Debat

Djøf: Digitalt hjemmearbejde kalder på nærværende ledelse

DEBAT: Digitalt hjemmearbejde kan betyde, at der bliver mindre kontakt til nærmeste chef. Men værdien af lederens tilgængelighed og opsøgende rolle må ikke underkendes, mener Djøf.

Hvis man arbejder hjemme, kan man stadig have brug for, at nærmeste leder interesserer sig for trivsel, mener Djøf.
Hvis man arbejder hjemme, kan man stadig have brug for, at nærmeste leder interesserer sig for trivsel, mener Djøf.Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Edith Jakobsen
Arbejdslivspolitisk chef, Djøf

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, siges det.

Således har mange nydt godt af den øgede fleksibilitet og muligheden for selv at planlægge arbejdsdagen uden de sædvanlige forstyrrelser på storrumskontoret, når man som hjemsendt på grund af coronakrisen nu skulle arbejde hjemmefra i ugevis.

For ikke at tale om glæden ved at slippe for den daglige transport tur-retur, som immervæk lægger beslag på en del tid for rigtig mange.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En række arbejdspladser melder også om langt mindre sygefravær som følge af mere hjemmearbejde, fordi vi i mindre grad har kunnet smitte hinanden med alskens sygdomme.

Derfor er det helt oplagt, at man benytter de gode erfaringer fremadrettet.

Vi har talt med medlemmer, som har været grædefærdige og dybt frustrerede over ikke at have talt med deres nærmeste chef i ugevis. 

Edith Jakobsen
Arbejdslivspolitisk chef, Djøf

Ensomt hjemmearbejde
For eksempel ved at man i planlægning af arbejdet har tillid til medarbejdernes evne til selv at tilrettelægge deres arbejde, uanset om det foregår hjemmefra eller på arbejdspladsen.

Både arbejdsgiver og medarbejder vil kunne profitere af en øget ret til at kunne arbejde hjemmefra. Selvfølgelig under hensyn til, at det også er foreneligt med øvrige arbejdsgaver og det lokale arbejdsfællesskab.

Vores nye erfaringer med øget hjemmearbejde har også sat ekstra lys på en viden, vi nok havde i forvejen: Nemlig at god ledelse er afgørende for medarbejderes motivation, arbejdsglæde og produktivitet. 

Det siger sig selv, at i en periode hvor du primært arbejder hjemme, stadigvæk kan have brug for, at din nærmeste leder interesserer sig for, hvordan du trives med at arbejde under andre betingelser.

Ikke bare i forhold til, om arbejdsmængde mv. opleves overskueligt, men også hvordan du har det og trives i den nye situation.

Særligt personer, der bor alene, er i risiko for at føle sig ensomme og helt afkoblet i en tid, hvor den sædvanlige interaktion er sat på vågeblus.

Lederens rolle er også at være opsøgende
Vi har talt med medlemmer, som har været grædefærdige og dybt frustrerede over ikke at have talt med deres nærmeste chef i ugevis. Lederen har måske registreret, at produktiviteten var i top, så derfor har han eller hun ikke set nogen grund til at ringe og forstyrre.

Men alle har brug for at blive set og anerkendt. Og ikke mindst dem, der måske i forvejen var i udkanten af fællesskabet har brug for at føle sig inddraget.

I en Djøf-undersøgelse fra 2019, altså inden corona, svarer mere end en ud af fire, at de slet ikke (otte procent) eller kun i mindre grad (18 procent) kan tale med deres nærmeste leder om det, hvis de oplever problemer i arbejdet.

Værdien af lederens tilgængelighed og opsøgende rolle med henblik på støtte og interesse for medarbejdere ved øget hjemmearbejde må derfor ikke undervurderes.

Det sociale fællesskab på arbejdspladsen er også vigtigt at opretholde, selv om det måske skal foregå udendørs eller i andre rammer end de sædvanlige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Edith Jakobsen

Arbejdslivspolitisk chef, Djøf
cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet

0:000:00