Djøf: En hån mod alle offentligt ansatte

REPLIK: At påstå at embedsmænd alene agerer ud fra selviske karriereambitioner, er en hån mod alle de offentligt ansatte, der arbejder hårdt på at forbedre den offentlige service, skriver Djøf i en replik til tidligere ambassadør Niels Erik Andersen.

Af Sara Vergo og Henning Thiesen
Henholdsvis formand for Djøf Offentlig og formand for Offentlige Chefer i Djøf

Tidligere ambassadør Niels Erik Andersen bruger hårde ord om tilstanden i det danske embedsværk her i Altinget den 8. maj. Faktisk går han så vidt som til at sige, at ”der aktuelt ikke findes en embedsmandskultur, som Danmark kan være bekendt”.

En embedskultur af høj kvalitet
Heldigvis ser virkeligheden knap så dramatisk ud. Jovist sker der fejl. Desværre. Ærgerlige og irriterende fejl, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge. Men uanset hvilke systemer man bygger op, vil der ske fejl.

Ingen systemer er bedre end de mennesker, der skal navigere i systemerne. Nogle fejl bliver udråbt til politiske skandaler, når de – ivrigt sekunderet af medierne – hvirvles ind i magtspilet og positioneringen, der altid vil finde sted mellem en regering, dens støttepartier og oppositionen – uanset farve.

Fejl og sager til trods har Danmark en embedsmandskultur af særdeles høj kvalitet. Danmark topper listen fra Transparancy International over de mindst korrupte lande i verden. Og OECD fremhæver Danmark som et land med en særdeles effektiv og veldreven offentlig sektor. Vi kan altså noget, som andre lande misunder os – og kan lære af. Til trods for at der sker fejl.

Fokus på grundlæggende forvaltningsmæssige principper
Skal vi så stille os tilfreds med det? Nej, naturligvis ikke.

Det er vigtigt hele tiden at have fokus på, at kvaliteten af sagsbehandlingen er i top. Og at embedsmændene forstår deres ansvar og opgaver i et demokrati, hvor de skal kunne betjene den til enhver tid siddende regering, blå, rød, gul eller grøn, så regeringen og Folketinget forhåbentlig kan træffe deres politiske beslutninger på et sagligt og oplyst grundlag.

Niels Erik Andersen opremser en række sager, der har præget centraladministrationen de senere år, og det var da også ”sagerne”, der førte til, at Djøf i foråret 2014 nedsatte Bo Smith-udvalget for at kulegrave samspillet mellem politikere og embedsmænd.

Helt grundlæggende var det udvalgets konklusion, at Danmark har et sundt, godt og effektivt embedsapparat – men at det selvfølgelig kan blive bedre. Bl.a. er der er behov for at styrke fokus på embedsmændenes (og politikernes) bevidsthed om de helt grundlæggende forvaltningsmæssige principper om lovlighed, sandfærdighed, faglighed og partipolitisk neutralitet.

En god anledning til debat
Derfor er vi i Djøf godt tilfreds med regeringens udspil ”Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII” og det forhold, at debatten nu også er bredt ud til kommuner og regioner. En pjece gør det ikke i sig selv, men hvis man ønsker en større opmærksomhed om en problemstilling, kan et sådant initiativ være en god anledning til at få sat forholdet til debat og ikke mindst få debatten til at leve i dagligdagen på de enkelte arbejdspladser. Og pligterne / dyderne er da også sat til debat på alle de statslige arbejdspladser efterfølgende, ligesom de drøftes i kommuner og regioner.

Der er vilje og håb forude
I Djøf er vi også på vej med en ny embedsmandsuddannelse. Der er efter Djøfs opfattelse i visse sammenhænge behov for at uddanne embedsmændene bedre, og vi håber med initiativet, at også kommende generationer af embedsmænd bliver så dygtige, at de kan fastholde og videreudvikle den høje kvalitet, embedsværket har allerede i dag.

Det første hold starter til efteråret, og vi oplever allerede nu en stor interesse for uddannelsen.

I Djøf tror vi ikke på ufejlbarlighed. Men at påstå at embedsmænd alene agerer ud fra selviske ønsker om at fremme egen karriere, er simpelthen en hån mod alle de offentligt ansatte, der hver dag arbejder ud fra et stærkt ønske om at forbedre den offentlige service til gavn for borgere og virksomheder. Og tænk, det er faktisk sådan, det er at være embedsmand i Danmark.

Så kære Niels Erik Andersen: Tingene er ikke så sorte, som du beskriver. Der er vilje og håb forude.

Forrige artikel Tidl. ambassadør: Vi kan ikke være vores embedsmandskultur bekendt Tidl. ambassadør: Vi kan ikke være vores embedsmandskultur bekendt Næste artikel Nilas: Rygterne om New Public Managements død er stærkt overdrevne Nilas: Rygterne om New Public Managements død er stærkt overdrevne
  • Anmeld

    Torben Bach Sørensen

    IT katastrofer og DJØF

    Med 40 års erfaring fra IT branchen, påstår jeg at der står DJØFer bag det offentlige Danmarks håbløse IT anskaffelser.

    Håbløse teoretikere har medvirket til IT anskaffelser hvor kravspecifikationerne ofte har været så elendige at leverandørernes ekstraomkostninger som hovedregel har sprængt alle budgetter.

    Det offentliges krav til elitære uddannelser til næsten alle administrative funktioner, helst uden nogen form for praktisk erhvervs erfaring, kraftig støttet af DJØF, har medført at DJØFer skal bruges til både dit og dat - og man har derved - totalt udelukket pragmatiske jordnære IT konsulenter med praktisk erfaring fra erhvervsvirksomheders IT implementeringer.

    Spørgsmål til Fagforeningen DJØF: "Hvorfor har jeres medvirken i offentlige IT anskaffelser medført katastrofer - man sjældent ser når erhvervsvirksomheder implementerer IT."?

    DJØF er har kostet danske skatteydere milliarder. Jeres jobsikrede ansættelses kontrakter har medført at flokken af uduelige IT folk organiseret i DJØF, ikke har røget ud på røv og albuer.

    Alene EPJ har kostet et to cifret milliard beløb.

    Kriminelt.

  • Anmeld

    svend aage bek

    Djøffer

    Mon ikke DJØF fer skulle spare lidt på krudtet. Ser er for mange steder hvor Djøffer har haft indflydelse hvor det gik rivende galt. Så prøv lige at kikke i egne rækker og få så orden i det i går og laver.

  • Anmeld

    Søren Skafte

    Vigtigt indlæg

    Forhenværende ambassadør, Niels Erik Andersen, har mange vigtige pointer og argumenter, der underbygger hans påstand om, at der aktuelt ikke eksisterer en forvaltnings-/embedsmandskultur, som Danmark kan være bekendt – og slet ikke være bekendt at eksportere.
    Formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo (aldrig hørt om hende eller stemt på hende trods mere end 40 års medlemskab af DJØF, men sådan er det jo i det såkaldte fagforeningsdemokrati) og Henning Thiesen, formand for Offentlige Chefer i Djøf, mener, at Niels Erik Andersens betragtninger er en hån mod alle offentligt ansatte.
    Fagforeningsfolkene fra Djøf henviser til, at en række af de sager, der har præget centraladministrationen de senere år førte til, at Djøf i foråret 2014 nedsatte Bo Smith-udvalget for at kulegrave samspillet mellem politikere og embedsmænd.
    I efteråret 2014 på et tidspunkt, hvor embedsmændene i centraladministrationen var udsat for heftig kritik og skandalerne væltede ud af SKAT, Energistyrelsen og Ankestyrelsen m.fl. offentliggjorde Djøf Bo Smith-udvalgets rapport ”Embedsmanden i det moderne folkestyre”. Over rapportens 378 sider prøvede udvalget med en myriade af data og gengivelse af eksisterende fakta og forskning at overbevise læseren om, at der ikke er sket en stigning i antallet af skandalesager, og at systemet basalt set er intakt. Det gøres så elegant og besnærende, at det næsten lykkes.
    ”Vores undersøgelse viser, er, at embedsmændene faktisk er ganske gode til at navigere i spændet mellem det politiske på den ene side og embedsmandsdyderne på den anden side”, siger Bo Smith ifølge Berlingske Tidende. Der er dermed overhovedet ikke! - slet ikke, aldrig! - behov for at overveje andre modeller f.eks. med politisk udpegede statssekretærer, viceministre m.v., der anvendes i de fleste andre lande.
    Realiteten er, at den rapport, Vergo og Thiessen henviser til, end ikke er i nærheden af en lødig analyse af, hvad det er for mekanismer, der skaber et sundt demokratisk miljø uden idelige skandalesager, og dermed bidrager rapporten heller ikke til afklaring af, at vi måske ville være bedre stillet med et helt andet embedsmandssystem – måske politisk udpegede statssekretærer, som i de fleste andre lande.
    Selvom ”sagerne” kun involverer et fåtal af embedsmænd og langt de fleste offentligt ansatte går ind for og efterlever lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet, er tilliden er i bund: to ud af tre danskere mener, at de enten har ret lille eller meget lille tillid til embedsmænd!
    I en meningsmåling, som AB Analyse har udført for magasinet Kommunen, svarer 67,4 procent af danskerne, at de enten har ret lille eller meget lille tillid til embedsmænd i ministerier og styrelser, mens det gælder for 65,6 af danskerne, når de bliver spurgt til embedsmænd i kommuner og regioner.

  • Anmeld

    Nanna T.

    Fra en almindelig borger

    Djøferne indrømmer det jo, at de ikke er dygtige nok:

    "I Djøf er vi også på vej med en ny embedsmandsuddannelse. Der er efter Djøfs opfattelse i visse sammenhænge behov for at uddanne embedsmændene bedre, og vi håber med initiativet, at også kommende generationer af embedsmænd bliver så dygtige, at de kan fastholde og videreudvikle den høje kvalitet, embedsværket har allerede i dag."

    At udlandet er imponerede af vort embedsmandsværk, er nok fordi de ikke har hørt om de mange skandaler. Dem er DJØFerne ikke gode til at fortælle om af sig selv.

    At det skulle være en hån mod alle offentlige ansatte er det rene vrøvl. Dem på "gulvet" prøver på alle fronter at udføre deres arbejde så godt de nu kan og på de betingelser de nu har, men hvis de kommer med en mere praktisk ting, risikerer de at blive fyret.
    Der skulle være whistleblower ordning indenfor al offentlig tjeneste. Så KUNNE det måske være at lederne kom på andre tanker og komme med en undskyldning, når de har gjort en fejl. Det er menneskeligt at fejle, men det er også menneskeligt, at sige undskyld - før medierne finder frem til fejlene!

  • Anmeld

    Gunver Eriksen

    Endnu en almindelig borger

    Den nye offentlighedslov modsiger alle de argumenter, som almindelige DJøffer kommer med. At høre forsvaret for denne lov fra en top embedsmand i TV,, gav mig myrekryb og mindede mig desværre om, alle de svar embedsmændene i serien "Javel, Hr. Minister" , gav den pågældende minister. Den nye offentlighedslov er det modsatte af, hvad den tilsyneladende siger. Af en eller anden grund, vil man idag ikke kalde en skovl for en skovl. Desværre er det manges indtryk, at det er embedsmændene, der styrer landet. Man kan ikke sige kritikken fra Niels Erik Andersen gælder alle offentlige ansatte, men først og fremmest embedsmændene. Det er desværre også dem, der styrer resten af de offentlige ansatte. Alle de kontrol foranstaltninger overfor de ansatte, som jeg tager som et udtryk for manglende tillid til de ansatte, hvilket giver et stresset arbejdsmiljø og hvad deraf følger. Manglende respekt for det faglige og det gælder for næsten alle fag, der er inden for det offentlige. Dermed kommer det faglig til at lide og kvaliteten bliver derefter, selv om de tror, at de kan få samme kvalitet med mindre penge og tid. Det er en illusion. Hvis embedsmændene havde haft god samvittighed, ville det slet ikke have være nødvendigt at lave den Nye offentlighedslov. En del politikere vidste ikke, hvad konsekvenserne var, da de stemte for den. Ligegyldigt hvad man siger, har den skabt mindre gennemsigtighed og åbenhed om, hvad der foregår i embedsmands regi. Mindre demokrati. Jeg er ikke i tvivl om, at mange embedsmænd gør deres bedste, men ikke alle tænker på samme måde. Jeg tror ikke, at det her drejer sig så meget om karriere, men mere om magt. Jeg vil nødigt idag være ansat i det offentlige sygehusvæsen, for så kunne jeg ikke udøve mit fag, som jeg har kunnet til gavn for patienterne Jeg frikender ikke politikerne, men de har generelt ikke ret meget erfaring i livet og er derfor nemme at overbevise. Jeg ved ikke, hvem der har overbevist politikerne , at man bare inddele befolkningen ind i grupper, rød, grøn og gul, men det minder mig nazisterne, som også delte folk ind. Det er simpelhen for simpelt og en hån mod den faglige viden, der er til rådighed. Den inddeling skal man kun bruge til folk, der er ikke faglige, men den egner sig ikke til fagfolk. Det er en hån mod mange patienter. Hvad er det næste, er der en gruppe, men ikke vil behandle? Vent og se.

  • Anmeld

    arne lund

    Kritikken af DJØF'erne er berettiget - men læg lige mærke til, at....

    DJØF'erne er selv ude om de øretæver de får i den offentlige debat. De agerer ofte som om de har glemt, at de - også - er folkets tjenere. Alt for ofte, kører de parløb med politikere og magtfulde lobbyister, bag befolkningens ryg. De kan heller ikke snakke sig fra de mange skandalesager, som de ofte har medvirket aktivt til - Tamilsagen fx
    Og deres begrejstring for New Public Management og Excel er beskæmmende fordi det ofte sker på bekostning af alm. empati, og indlevelse i de mennesker, DJØF'ernes afgørelse rammer.
    Når det så er sagt, så skal man lægge mærke til en tendens, der er begyndt at dukke op blandt de, der er tæt på magten, nemlig en tendens til at hænge off. ansatte ud som nogen, der blot er ude på at mele deres egen kage.
    Det gælder fx Thornings tidl. rådgiver, Noa Reddington, der i Politiken angreb off. ansatte for at tilgodese egne interesser, når læreren kritiserede skolereformen. SÅ var det ikke ad hensyn til børnene og undervisningen, men blot fordi de ville have mere i løn osv. Temmelig sjofelt af Reddington, der jo var en af arkitekterne bag skolereformen. Han kritiserede også sygeplejersker for det samme, når de kritiserede overbelægningen på hospitalerne, eller de omfattende nedskæringer, der årligt finder sted - til trods for et stigende pres fra syge og ældre medborgere.
    Næste angreb kom fra prof. Ove Kai Petersen, der varierede Reddingtons kritik, men stort set mente det samme: de off. ansatte laver ikke nok, og de skal ikke stille faglige krav, for det trækker på statens finanser, og dermed er det ikke så mange penge til den alm. velfærd.
    GU' ved om den kritik også omfatter Ove Kai Petersems egne arbejdsforhold, eller om han kun retter den mod "de andre"?
    Og så er der ambassadør Niels Andersen, der lægger sig i kølvandet på de to ovennævnte.
    Mon ikke der fra nu og regelmæssigt, vil komme flere af lign. angreb på de off. ansatte - tema med variationer.
    Jeg vil ikke sige, at angrebene er orkestreret, selvom det virker sådan. Der er nok snarere tale om en lemmingeeffekt - men det bliver det ikke bedre af. Den underliggende tendens går ud på, at lægge de offentligt ansatte for had.
    Og hvem har så interesse i den slags? Hvem er det, der gerne vil afvikle den stat vi har, og overlade opgaverne til de private.
    Neo-liberalisterne!