5 A'er: Ny bog om kunstig intelligens lægger hverken op til jubeloptimisme eller maskinstorm
Christian Have har skrevet en letlæst, pædagogisk og elementær indføring ind i den fagre nye verden i skikkelse af kunstig intelligens. Og han formår at pege på de konkrete udfordringer, som den kunstige intelligens udgør for kulturlivet, skriver Niels Frid-Nielsen.
Niels Frid-Nielsen
Forfatter, kulturkommentator på Altinget, foredragsholder, journalist
Hånden på hjertet: Hvem drømmer ikke om en smart, ny bil med kunstig intelligens? Sådan en, der kan køre én hjem, hvis man - mod forventning - har fået lidt over tørsten til fredagsbar, og nu trænger til at sove den ud.
Chatbots udstyret med kunstig intelligens, der kan interagere med mennesker, men også handle selvstændigt, er den teknologiske landvinding, der lige nu sætter dagsordenen over alt på kloden.
Christian Have (f. 1954) er indehaver af kommunikations- og PR-bureauet HAVE Kommunikation & PR.
Han har udgivet ti bøger om mediernes udvikling og kulturens samfundsmæssige betydning.
Med løfter om et bedre, mere mageligt og behageligt liv, men også med truslen om overvågning, kontrol, manipulation, fake news og alverdens historie forfalskning erobrer chatbots kunstige intelligens vores verden.
En chatbot kan indeholde uendelig viden, anvende den lynhurtigt og servere løsningsforslag, inden du når at tælle til to, men på nuværende tidspunkt er der ingen garanti for, at chatbotten svarer korrekt, eller taler sandt.
Intim kontakt
Replika er en chatbot udstyret med kunstig intelligens. Den lytter tålmodigt, tager altid dit parti og forstår dine følelser. Replika kan også sende billeder af sig selv, hvis du ønsker det.
Vi taler ikke bare om et nichefænomen, der tiltrækker nettets mørkemænd. Fra 2018 til 2021 voksede antallet af Replika-brugere fra to til ti millioner!
For et par uger siden præsenterede Snapchat, der har 375 millioner brugere over hele verden, sin chatbot. Den er nu klar til at chatte døgnet rundt.
Chatbots fungerer som personlige assistenter, der kan hjælpe med planlægning af sommerferien, at læse op til eksamen, eller udforme en jobansøgning.
Fem danske forskere gjorde for nylig i en kronik i Politiken (den 23. maj 2023) opmærksom på konsekvenserne af den teknologiske udvikling. Med de sociale medier opstod opmærksomhedskapitalismen ved årtusindskiftet, påpegede forskerne. Her var målet at fastholde vores opmærksomhed, sådan at vi åbnede os for reklamernes påvirkning.
Men med kunstig intelligens er der ved at opstå en ny form for kapitalisme, skrev forskerne i Kroniken. Den nye kapitalisme, som de kalder intimitetskapitalisme, ønsker nemlig ikke bare vores opmærksomhed, men også at profitere på vores intime og mest personlige følelser.
Det ligner ikke bare en mellemregning i den teknologiske isenkræmmer, men et nyt kapitel. Et epokeskift om man vil.
Mennesket bevarer styrepinden
Christian Haves nye bog Kunstig intelligens - kunstens storhed eller fald kommer med sjælden timing, selv om han meget rigtigt gør opmærksom på, at udviklingen inden for kunstig intelligens går så hurtigt, at bogen allerede er forældet, inden den udkommer.
Det kan lyde lidt elitært at undersøge et fænomen, der i den grad vedrører hele vores liv fra overjeg til underliv ud fra dets betydning på kunstens område. Men Have har sine grunde.
Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator
Det passer nu ikke helt. Have vælger kunst og kultur som udgangspunkt for sin undersøgelse af fristelser og risici ved AI - som kunstig intelligens kaldes internationalt efter det amerikanske begreb Artificial Intelligence.
Det kan lyde lidt elitært at undersøge et fænomen, der i den grad vedrører hele vores liv fra overjeg til underliv ud fra dets betydning på kunstens område.
Men Have har sine grunde. "Kunsten og kulturen er det område, hvor AI rammer menneskets eksistentielle begrebsverden og selvopfattelse hårdest", skriver han. "Det er i dette kraftfelt, at den menneskelige skaberkraft eksisterer – det vil sige vores unikke evne til at frembringe kunstneriske værker, kreative løsninger". Mennesket har det kreative og kunstneriske mandat, skriver Christian Have.
Kunstig intelligens argumenterer overbevisende for, at mennesket bevarer styrepinden i de kreative processer og anvender AI som et ganske vist avanceret hjælpemiddel.
Spørgsmålet er ikke, om menneske eller chatbot skal bestemme, men om hvordan mennesket bedst muligt indretter sig med de muligheder, den kunstige intelligens giver os.
Har samarbejdet med chatbot
Have har selv anvendt forskellige chatbots med kunstig intelligens under arbejdet med sin bog. Bogens illustrationer er eksempelvis udarbejdet af en chatbot.
Helt konkret foreslår han en række områder, hvor man med held kan arbejde kreativt med kunstig intelligens.
- Idègenerering: Det kan være en god idè at bede en chatbot om ideer til løsningsforslag på udfordringer, etiske dilemmaer eller andet. Når chatbotten har udarbejdet en liste med forslag, kan mennesket så tage stilling til, hvilke han eller hun vil anvende.
- Research: Man kan sagtens bede en chatbot om faktuel information, men det er vigtigt at huske, at kritisk tænkning er en menneskelig egenskab. Chatbottens research bør derfor tjekkes.
- Feedback: En chatbot kan komme med forslag til et mere varieret sprog, oversættelse af begreber med mere, men igen skal man huske, at den ikke kan vurdere kvaliteten af disse forslag.
- Digitalt samlebåndsarbejde: Selv kreative og kunstnere har mange opgaver, der er at regne for rent kontorarbejde. Udarbejdelse af registre, stavekontrol og så videre. Her kan kunstig intelligens aflaste, så den kreative får tid til at være kreativ.
- Generering af sekundære elementer: Have nævner eksempler som himmel, hav og lignende baggrunde på scene og film, der kan overlades til en chatbot.
Bliver mennesket overflødigt?
Vi nærmer os her et stort, men uløst problem. Ophavsretten. Fremtidens digitale kulturøkonomi drives i høj grad af rettigheder til ikke-materielle varer som streaming og lydbøger. Hvordan man skal afgøre rettighedsspørgsmål, når mennesket har samarbejdet med en chatbot, er endnu uvist.
Når manuskriptforfatterne i Hollywood strejker, er det fordi de frygter, at chatbots overtager deres arbejde. Kunstig intelligens argumenterer for, at mennesket skal bevare magten i den kreative proces, men hvem siger at filmproducenterne er enige?
Inden for journalistik kommer vi også til at opleve grænsedragninger i den kommende tid. Kan chatbots udarbejde en faktaboks? En kort nyhedsartikel? En resultattavle til sportssiderne? Hvornår får den første forlægger den lyse ide at lade en chatbot indlæse lydbog i stedet for en skuespiller?
Debatten vil blusse op, når den første chatbot overtager et menneskes stillingsnummer.
Have fortæller om en kvindelig kinesisk studievært på tv, der allerede i 2018 blev erstattet af en AI-avatar. Det bliver næppe eneste gang, at menneskelignende figurer træder i menneskets sted. Spørgsmålet er, hvad vi gør ved det?
AI kan understøtte og inspirere
Christian Have mener, at kunstig intelligens ikke vil kunne erstatte den menneskelige sjæl og - for nu at svinge os helt op - ånd. Menneskets eftertanke, refleksion, kritiske sans, kreative fantasi og langsommelighed er chatbottens rastløse hurtighed overlegen.
Christian Have har skrevet en letlæst, pædagogisk og elementær indføring i den fagre nye AI-verden. Have er hverken jubeloptimist eller maskinstormer.
Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator
Han medgiver, at AI "kan lette, understøtte og inspirere kunstnere og kulturaktørers arbejde", men brug af kunstig intelligens vil altid kræve tydelig varedeklaration, hvis ikke den skal opfattes som snyd.
Christian Have har skrevet en letlæst, pædagogisk og elementær indføring i den fagre nye AI-verden. Have er hverken jubeloptimist eller maskinstormer, men peger simpelthen på nogle udfordringer, der kommer til at præge vores hverdag - og som allerede nu er i gang med at ændre kulturens verden, som vi har kendt den i tusinder af år.
Jeg havde gerne læst mere om, hvordan vi tæmmer de kræfter, der står bag den kunstige intelligens - og som næppe har nogen interesse i, at mennesket bevarer styrepinden.
Det forhindrer ikke, at Kunstig intelligens er et must for enhver, der ikke vil gå ned på teknologiske udfordringer.