Blå partier kalder Frederiksen i samråd om Rossens rolle i Statsministeriet

SAMRÅD: Statsminister Mette Frederiksen skal på et åbent samråd forklare, hvilken rolle stabschef og særlig rådgiver Martin Rossen får i Statsministeriet. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Tre blå partier har kaldt statsminister Mette Frederiksen (S) i åbent samråd for at få svar på de finere teknikaliteter vedrørende stabschef og særlig rådgiver Martin Rossens ansættelse i Statsministeriet. 

Det skriver Berlingske.

Her skal Frederiksen forklare, hvor og hvordan det nyoprettede politiske sekretariat, som Martin Rossen skal stå i spidsen for, passer ind i Statsministeriet.

"Der er en vigtig principiel diskussion om det nye politiske sekretariat. Bliver der nu udpeget politiske embedsmænd? Hvis ja, hvilke beføjelser får de så?" spørger Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, der sammen med Dansk Folkeparti og Konservative står for mødeindkaldelsen. 

Der er endnu ikke sat dato på mødet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Martin Rossen

Afgående senior vice president, Danfoss, konsulent
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001), MCC (Handelshøjskolen i København 2007)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00