Debat

Akademikere i Rigspolitiet: Regeringens politiforlig er en romantisk forestilling

KRONIK: Selvom nærpoliti og decentralisering er vigtigt, har vi stadig brug for specialister til at koordinere større indsatser, der er grænseoverskridende og forskningsbaserede. Bare se på indsatsen mod corona, skriver Per-Martin Petersen, formand for akademikerne i Rigspolitiet.

Selvom nærpoliti er vigtigt, kan de ikke løse de større, komplekse opgaver Rigspolitiets specialister løfter, skriver Per-Martin Petersen. 
Selvom nærpoliti er vigtigt, kan de ikke løse de større, komplekse opgaver Rigspolitiets specialister løfter, skriver Per-Martin Petersen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per-Martin Petersen
Formand for akademikerne i Rigspolitiet

Under coronaepidemien har den centrale enhed i Danmarks krisestyring været den såkaldte NOST (National Operativ Stab) under Rigspolitiet.

Akademikerne fra særligt Politiområdet og Koncernstyring i Rigspolitiet er den afgørende motorkraft i NOST’ens maskinrum, når der skal skaffes værnemidler, lægges slagplaner for indsatsen og koordineres mellem de mange myndigheder. 

Paradoksalt nok risikerer de samme mennesker nu at se deres job forsvinde. Det har vi svært ved at forstå i Rigpolitiets AC-klub, hvorfor vi er gået sammen om at synliggøre til politikerne og befolkningen, hvad det er, de står til at miste, hvis de følger regeringens udspil. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hvem skal befolke krisestaben?  
For regeringen har i sit udspil til politiforlig fulgt op på statsministerens målsætning: Rigspolitiet skal for enhver pris halveres - koste hvad det vil. 

Ganske vist er der flettet en forkølet sætning ind om, at Rigspolitiet stadig skal “udfylde den koordinerende rolle i Den Nationale Operative Stab”, men hvordan det skal lade sig gøre, står hen i det uvisse.

Så vi synes regeringen er halvvejs: Et politi tæt på borgerne er vigtigt, men spørgsmålet er om man får det med flere mursten?

Per-Martin Petersen
Formand for akademikerne i Rigspolitiet

Krisestabe bemandes ikke ved, at man åbner en skuffe med ekstra medarbejdere til formålet, men ved at man trækker medarbejdere ind, som til hverdag sidder med andre opgaver.

Så når regeringen i samme udspil taler om, at Rigspolitiet skal reduceres med 50 procent, og at opgaver skal flyttes til politikredsene og et ny efterforskningscenter, så må man spørge, hvem der i fremtiden skal befolke rigspolitiets krisestabe? Er det en del af de nye lokalbetjente, som Mette Frederiksen kaldte moderne landbetjentes, opgaver?

Specialisterne betaler prisen
Og problemet er desværre bredere end bemandingen af krisestabe. For udover flere lokalbetjente og et nyt efterforskningscenter er regeringen tavs om en lang række af politiets nationale indsatsområder: Beredskab, udlændinge, færdsel, forebyggelse og politifaglig udvikling på tværs af kredsene ser ud til at forsvinde i det nye udspil.

Til gengæld er det ret tydeligt, at det er specialisterne i Rigspolitiet, der skal betale prisen for regeringens ambitioner om 20 nye nærpolitistationer. Problemerne står dog i kø, når man smider specialister på porten. Her er et udpluk af dem:

Hvem skal lægge planerne for politiindsatsen ved landsdækkende begivenheder som EM og Tour de France, hvis de specialiserede kræfter i Nationalt Beredskabscenter forsvinder? Er det op til den enkelte kreds at have kompetencen til det?

Flygtningekrisen i 2015 viste, at beskyttelsen af Europas grænser er afgørende for Danmark. Men hvad bliver der af Nationalt Udlændingecenters specialister i regeringens planer? Det er dem, som kæmper for Danmarks interesser i Frontex’ ekspertgrupper, når den europæiske grænseindsats fastlægges og et nyt fælles grænseovervågningssystem udvikles og implementeres.

Hvem skal udvikle nye forebyggelsesinitiativer som Den Sikre Side, målrettet unges digitale kriminalitet, hvis ikke Nationalt Forebyggelsescenters specialister. Det er dem, der ved noget om de unges internetadfærd og hvilke typer kampagner, der har effekt.

Nævn ordet excel-ark, og man risikerer at blive stemplet som pseudo-arbejder af selveste landets statsminister, men det er altså bare sådan, at indsatsen færdselsområdet kræver voldsomme mængder data for at finde løsninger, som er baseret på fakta, og som virker. Det kræver excelmestre, men hvem skal være det, hvis ikke specialisterne hos Nationalt Færdselscenter? 

Lokalt politiarbejde er vigtigt 
Regeringen vil have politiet tæt på borgerne, og hvem kan være uenig i det?

Allerede i dag bliver der arbejdet benhårdt med at imødekomme borgernes forventninger og blive bedre, der hvor vi ikke har været gode nok: Initiativer som Fælles Udrykningskoncept, hvor en psykiatrisk sygeplejerske tager med patruljen ud til psykisk syge, og undersøgelsen af ofres opleves af mødet med politiet er eksempler på det.

Det sidste har blandt andet været afsæt for en sund debat om, hvordan ofre for voldtægt kan blive mødt af Politiet med forståelse og empati. Den slags udviklingsprojekter kommer fra specialisterne i Politifagligt Udviklingscenter.

Det lokale politiarbejde er vigtigt, det ved specialisterne i Rigspolitiet bedre end nogen, for hvem arbejder vi for, hvis det ikke er for betjentene i marken og borgerne, som har brug for politiet? Men regeringen har overgivet sig til en romantisk Morten Korch forestilling, som hverken hjælper borgerne eller politiet. 

Det er vist ikke lykkedes at finde nogen, der ved noget om politiarbejde, der synes det er en god idé at hælde penge i mursten til 20 nye lokalstationer. Det lokale politiarbejde er vigtigt, men kan gøres meget bedre end ved at have en nærpolitistation med åbent 15 timer om ugen.

Og i udspillet er der nogle formuleringer om, at der skal gives mere frihed til det lokale og at “visse opgaver” ikke mere skal løses i Rigspolitiet. Det må være ret mange opgaver, når man mener at Rigspolitiet skal reduceres med 50 procent, men er det virkelig smart, hvis der skal sidde folk i 13 forskellige kredse og aftale, hvem de skal sende til møde i Frontex? Det virker som en meget dyr måde at decentralisere på.

Brug for viden
Regeringen peger selv på, at den vil samle de specialiserede efterforskningsenheder i én enhed, fordi det er nødvendigt for at efterforske kompleks kriminalitet.

Men det er svært at forstå, hvorfor den logik ikke også gælder, når det handler om at forebygge æresrelaterede forbrydelser og partnerdrab, udvikling af koncept for bandeexit, grænseovervågning eller at forhindre trafikdrab og vanvidsbilister? Er det mindre komplekst, eller hvad er grunden? 

Sagen er, at kriminalitetsbilledet udvikler sig i en retning, hvor mere viden og specialkompetencer er nødvendige. Store dele af kriminaliteten er blevet global og grænseoverskridende, og derfor er det vigtigt at kigge ud mod verden.

Der findes masser af erfaringer og sågar akademiske studier, som kan gøre os stærkere i dansk politi, men det kræver at politiet har de specialiserede kompetencer i huset, som kan oversætte det til dansk politis virkelighed.

For det andet kan vi selv blive bedre til at skabe viden ud af det politiarbejde, som vi laver. Politiets interventioner i samfundet kan også ses som eksperimenter, der bør undersøges og gøres til viden. Men det kræver, at vi har kompetencerne til at gøre det.

Og uanset hvor central eller decentral modellen for dansk politi skal være fremover, vil der fremover være brug for vidensarbejde. For hvis vi vælger den decentrale model, bliver behovet for at undersøge, hvad der faktisk er best-practice mellem de lokale initiativer og forsøge at udbrede dem til at resten af landet desto større.

Tag ansvar for hele indsatsen
Så vi synes regeringen er halvvejs: Et politi tæt på borgerne er vigtigt, men spørgsmålet er om man får det med flere mursten? Og et nationalt efterforskningscenter er vigtigt skridt i bekæmpelsen af den stadig mere komplicerede kriminalitet.

Men vi opfordrer hermed regeringen til at tage ansvar for hele politiindsatsen og sætte terrorberedskabet, forebyggelsen, færdselssikkerheden og andre vigtige områder lige så højt på den politiske dagsorden.

Vi foreslår, at man tager samme ansvar for disse områder, som man nu forhåbentlig tager for efterforskningsområdet. Dedikerede fag- eller videnscentre som efterforskningscentret kan være svaret. Kun sådan skaber vi en stærk rygrad for politiarbejdet i hele landet. Det politiarbejde som foregår blandt borgerne,

Med de udfordringer som vi står over for i politiet er valget mellem tryghedsskabende nærbetjent og akademisk specialist en falsk præmis. Der er ingen af vores udfordringer, som vi kan løse uden begge dele.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00