Debat

Djøf: Åbenhed får demokratiet til at leve

KLUMME: Som ledere i den offentlige sektor har vi også et ansvar for, at der er en ordentlig åbenhedskultur på den enkelte arbejdsplads, og at de nuværende regler bliver både kendt og brugt, skriver Henning Thiesen, formand for Offentlige Chefer i Djøf.

Inddrager man i højere grad erfaringer og holdninger fra interesseorganisationer og praktikere ved større reformprocesser, kan det være, at beslutningerne bliver stærkere funderet, og løsningerne bedre, skriver Henning Thiesen.
Inddrager man i højere grad erfaringer og holdninger fra interesseorganisationer og praktikere ved større reformprocesser, kan det være, at beslutningerne bliver stærkere funderet, og løsningerne bedre, skriver Henning Thiesen.Foto: Beredskabsstyrelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf

Der er ingen tvivl om, at åbenhed om, hvad der foregår i den offentlige administration og forvaltning, er det bedste middel til at forebygge myter og fordomme om embedsmændenes arbejde og grundlaget for de politiske beslutninger.

Indimellem er der en tendens til, at en fjer bliver gjort til fem høns, når medierne kun har fat i et hjørne af et sagskompleks. Som embedsmænd har vi også et ansvar for at bistå offentligheden med indsigt i det arbejde, der foregår.

Regeringen har gennem udsendelse af Kodex VII sat fokus på nogle grundlæggende pligter for embedsmænd - det er fint. Pligter og rettigheder går hånd i hånd for at sikre den bedste kvalitet i den offentlige sektor. Kodex VII indeholder også et afsnit om åbenhed, som i høj grad handler om åbenhed om de fejl, der uundgåeligt sker i en travl hverdag. I stedet for at dække over fejlene er det i alles interesse, at fejl kommer frem i lyset, så man kan lære af dem og forebygge, at lignende sker igen.

Delt bevisbyrde vil kunne have en præventiv effekt i forhold til negative ledelsesreaktioner og sende et signal om, at politikerne bakker op om de offentligt ansattes ytringsfrihed i praksis.

Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf

Brug reglerne for åbenhed
Men øget åbenhed handler også om andre forhold. I betænkning 1553 om ytringsfrihed og whistleblower-ordninger fra februar 2015 blev der fremsat en række forslag, der skal styrke medarbejdernes ytringsfrihed, ligesom udvalget bag betænkningen pegede på en række initiativer, der kan være med til at styrke den åbenhedskultur, som er en nødvendighed for, at et demokrati som vores kan leve.

For Djøf er det afgørende, at der ikke hersker tvivl om, at offentligt ansatte som privatpersoner har en vidtstrakt ytringsfrihed – og at der er enighed om, at det er vigtigt, at offentligt ansatte bidrager til den offentlige debat om, hvordan den offentlige sektor fungerer og skal udvikle sig. Deres viden og erfaringer er et vigtigt bidrag til at kvalificere debatten om en fortsat modernisering og effektivisering af den offentlige sektor.

Det centrale er, at de nugældende regler bliver kendt og brugt. Derfor er der brug for at styrke informationsindsatsen om reglerne og sikre, at de bliver en naturlig del af debatten og kulturen på den enkelte arbejdsplads.

Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf

Det handler ikke nødvendigvis om ny lovgivning, der skal fastslå offentligt ansattes ytringsfrihed. Den har vi allerede. Det centrale er, at de nugældende regler bliver kendt og brugt. Derfor er der brug for at styrke informationsindsatsen om reglerne og sikre, at de bliver en naturlig del af debatten og kulturen på den enkelte arbejdsplads. Det er her, reglerne skal leves og efterleves. Som ledere i den offentlige sektor har vi også et ansvar for, at der er en ordentlig åbenhedskultur på den enkelte arbejdsplads.

Bedre løsninger
Et flertal i udvalget foreslog til gengæld initiativer, der kræver ændret lovgivning i form af at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed gennem strengere bevisregler og et øget godtgørelsesniveau ved afsked på grund af ytringer. Delt bevisbyrde vil kunne have en præventiv effekt i forhold til negative ledelsesreaktioner og sende et signal om, at politikerne bakker op om de offentligt ansattes ytringsfrihed i praksis. Det samme vil være tilfældet, hvis man indfører øget godtgørelse til medarbejdere, der bliver udsat for negative sanktioner, hvis de benytter sig af deres ytringsfrihed og meddele-ret.

Bo Smith-udvalgets rapport fra september 2015 indeholder også mange gode forslag om øget åbenhed og transparens i den offentlige sektor. Udvalget foreslår en række initiativer, der skal styrke indsigten i det faglige grundlag for de politiske initiativer og løsninger i de enkelte ministerier, ligesom man med fordel kan gøre endnu mere for at inddrage erfaringer og holdninger fra interesseorganisationer og praktikere ved større reformprocesser. Det kan godt være, at det bliver lidt mere besværligt – men til gengæld kan det jo være, at beslutningerne bliver stærkere funderet, og løsningerne bedre.

I Djøf hjælper vi en større åbenhed på vej i den offentlige sektor. Det gør vi blandt andet gennem uddannelse af vores tillidsrepræsentanter, og spørgsmålet bliver løbende drøftet ved debatarrangementer og på arbejdspladsmøder.

Dokumentation

Blå bog: Henning Thiesen
Født 22. marts 1953 i Aabenraa

Uddannelse
Cand.jur., Aarhus Universitet (1977)

Karriere
Formand for Offentlige Chefer i Djøf (2012-)
Direktør for Beredskabsstyrelsen (2011-)
Politidirektør for Københavns Vestegns Politi (2006-2011)
Statsadvokat for Særlig Økonomisk Kriminalitet (2000-2006)
Vicepolitidirektør i Københavns Politi (1996-2000)
Souschef i PET (1989-1992)
Fuldmægtig i Politiets Efterretningstjeneste (PET) (fra 1987)
Fungerende kontorchef i Direktoratet for Udlændinge (1984-1985)
Fuldmægtig i forskellige dele af politiet og anklagemyndighed (1977-1987)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Thiesen

Selvstændig rådgiver, fhv. formand for Djøf
cand.jur. (Aarhus Uni. 1977)

0:000:00