Djøf: Mønten har to sider – men ledelse må ikke sættes over styr

DEBAT: God ledelse kan gøre underværker på de offentlige arbejdspladser. Men det kræver, at politikerne tør sætte den offentlige sektor fri og have større tillid til ledere og medarbejdere, skriver Helene Rasmussen og Henning Thiesen, Djøf. 

Af Helene Rasmussen & Henning Thiesen
Næstformand i Djøf & Formand for Offentlige Chefer i Djøf

Bølgerne er gået højt det seneste års tid om afbureaukratisering, målstyring og New Public Management, som både er blevet slået ihjel og begravet. God ledelse og styring er altafgørende for kvaliteten i en veldrevet offentlig sektor.

Torsdag 27. april afholder følgegruppen for Ledelseskommissionen sit første møde, og Djøf er med sammen med en række andre faglige organisationer. For Djøf er ledelse og styring lige vigtige, og vi argumenterer for større ledelsesrum, styring med mening og samskabelse.

Vis tillid til den offentlige sektors ledere og medarbejdere
Vi er i Djøf glade for, at Ledelseskommissionen lægger op til involvering både af de faglige organisationer og gennem spørgeskemaundersøgelser og dialog med mange institutioner om rammevilkår, lederroller, kompetencer mv.
Det er positivt med de forskellige initiativer, der samlet set kan være med til at styrke og fremme god offentlig ledelse og være med til at skabe veldrevne offentlige institutioner.

God ledelse kan gøre underværker for kvalitet, produktivitet og arbejdsglæde på de offentlige arbejdspladser. Men det forudsætter, at politikerne tør sætte den offentlige sektor fri og have større tillid til den offentlige sektors ledere og medarbejdere.

Friere rammer for ledere er forudsætning for, at medarbejdere kan bruge deres faglighed til gavn for borgerne. Vi må huske, at hver gang man fra politisk side triller en uskyldig snebold ned fra toppen af bjerget, så kan det ende som en lavine af overbureaukrati, manglende tillid for den enkelte medarbejder og et klaustrofobisk ledelsesrum.

Opgør med detailstyring
Derfor er det helt relevant, at styringsdebatten tages ind i kommissionens arbejde. I ledernes konkrete og praktiske dagligdag er styring og ledelse netop to uadskillelige sider af den opgave, som de offentlige chefer varetager. Men det er vores store håb, at kommissionen bidrager til at få løsnet den politiske detailstyring af den offentlige sektor og får skabt et reelt ledelsesrum for chefer i den offentlige sektor. Det er der brug for!

Høring og lydhørhed
Djøf var for nylig medarrangør af en høring på Christiansborg om fornyelse af den offentlige sektor. Her deltog blandt andre Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation, Allan Søgaard Larsen, formand for Ledelseskommissionen og en række af kommissionens medlemmer. Der var en rigtig god dialog på mødet. Derfor ser Djøf også høringen som en god platform for det videre samarbejde med ministeriet, kommissionen, sekretariatet og de faglige organisationer, der deltog.

Dialog er vejen frem
Vi er glade for, at kommissionen også i sit fremtidige arbejde har valgt ikke at arbejde bag nedrullede gardiner i regeringens lønkammer, men byder op til dialog med følgegruppen, herunder Offentlige Chefer. Det er de offentlige chefer, der har skoene på og ved, hvor de trykker. Derfor kan vi også rådgive om pasformen på fremtidens ledelse i den offentlige sektor.  

Styringstiltag skal give mening fra ét niveau til det næste
Et par af de interessante pejlemærker fra høringen, der er værd at nævne her, og som vi vil bringe med til kommissionens arbejde, er, at tillid er bedre end kontrol, men et vis mål af styring er legitim og nødvendig. Dog er det meget vigtigt, at styring giver mening for medarbejderne og skal kunne begrundes fra det ene ledelsesniveau til det næste.

Meningssamlinger
I Københavns Kommune har man eksempelvis eksperimenteret med ”meningssamlinger”, hvor topchefer, ledere og medarbejdere har drøftet værdien af styringstiltag og meningsfuldheden hele kæden igennem. Denne type initiativer, hvor der sikres meningsfuldhed fra top, bund og fra siden, er interessante.

Ledelseskommissionen må gerne tage i betragtning, at der bør være mere dialog og tillid mellem styringskædens led. Derved åbnes der også for mere decentral ledelse og udvikling af decentrale mål, således at relevans og meningsfuldhed er umiddelbar. Det kræver som sagt fravær af detaljestyring fra politisk hold.

Samskabelse – øget borgerfokus
Netop samskabelse er et vidt brugt begreb, ikke desto mindre er indholdet relevant i udvikling og fornyelse af styringstænkningen. Det handler ikke alene om partnerskaber med forskellige aktører eller om at inddrage borgerene i velfærdsydelserne i kraft af deres rolle i civilsamfundet.

Det kan også omhandle fokus på den værdi, som den offentlige sektor skaber sammen med borgeren og for borgeren. Eller det kan handle om udvikling af den klassiske myndighedsrelation til fordel for fælles ansvar for lokalsamfundets udvikling med samskabte løsninger i et organisatorisk fællesskab, der omfatter en række forskellige aktører.

Sammenligninger – vogt jer for billige kopier
Både i regeringens ”Sammenhængsreform” og på høringen blev sammenligninger mellem offentlige institutioner set som et stærkt styringsredskab. Her vil vi gerne hejse det gule advarselsflag. Vi skal passe på, at vi ikke indfører et nyt styringsinstrument fra New Public Management-skuffen, der ellers var låst af.  

Vi risikerer for det første, at sådanne målesystemer skævvrider fokus og ikke får fat i det, der er væsentligt for at skabe kvalitet. For det andet kan de også misse ikke uvæsentlige rammevilkår. Og for det tredje kan sammenligningerne risikere at udstille ledere.

Tal lederne op i den offentlige sektor
Vel er en vis grad af måling og dokumentation vigtig for at sikre og udvikle kvalitet på institutionerne i den offentlige sektor. Men en sammenligning bør have læring og udvikling for øje, også på den enkelte arbejdsplads. Den må ikke hænge ledere og medarbejdere ud.

Ledelsesforsker Lene Holm Pedersen sagde forleden, at sammenligninger ikke i sig selv flytter noget, og at eventuelle forskelle kan bero på dårlig statistik. Vi mener derfor, at der snarere er brug for at tale ledere i den offentlige sektor op, som jo gør en kæmpe indsats for at drive samfundsinstitutionerne til gavn for virksomheder og borgere.

.....

Henning Thiesen er 64 år og er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1977. Han har været formand for Offentlige Chefer i Djøf siden 2012 og er direktør for Beredskabsstyrelsen siden 2011. Henning Thiesen var i perioden 2005 til 2011 politidirektør hos Københavns Vestegns Politi.

Helene Rasmussen er 48 år og er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1997 og uddannet master i offentlig ledelse, MPG, CBS i 2015. Hun er medlem af følgegruppen for Ledelseskommissionen og har siden 2016 været næstformand i Djøf. Helene Rasmussen har siden 2011 været medlem af Offentlige Chefers bestyrelse og er direktør for Social og Sundhed i Gentofte Kommune siden 2016. 

Forrige artikel Departementschef: Der må være tillid mellem embedsværket og ministeren Departementschef: Der må være tillid mellem embedsværket og ministeren Næste artikel Direktør: Bedre offentlig ledelse kræver bedre digitale systemer Direktør: Bedre offentlig ledelse kræver bedre digitale systemer
Bramsen bombarderet med samrådsspørgsmål

Bramsen bombarderet med samrådsspørgsmål

SVAR: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Venstre vil alle sammen have forsvarsminister Trine Bramsen i samråd oven på regnskabsskandalen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.