Nordic Dialogue: Kommuner under­finansierer redningsberedskaber

DEBAT: Kommuner sparer hvert år på redningsberedskaberne. Hvis ikke kommunerne påtager sig det økonomiske ansvar, må staten overtage ansvaret, skriver Preben Bonnén fra Nordic Dialogue.

Af Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic Dialogue

Coronakrisen har mere end noget andet understreget vigtigheden af at råde over et kompetent og robust beredskab, når det handler om sikkerhed og tryghed.

Det var ikke, fordi beredskabet på sundhedsområdet var uden mangler. Tværtimod var der udbredt mangel på værnemidler på landets sygehuse, plejehjem og andre offentlige institutioner, ligesom testkapaciteten langt fra var optimal.

For at undgå en lignende situation besluttede statsminister Mette Frederiksen (S) at oprette en ny styrelse under Justitsministeriets ressortområde, som skal stå for koordinering og indkøb af værnemidler.

På forkant med udviklingen
Det er noget, som kan vække undren, når det var og er muligt at gøre brug af allerede eksisterende styrelser, herunder Beredskabsstyrelsen som i forvejen står for indkøb og opbevaring af jodtabletter for Sundhedsstyrelsen i tilfælde af radioaktivt udslip eller nedfald.

Men som så oftest set, er det først, når krisen er en realitet, at der handles politisk med det formål at undgå en lignende situation og ikke mindst at demonstrere politisk handling som med oprettelsen af den omtalte overflødige og omkostningstunge styrelse.

Det ville dog have været at foretrække, om man fra politisk side havde været på forkant med udviklingen, således at situationen slet ikke ville opstå, og at man derfor ikke efterfølgende skulle lave tiltag med henblik på at undgå en lignende situation.

Som regel er det de store katastrofer, som er øjenåbneren for manglerne og behovene i samfundets samlede beredskab og oftest først, når katastrofen har fundet sted. Hvad man dog ikke i denne sammenhæng må ignorere, er dagligdagens mange små og mindre ulykker.

Redningsberedskaber underkastes besparelser
Fokus skal i den forbindelse rettes på området brand og redning, som synes mere og mere vanrøgtet, og hvor mange af landets kommuner ikke synes at tage opgaven tilstrækkelig alvorlig.

Hvor staten har øget antallet af værnepligtige med yderligere 125 mand til Beredskabsstyrelsen samt bevilliget økonomi til nyt materiel og udstyr, forholder det sig anderledes hos langt de fleste kommunale redningsberedskaber, som underkastes stadig flere besparelser af deres ejerkommuner.

Således kommer eksempelvis det kommunalt ejede redningsberedskab Trekantbrand for kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen til at mangle omkring ti millioner kroner på budgettet. De efterfølgende år vil dette beløb stige til 11,5 millioner kroner årligt.

Årsagen til den manglende økonomi er, at Trekantbrand er blevet pålagt en besparelse på to procent årligt som led i effektiviseringskravet. De pålagte besparelser, som ikke er unik for Trekantbrand, vil selvsagt ikke kunne undgå at gå ud over redningsberedskabets kvalitet og serviceniveau.

At man fra ejerkommunernes side har besluttet at reducere effektiviseringskravet fra to procent til 0,5 procent vil ikke gøre nogen forskel, idet perioden blot forlænges, så effektiviseringskravet ikke skal indfries i 2022, men først i 2028.

Som det lader sig forstå, er der ikke tale om en nedsættelse af besparelserne, men blot en udsættelse.

Underfinansieret fra begyndelsen
Ejerkommunerne har i al for lang tid underkendt, hvor mange kalorier der er i de kommunale redningsberedskaber, og hvor mange følelser der er involveret. Kommunerne forfølger en økonomisk logik, hvor faktuelle forhold desværre ikke kan diskuteres.

I alt for mange tilfælde har man fra kommunal side udarbejdet økonomiske fordelingsnøgler, som i deres enkelthed skævvrider økonomien. Sagt på anden måde har man fra den tidlige begyndelse underfinansieret budgettet i forhold til den ønskede risikoprofil og serviceniveau.

Hvis kommunerne har et oprigtigt ønske om også fremadrettet at råde over kommunalt ejede og drevet redningsberedskab, må disse også påtage sig det økonomiske ansvar, som følger med.

I forhandlingerne om budgettet for Beredskabsstyrelsen har såvel kommunerne som de kommunale beredskaber haft urealistiske forventninger om bevillinger på finansloven. Hvad man glemmer er, at de kommunalt ejede beredskaber er at betragte som et kommunalt anliggende og ikke statsligt, som det er tilfældet for Beredskabsstyrelsen.

De kommunalt ejede beredskaber må adressere og rette deres ønsker til ejerkommunerne, og er disse ikke villige til at afse de nødvendige bevillinger, kunne man forestille sig enten, at staten øremærker ressourcer til de kommunale redningsberedskaber i de årlige budgetforhandlinger mellem staten og Kommunernes Landsforening (KL), eller at Beredskabsstyrelsen overtager ejerskabet og driften.

Med andre ord: Der er tale om et kommunalt tilvalg eller fravalg. Valget er kommunernes, og hvis de ikke tager opgaven seriøs, bør staten tage over. Det handler om borgernes sikkerhed og tryghed.

Forrige artikel CBS-forskere: Se coronakrisen som en stresstest af den offentlige sektor CBS-forskere: Se coronakrisen som en stresstest af den offentlige sektor Næste artikel Professorer: Dommedagsprofeterne tog fejl af krisens konsekvenser Professorer: Dommedagsprofeterne tog fejl af krisens konsekvenser