Claes Nilas: De unge mennesker kan det helt rigtige

Af Claes Nilas
Kommitteret og formand for Nordisk Administrativt Forbund

Det har flere gange i medierne af især kommunale chefer været gjort gældende, at de unge AC’ere, særligt de unge Djøf’ere, ikke kan det rigtige, og der har især været peget på manglende evner til samskabelse.

Det har været nævnt, at Djøf’erne stadig mest bliver uddannet til at begå sig i den traditionelle weberske organisations styringsform. Og at paragraffer og regneark ikke er nok i den nye kommunale virkelighed.

Jeg anerkender fuldt ud, at vi i disse år ser en klar udvikling af nye arbejdsformer i al offentlig virksomhed, ikke blot i kommunerne, men også i regioner og i staten. Og at fokus i høj grad er på at etablere nye løsninger i et tæt samarbejde, også i idéfasen, mellem det offentliges medarbejdere og borgerne samt interessenter og frivillige.

Det kræver nye kompetencer og evner hos embedsmanden, hvis vi i højere grad skal udvikle velfærdsløsninger ved for eksempel at bruge borgerens egne ressourcer.

De unge er klar til de nye udfordringer
Men de unge medarbejdere, som vi ansætter i disse år i det offentlige, er anderledes end dem, vi ansatte for bare få år siden, og jeg vil hævde, at de på mange fronter har de kompetencer, der skal til for at matche de nye krav.

Så de unge er i høj grad parat til at udvikle løsninger og drøfte idéer med borgere og interessenter, fordi de er vant til at omgås en mangfoldighed af mennesker, organisationer, andre faggrupper og så videre fra deres mange gøremål og aktiviteter parallelt med deres studier.

Claes Nilas
Formand, Nordisk Administrativt Forbund

For det første er det vigtigt at gøre sig klart, at de unge mennesker ikke længere forlader universitetet blot med en kunnen om paragraffer og regneark. De unge, som vi modtager på universiteterne i disse år, kommer fra en ny skolevirkelighed, hvor de i høj grad lærer, hvor de skal finde viden og så bruge denne viden på konkrete problemstillinger.

Og denne form for indlæring fortsætter på mange måder på universitetet – her oplever jeg, at vi skærper de unges evne til at finde den rigtige viden blandt utroligt mange kilder og så oversætte denne viden på konkrete problemer fra virkeligheden. Altså noget, der påvirker og har betydning for almindelige mennesker.

Tilegner sig de rette færdigheder
Vi lægger heldigvis også op til, at der skal drøftes etik og værdier og om for eksempel gældende ret er ”rimelig”, måske set i lyset af en international retsudvikling. Det ligger helt naturligt for de studerende, som stiller krav og debatterer, ligesom de gjorde på gymnasiet.

Og yderligere står fagene ikke længere alene som siloer uden omgang med andre. For eksempel er jura på Københavns Universitet netop flyttet fra Københavns Indre by til Amager, hvilket giver mulighed for både faglige og sociale fællesskaber med teologer og humanister til fælles glæde og udvikling.

Oven i denne færdighed til at søge viden og anvende den ser vi desuden, at en meget stor del af de unge inden ansættelsen i det offentlige tillige tilegner sig mange af de færdigheder, som man skal bruge for eksempel i en kommune til at udvikle samskabelse med borgere og interessenter.

De unges kompetente CV
Når man ser på de unges CV allerede ved en førstegangsansættelse er det slående, ja nogen gange næsten lidt skræmmende, at der så tit både er flere ansættelser i ikke-kompetencegivende studiejobs: Joe and The Juice eller Lagkagehuset, servering på cafeer, lærervikar, biblioteksansættelse, idrætsleder og så videre, og ansættelser i kompetencegivende jobs: i et ministerium eller styrelse, i en advokatvirksomhed, i en interesseorganisation eller et politisk parti eller en Tænketank og så videre.

Der er bedrevet diverse frivilligt arbejde: lektiehjælp, frivilligt integrations- og/eller foreningsarbejde, nødhjælpsarbejde eller andet. Og efterhånden har næsten alle været et semester på et virkelig kvalificeret universitet i udlandet og ofte et halvt års praktikophold på en dansk ambassade, i EU-systemet, FN eller andet.     

Så de unge er i høj grad parat til at udvikle løsninger og drøfte idéer med borgere og interessenter, fordi de er vant til at omgås en mangfoldighed af mennesker, organisationer, andre faggrupper og så videre fra deres mange gøremål og aktiviteter parallelt med deres studier.

De har allerede mange gange været i projektarbejder, gruppearbejder, tværfaglige- eller tværkulturelle arbejder med mere. Så det er sådan, de helt naturligt arbejder!

Den robuste medarbejder
I virkeligheden tror jeg også, i høj grad det er denne tidlige tilegnelse af mange forskellige kompetencer, der har ført til, at vi uafladeligt – blandt andet i stillingsannoncer - taler om ”robuste medarbejdere”. For jeg forstår ikke herved robusthed, som professor Ole Fogh Kirkeby har udlagt det – at vi ønsker upåvirkelighed og stædighed, folk med skyklapper og nogen, der bare bider tingene i sig.

Næh – robustheden er jo signalet til de unge om, at vi forventer, at alt det, de kan gennem deres mange kompetencer både fra studiet, men i høj grad deres øvrige liv, kan de folde ud på en offentlig arbejdsplads, der helt typisk er præget af mange omskiftninger og konstante forandringer. Her er der højt tempo, nye arbejdsopgaver og hurtig-sager, der kommer ind fra siden midt i det faste arbejde, pres for hurtige leverancer og ofte skift både af kollegaer og chefer.

Stor overensstemmelse mellem studie og virkelighed
Så jeg ser en meget stor overensstemmelse mellem de forventninger, vi har til de nye medarbejderes måde at arbejde med deres faglighed i forhold til borgere og interessenter, og så det, de faktisk kan både fra den form, studieindlæringen i dag sker på, men i høj grad også fra deres øvrige liv.

I virkeligheden kan jeg efterhånden godt være bange for, at vi er så optaget af at udvikle de unges evne til at finde viden og udvikle den i samarbejde med andre, at vi lidt overser, at vi også skal have fokus på at putte ny faglig viden i studieforløbene, som også har betydning på fremtidens offentlige arbejdspladser.

Her tænker jeg ikke mindst på viden om den digitale udvikling og dens betydning for sagsprocesser, vidensindsamling, ny lovgivning, juridiske skøn og afgørelser, muligheden for en ny empowerment af borgeren og så videre. Sådan viden er ikke meget klart inkorporeret i studieforløbene i dag.    

.....

Claes Nilas er 60 år og er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1980. Claes Nilas er formand for Nordisk Administrativt Forbund og er kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Han har en mangeårig karriere i embedsværket, hvor han blandt andet tidligere har været departementschef for henholdsvis Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender fra 2004 til 2005, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fra 2005-2011 samt i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fra 2011 til 2015.