Besættere, genoptælling og tamilsag: Fortællinger fra et liv i folkestyrets hjerte

TILBAGEBLIK: Claus Dethlefsen stopper efter 40 års tjeneste i Folketinget. Altinget har talt med den afgående vicedirektør om folkestyret og de øjeblikke, der har fæstnet sig i hukommelsen. 

Claus Dethlefsen har siddet på denne plads utallige gange og lyttet til politiske debatter. Pia Kjærsgaard er blot den seneste ud af ti folketingsformænd, som han har arbejdet med.
Claus Dethlefsen har siddet på denne plads utallige gange og lyttet til politiske debatter. Pia Kjærsgaard er blot den seneste ud af ti folketingsformænd, som han har arbejdet med.Foto: Keld Navntoft
Sine Riis Lund

Vi spejder ud over de tomme stole fra balkonen i Folketingssalen.

Claus Dethlefsen fortæller om dengang, politikeren H.P. Clausen (K) sad i formandsstolen under en debat i 1991, hvor tidligere statsminister Poul Schlüter (K) gik med til at udvide kommissoriet i tamilsagen.

Beslutningen betød, at H.P. Clausen som tidligere justitsminister ville blive omfattet af undersøgelsen og dermed fik sat sin politiske karriere på spil.

“Man kunne mærke denne her helt bestemte følelse rundt omkring sig. Man sad jo faktisk og diskuterede H.P. Clausen på formandsstolen,” fortæller Claus Dethlefsen.

Pludselig hørte jeg støvletramp på trapperne, og jeg så en større flok unge mennesker med hætter og mørkt tøj, som løb ned gennem vandrehallen.

Claus Dethlefsen
Afgående vicedirektør

Han har utallige minder som disse.

I 40 år har han været helt tæt på landets folketingspolitikere og folkestyrets hjerte, de seneste ti år som Folketingets vicedirektør og chef for Folketingssekretariatet i Folketingets Administration.

Det specielle for det her hus er, at man kommer meget tæt på og lærer nogle mennesker at kende. Man følger deres skæbne, og det må man lære at leve med.

Claus Dethlefsen
Afgående vicedirektør, Folketinget

Men når året rinder ud, går også Claus Dethlefsens karriere på hæld. I en alder af 70 år går han på pension, og Altinget har sat ham stævne for at få en snak om Folketinget og de minder, der ikke bare har indprentet sig i historiebøgerne, men også i Claus Dethlefsens bevidsthed.

En moderne debat 
Claus Dethlefsen har lovet tre stop på en rundtur på arbejdspladsen, Christiansborg. Første stop er Folketingssalen.

Vicedirektøren går direkte til kritikken af, at salen af nogle anses for at være for intetsigende, for formel og for at have for mange indholdsløse politiske drøftelser.

Claus Dethlefsen minder om, at Folketingssalen er det sted, der sikrer, at love og afsluttende lovbehandlinger sker i fuld åbenhed og med mulighed for, at partier, der ikke er med i forligskredse, også kan komme til orde og stille spørgsmål.

“Jeg mener, at salen faktisk får en meget stor betydning, ikke mindst når den foregående behandling foregår i de mere lukkede rum i ministerier og udvalg,” siger han.

Men har Folketinget fulgt udviklingen og moderniseret den politiske debat?

Ja, lyder det klart fra Claus Dethlefsen – under de snævre rammer, som grundloven opstiller for at ændre arbejdsgangene.

“Jeg mener, at der er lavet en del om på debatformen i salen. For eksempel har man en meget mere direkte debat mellem ordførere og andre medlemmer, og man har lavet spørgetime med statsministeren, hvor partilederne deltager i et forsøg på at koncentrere den politiske diskussion,” siger han.

Valg eller ej? 
En af de debatter, der står særligt skarpt i hukommelsen, er, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1997 under åbningsdebatten var i tvivl, om han skulle udskrive valg. Mødet blev udskudt flere gange, og klokken passerede midnat.

“Salen blev mere og mere spændt på, hvad der skulle ske, og der foregik forhandlinger rundtomkring i andre lokaler i pauserne. Det var meget spændende,” fortæller Claus Dethlefsen.

Poul Nyrup valgte ikke at udskrive valg.

Poul Nyrup Rasmussen (S) og Marianne Jelved (R) under åbningsdebatten i 1997. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Anderledes gik det, da Poul Schlüter i 1988 som statsminister deltog i en diskussion om atomvåben på dansk jord, hvor han følte sig snigløbet. Socialdemokratiet lykkedes med at få stemt et mere vidtgående forslag igennem, end regeringen ønskede.

“Regeringen kom i mindretal, og Schlüter var meget utilfreds, men ønskede betænkningstid, inden han besluttede, om der skulle udskrives valg,” husker Claus Dethlefsen.

Få dage efter udskrev den konservative statsminister valg.

Ny optælling af brevstemmer 
En anden episode, hvor der for Claus Dethlefsen personligt var langt mere på spil, var i 1984, da der gik 14 dage, før et folketingsvalg blev godkendt.

Han var sekretær for Udvalget til Prøvelse af Valgene, der skulle forholde sig til, at flere forviklinger skabte tvivl om blandt andet brevstemmesedler, hvor selv små forskydninger kunne forrykke valgets resultat.

På den baggrund blev det for hidtil første og eneste gang besluttet at genoptælle hele landets brevstemmesedler.

“Indenrigs- og Justitsministeriet advarede meget mod, at Folketinget selv kastede sig ud i en stemmeoptælling og lagde i vidt omfang en armslængde til det, der skulle foregå. Det måtte Folketinget altså selv tage ansvaret for,” fortæller Claus Dethlefsen.

I cirka en uge sad Folketingets Administration ved små borde i Landstingssalen og talte brevstemmesedlerne om igen.

“Alle var meget nervøse og påpasselige. Man måtte absolut ikke åbne vinduerne, fordi blev der rykket rundt på bunkerne kunne det ødelægge det fuldstændig. Det var meget hektiske dage,” fortæller Claus Dethlefsen.

Men optalt blev brevstemmerne, og politikerne blev forsikret om valgets gyldighed.

Mødet med besætterne 
Nede i salen træder en folketingsbetjent ind og stiller formandens klokke frem, inden dagens møde skal finde sted. I dag er klokken en kopi lavet af Georg Jensen, forklarer Claus Dethlefsen, fordi den originale blev stjålet i 1980’erne.

Dramatisk var det også under den store arbejdskonflikt i 1985, hvor alle broer rundt omkring Christiansborg var blokeret af demonstranter, og Claus Dethlefsen måtte mænge sig med demonstranterne for at nå frem.

Eller da Claus Dethlefsen i 1989 stod ansigt til ansigt med en gruppe besættere.

“Pludselig hørte jeg støvletramp på trapperne, og jeg så en større flok unge mennesker med hætter og mørkt tøj, som løb ned gennem vandrehallen,” fortæller Claus Dethlefsen.

Besætterne havde kurs mod Folketingssalen og endte med at måtte trænge ind gennem den daværende embedsmandsloge.

“De sprang over de stakkels embedsmænd, som virkelig fik et chok, og kom på den måde ind i salen. Vi gik rundt og talte med dem, om de mon ikke snart skulle forsvinde, og det gjorde de faktisk efter vel fem-ti minutter. Men det er det nærmeste, jeg mindes en besættelse af salen,” siger han.

Under interviewet er de eneste unge i salen helt fredsommelige gymnasieelever, der er på rundtur i det mægtige hus på Christiansborg Slotsplads, der siden 1400-tallet har været hjemsted for centralmagten i Danmark.

Vi skal også videre til det andet stop på vores minirundtur.

Skæbnemøderne 
Claus Dethlefsen lukker døren op til Grundlovsværelset, fast mødelokale for Udvalget for Forretningsordenen, der består af Folketingets Præsidium og 16 andre medlemmer.

En del af Claus Dethlefsens jobbeskrivelse har været at betjene dette udvalg, som eksempelvis tager stilling til ministeransvar, rigsretstiltale og om et folketingsmedlem skal have ophævet sin immunitet.

Kun en enkelt gang siden Anden Verdenskrig er en minister blevet tiltalt ved Rigsretten. Det var forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K), der var ansvarlig for, at herboende flygtninge fra Sri Lanka ikke kunne få opholdstilladelse til familiemedlemmer efter ansøgning herom.

“Jeg husker mest sagen professionelt, men det var en stor opgave,” bemærker Claus Dethlefsen, der forinden havde arbejdet sammen med Erik Ninn-Hansen som en af ti formænd, han har betjent.

 

Erik Ninn-Hansen sammen med Poul Schlüter i Folketinget. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Hvordan det var at opleve Erik Ninn-Hansen helt tæt på under tamilsagens rasen er ikke noget, som Claus Dethlefsen går nærmere ind på. Den slags udtaler han sig helst kun mere generelt om.

“Det specielle for det her hus er, at man kommer meget tæt på og lærer nogle mennesker at kende. Man følger deres skæbne, og det må man lære at leve med,” fortæller han.

Det handler om at have en professionel attitude til det, der foregår, forklarer Claus Dethlefsen, inden vi går videre.

Digitaliseringen 
Vi slutter der, hvor Claus Dethlefsens karriere i Folketinget begyndte.

I de tilstødende rum til lokale 1-133 ved siden af Landstingssalen, hvor Claus Dethlefsen i 1978 blev ansat som udvalgssekretær og siden juridisk rådgiver og chef for Lovsekretariatet i Folketingets Administration.

Det var dengang, kassettebånd og walkman trendede, mens pc’en ikke endnu havde fundet vej til danskernes hjem.

“Jeg husker, hvordan kontorassistenterne tæskede løs på deres skrivemaskiner og skrev alle udvalgsbetænkningerne. Udvalgsbilagene stod linet op i reoler. Tænk, at de faktisk kunne være her,” siger Claus Dethlefsen.

Claus Dethlefsen fotograferet sammen med Altingets ejer Rasmus Nielsen i starten af 1980'erne, da Rasmus Nielsen lavede sin afsluttende hovedopgave på Journalisthøjskolen. Foto: Bjarne Hvirring.

Dermed repræsenterer Claus Dethlefsens tidsperiode i Folketinget også en periode, hvor administrationen er blevet revolutioneret med ikke mindst digitaliseringens indtog.

For længst arkiveret er de store røde bøger med plads til at skrive og indklæbe oplysninger om lovforslag, og snart kan to millioner indscannede sider fra Rigsdagstidende og Folketingstidende læses på nettet.

Folketingets styrke 
Digitale registreringer med nemt søgbare udvalgsdokumenter er en af de ting, som Claus Dethlefsen fremhæver, da vores tale kommer ind på en af de debatter, der med jævne mellemrum dukker op: Står Folketinget i dag svagere over for regeringer end tidligere?

Her er en bestemt skelnen meget vigtig at foretage, mener Claus Dethlefsen.

Folketingsmedlemmer, der er en del af forligskredse, har ganske god adgang til informationer, eksempelvis via møder, hvor også ministeriernes embedsmænd deltager.

“For de medlemmer er folketingsarbejdet blevet styrket, mens det for oppositionen og de partier, der ikke er en del af sådanne forligskredse, nok er lige så svært som i gamle dage at følge med,” siger Claus Dethlefsen, der dog tilføjer, at såvel gruppesekretariater og Folketingets fælles administration er styrket.

Nu behøver Claus Dethlefsen ikke selv længere følge med. Efter 40 års tæt parløb med det danske folkestyre går han på pension.

“Det har været meget privilegeret, men jeg er helt afklaret med, at det er slut nu.”

Torsdag 20. december bliver der afholdt en afskedsreception for Claus Dethlefsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Dethlefsen

Fhv. folketingssekretær og vicedirektør i Folketingets Administration, ekstern lekor, censor
cand.jur. (Københavns Uni. 1975)

0:000:00