Debat

Djøf: Antiteser til ledelseskommissionen

DEBAT: Ledelseskommissionen bør overveje et farvel til detailregulering, og bør fokusere på at skabe et reelt ledelsesrum med respekt for forskelligheder mellem institutioner og sektorer, skriver Henning Thiesen, formand for offentlige chefer i Djøf.

Kommissionen har fremlagt tretten teser, som giver anledning til – om ikke anti-teser – så i hvert fald en række refleksioner hos Djøf, som vi håber, at kommissionen vil tage med i debatten, skriver Henning Thiesen.
Kommissionen har fremlagt tretten teser, som giver anledning til – om ikke anti-teser – så i hvert fald en række refleksioner hos Djøf, som vi håber, at kommissionen vil tage med i debatten, skriver Henning Thiesen.
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf

Forleden var jeg medarrangør af konferencen Styringsagenda 2017, som Nordisk Administrativt Forbund og Djøf med flere stod bag. I vores velkomst lagde vi vægt på, at der er behov for en mangfoldighed af styringsparadigmer, at der bliver ”tættere mellem kæderne” fra ministerium til frontlinjemedarbejdere, samt at der sker et øget samarbejde på tværs af styringskæder med fokus på overgange.

Ud fra devisen om, at styring og ledelse er to sider af samme sag, havde vi inviteret Allan Søgaard Larsen, formanden for ledelseskommissionen. Hans indledende pointe var, at kompleksiteten i den offentlige sektor er større end i det private, hvilket naturligvis vanskeliggør ledelsesopgaven.

Eksempelvis fordi der er så mange forskellige aktører, der ikke altid har entydige mål. Men hvis sektoren skal bevare sin legitimitet, så har vi som ledere et moralsk ansvar for at drive effektivitet og kvalitet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Mange forskellige aktører påkrævet
Det er jeg enig i, men jeg mener faktisk også, at de forskellige aktører, kompleksiteten til trods, spiller en nødvendig og konstruktiv rolle. Eksempelvis kræver en frugtbar diskussion om udvikling af den offentlige sektor, at man inddrager mange aktører med forskellige relevante synspunkter. Fra Djøfs side vil vi i hvert tilfælde gerne kvittere for, at ledelseskommissionen har lagt en åbenhed for dagen i samarbejdet med de faglige organisationer.

Kommissionen har fremlagt tretten teser, som giver anledning til – om ikke anti-teser – så i hvert fald en række refleksioner hos Djøf, som vi håber, at kommissionen vil tage med i debatten, når den mødes for sjette gang i morgen, den 15. september.

Mediestorme, pressekritik og visse politiske logikker arbejder mod embedsværkets incitament til at være risikovillige. Uden tjenestemands-
ansættelsesformen kræver det en bedre beskyttelse at fremavle risikovillighed.

Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf

Synliggør medarbejdernes rolle og vigtighed
Medarbejderne spiller en stor rolle for organisationens produktivitet, resultatskabelse og målindfrielse. De offentlige ledere kan slet ikke lykkes, hvis ikke medarbejderne spiller med.

Vi anbefaler derfor, at medarbejderperspektivet fremhæves, og at der sættes mere fokus på personaleledelse, trivsel, anerkendelse, motivation og udvikling. Fokus har for længe været på produktivitet fremfor på engagement.

Det er en dårlig forretning at optimere arbejdstiden med 0,5 procent og tabe 5 procent engagement.

Kompetencer i krystalkuglen
Djøf er naturligvis optaget af at deltage i udviklingen af fremtidens arbejdsmarked og fremtidens medarbejdere. Derfor synes vi også, at ledelseskommissionen – udover at se på de aktuelle udfordringer og hverdagens ledelsesopgaver – skal kigge i krystalkuglen.

For hvordan skal fremtidens medarbejdere ledes, hvilke krav stiller de, og hvilke kompetencer skal de have? Offentlig ledelse vil både være med til at forme og være formet af nye teknologiske muligheder og forandringer.

Kig på hele ledelseshierarkiet og alle sektorer
Der er næsten udelukkende fokus på driftsledelse i teserne. Hele ledelseshierarkiet (pipelinen) bør adresseres. Eksempelvis synes vi, at niveauet ”Ledelse af ledere” og topledelse bør spille en større rolle.

Kommissionen kan derfor med fordel sætte fokus på hele ledelses-fødekæden, herunder på de relevante og synlige succeskriterier (klare mål, resultater, retning, trivsel) på de forskellige niveauer.

Alle sektorer bør medtænkes. Teserne har særligt fokus på den borgernære og typisk kommunale driftsledelse. Vi vil gerne appellere til, at også ledelse i statslige institutioner og i centraladministrationen fremhæves mere.

Forskellige ’rum’ og miljøer kræver forskellig ledelse
Vi synes med andre ord, at det er vigtigt, at ledelseskommissionen tager højde for, at ledelsesopgaven er væsensforskellig alt efter niveau, sektor og kerneopgave. Forskellige kontekster, realistisk ledelsesspænd, opgaver og størrelsen af organisationen har betydning.

Derfor må ledelseskommissionen gerne rette særlig opmærksomhed på, at forskellige ’rum’ og miljøer kræver forskellig ledelse.

Bedre ansættelsesbeskyttelse styrker forandrings- og fornyelsesevne
Tese 6 handler om, at ledere skal turde være risikovillige, og at det kræver opbakning. Det er vi enige i. Men det kræver også en langt bedre ansættelsesbeskyttelse.

Mediestorme, pressekritik og visse politiske logikker arbejder mod embedsværkets incitament til at være risikovillige. Uden tjenestemandsansættelsesformen kræver det en bedre beskyttelse at fremavle risikovillighed.

Derfor mener Djøf, at chefer bør have løn- og ansættelsesforhold, så embedsværket kan lede opad og samtidig være beskyttet. Derved kan man – når det er nødvendigt – velbeskyttet tale en (politisk) ledelse imod uden frygt for konsekvenser for eksempel for ens privatøkonomi.

Dette vil smitte af nedad i organisationerne og vil blandt medarbejderne modvirke nul-fejlskultur. Vi kan derfor på denne måde bidrage til at understøtte offentlige organisationers forandrings- og fornyelsesevne.

Djøf ser frem til Ledelseskommissionens fremtidige arbejde
Med hensyn til den politiske ledelse og dens rolle i forhold til ikke at detailregulere, så vil jeg gerne henvise til indholdet af en debat mellem ordførerne på området. Debatten fandt sted på en høring, som Djøf var med til at arrangere på Christiansborg i foråret.

Selvom det naturligvis er legitimt, at politikere interesserer sig for enkeltsager og detailregulering og gerne vil være handlingsorienterede, hørte vi fra ordførerne, at de godt kunne se problemerne med det, de kaldte den manglende ”kyskhed”. Jeg fornemmede derfor en opmærksomhed fra politisk side på problemstillingen.

Vi ser frem til at følge ledelseskommissionens arbejde ved dens kommende møder, hvor vi håber kommissionen vil inddrage ovennævnte problemstillinger. God ledelse i den offentlige sektor er til gavn for alle – ledere, medarbejdere og borgere.

Derfor har kommissionens arbejde gavn af at inddrage så mange perspektiver som muligt, selvom det måske bliver mere komplekst at navigere.

.....

Henning Thiesen er 64 år og er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1977. Han har været formand for Offentlige Chefer i Djøf siden 2012 og har været direktør for Beredskabsstyrelsen siden 2011. Henning Thiesen var i perioden 2005 til 2011 politidirektør hos Københavns Vestegns Politi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Thiesen

Selvstændig rådgiver, fhv. formand for Djøf
cand.jur. (Aarhus Uni. 1977)

0:000:00