionalisme, bliver det hult og ofte nytteløst.... Tingene vendes på hovedet....!
    ....
    Selvfølgelig skal og må Fagministerierne være stederne, hvor de FAGprofessionelle kompetencer på alsidige og høje niveauer er til stede. Det skal være DER, politikerne umiddelbart kan sparre med deres holdninger og initiativer og bibringe sig informativ viden og indsigt i det pågældende fagområde. Lad os endelig først og fremmest få fagligheden prioriteret. Lad os få den styrket eksempelvis ved en faglig opkvalificering i fagministerierne.
    Måske kan det så også medvirke til, at strømmen af langvarige undersøgelser i råd og kommissioner kan nedbringes.
    ....
    NU forstår jeg som borger og vælger bedre, at vi så ihærdigt har måttet råbe så højt efter politikernes vilje og evne til at påtage sig ansvaret for at tag beslutningerne på et informeret, sagligt og oplyst grundlag.





  • Anmeld

    Poul Carlsbæk · lektor

    Mere faglig styrelse, mindre Slotsholm

    Tag skridtet videre, og styrk styrelserne. Så er der en chance for, at Slotsholmen ikke sejler alt for langt fra det virkelige og virkende Danmark

  • Anmeld

    Christian X

    Alle burde lytte til Jørgen Rosted

    Han har været en af Danmarks dygtigste departementschefer.

    Regeringsledelse i Danmark er reduceret til at få embedsmænd til at fremtrylle penge - og selv tage sig godt ud.

    Keynes manede engang til forsigtighed med modeller:
    "Hellere ramme nogenlunde rigtigt end præcist forkert."

    DJØF'ere og uvidende politikere styrer rigidt efter omsætningsmål, regneark og modeller - uden faglig indsigt - og derfor rammer de præcist forkert.

    Resultatet er brandslukning på alle niveauer i samfundet. Det tærer på institutioner, mennesker, tilliden og troen på det hele.

    Som med indvandringen skal flertallet nok erkende det - når det er for sent.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    @Poul Carlsbæk

    Ja. Selvfølgelig ! Du har fuldstændigt ret.