Ansatte i Arbejdstilsynet efterlyser langsigtede løsninger

Af Alexander Baadh og Dorte Pedersen
Hhv. fællestillidsmand og TR-suppleant for Foreningen af Konsulenter i Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har siden 2011 kæmpet for at nå de mål, som en bred politisk aftale i Folketinget har fastsat i "Strategi for arbejdsmiljøindsatsen" for, at vi vil kunne fortsætte med at arbejde sundt og sikkert og i et længere arbejdsliv.

I samme periode har ruten mod disse mål været omlagt flere gange grundet svingende bevillinger, krav om effektiviseringer og andre ikke forudsete midlertidige prioriteringer såsom social dumping.

De opstillede mål var klare og tydelige. Arbejdsmiljøindsatsen skulle reducere den ergonomiske samt psykiske nedslidning og nedbringe antallet af ulykker i forbindelse med arbejdet.

Midler til målet
Der har siden 2011 været mange forskellige forsøg på at nå de opstillede mål, blandt andet har der været tilført yderligere finanser via Forebyggelsesfonden og udført særlige indsatser i brancher med et mere belastende psykiske og ergonomisk arbejdsmiljø.

På ulykkesområdet er der forsøgt en dialogbaseret tilgang til virksomheder med forholdsmæssigt mange registrerede arbejdsulykker for at ændre kultur og måden at tænke arbejdsmiljø ind i udførelsen af arbejdet.

Nu har de samme politikere opsat et arbejdsmiljø-mål, som skal nås på ni år, men uden at sikre de midler, der kunne gøre det muligt at etablere de foranstaltninger, der skal til for at nå i mål gennem et langt sejt træk.

Alexander Baadh og Dorte Pedersen
Hhv. fællestillidsmand og TR-suppleant for Foreningen af Konsulenter i Arbejdstilsynet

Ideen med dialogbaserede indsatsbesøg er at sætte fokus på vigtigheden af og fordelen ved, at ledelse og medarbejdere taler sammen om arbejdsopgaven og udførelsen af den, så der er en fælles forståelse af, hvordan opgaven skal lykkes, og risikoen for de ansattes helbred minimeres.

Det er så lige her, det kniber. For det med at ændre kulturer og arbejdsgange er typisk et langt sejt træk. Her opstår et paradoks: Er det muligt at effektivisere og spare og samtidig kræve, at kvaliteten i arbejdet ikke falder, men om muligt højnes?

Vi husker, at EFI i SKAT blev lanceret med potentiale til at skabe besparelser, og at man høstede disse, inden blækket på aftalen var tørt. At man ikke gav sig tid til et langt sejt træk kostede samfundet mange milliarder kroner.

Nu har de samme politikere opsat et arbejdsmiljø-mål, som skal nås på ni år, men uden at sikre de midler, der kunne gøre det muligt at etablere de foranstaltninger, der skal til for at nå i mål gennem et langt sejt træk.

Midlertidige bevillinger i et langsigtet perspektiv
"Styrket arbejdsmiljøindsats" sigtede på i løbet af ni år at nå i mål 2020, og at man i de årlige rapporter om arbejdsliv og helbred fra det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø gerne skulle se en væsentlig nedgang i antallet af arbejdsulykker og af danskere med et dårligt ergonomisk eller psykisk arbejdsmiljø.

Vi er nu tættere på året, hvor målene skal være nået dog uden at kunne se resultatet af indsatsen direkte i de årlige rapporter.

Langsigtede mål må typisk følges af langsigtede planer. Ellers ender det billedligt talt med, toget kører, mens man lægger skinnerne – og så ved man jo reelt ikke, hvor det er, man skal bevæge sig hen.

Hvis Folketinget beslutter sig for at lave en arbejdsmiljøindsats frem mod 2030, så bør man samtidig lægge en langsigtet plan for at nå målene. 

Hvordan skal man måle arbejdsmiljøindsatsens succes?
Det er svært at måle præcist, hvad der virker og ikke virker i arbejdsmiljøindsatsen.

Vi og vores kollegaer vil sige, at vi er på vej i den rigtige retning, for ved vores besøg på arbejdspladserne oplever vi, at der er en vilje og professionalisme omkring deres egen arbejdsmiljøindsats.

Det er dog samtidig også vores oplevelse, at arbejdspladserne har udfordringer med kompleksiteten i arbejdsmiljøarbejdet. I mange brancher skal en arbejdsopgave udføres igennem en specifik serie af arbejdsprocesser, der kan indeholde usikre og sundhedsfarlige elementer, og det er ikke sådan lige til at ændre kulturen.

Men det kan gøres. I år fejrer vi 10 år med loven om røgfrie miljøer, og mange kan nærmest ikke forestille sig, hvordan det var dengang, hvor man måtte ryge alle steder både på arbejdssteder, cafeer og restauranter.

Tænk, hvis man i dag var nået så langt med at ændre arbejdsmiljøkulturen i Danmark, at størstedelen ikke kunne forestille sig et samfund, hvor der årligt er mere end 25 personer, der ikke kommer hjem fra arbejde.

Kunne man måle, om det er danskernes forventning, at (døds)ulykkeskulturen ændrer sig, og at færre bliver syge af arbejdet, og om de selv er villige til at være en del af denne forandring?

Eftersyn af arbejdsmiljøindsatsen
Beskæftigelsesministeren har nedsat et ekspertudvalg til at efterse arbejdsmiljøindsatsens positive og negative økonomiske og administrative konsekvenser for staten og arbejdsgiverne og derefter komme med anbefalinger, der samlet set er neutrale for offentlige finanser og arbejdsudbuddet, og som understøtter en stabil økonomisk ramme for arbejdsmiljøindsatsen fremadrettet.

Betyder det, at man endnu engang vil spare på arbejdsmiljøindsatsen?

Eller betyder dette, at man vil omfordele de mange milliarder, det offentlige sundhedsvæsen bruger på arbejdsbetingede skader og lidelser til en beslutsom mangeårig arbejdsmiljøindsats, som kan forebygge skader og lidelser, sådan at indsatsen efter en årrække er udgiftsneutral?