Djøf: Offentlighedsloven i vælten

Af Sara Vergo og Henning Thiesen
Formand for Djøf Offentlig og formand for Offentlige Chefer i Djøf

Offentlighed i forvaltningen er en hjørnesten i et konsolideret demokrati som det danske. Det er Djøfs klare holdning. Demokrati er transparens og åbenhed. Alle, både politikere og ansatte i den offentlige sektor, skal kunne tåle at blive kigget i kortene af såvel borgere som journalister.

Åbenhed er en forudsætning for et aktivt og deltagende samfund og et værn mod magtmisbrug. Vi har i Danmark med grundloven et afbalanceret forhold mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den balance opretholdes blandt andet med åbenhed i forvaltningen, ofte med medierne som kritisk garant.

Derfor er der god grund til at hilse den forestående revision af offentlighedsloven velkommen. Især når Ombudsmanden i sin evaluering af loven når frem til, at forvaltningen i Danmark er lidt ”offentlighedsreserveret”.

Flere informationer frem i lyset
Efter Djøfs opfattelse bør langt flere oplysninger automatisk offentliggøres på ministeriernes hjemmesider. 

Det var også en af anbefalingerne i Bo Smith-udvalgets rapport ”Embedsmanden i det moderne folkestyre” fra september 2015.

Djøf finder det vigtigt, at der er mulighed for at have et fortroligt rum til politikudvikling, som det i øvrigt også gør sig gældende i andre lande, vi normalt sammenligner os med, og som vi uden at blinke vil betegne som ikke-korrupte, åbne og demokratiske.

Sara Vergo og Henning Thiesen
Formand for Djøf Offentlig og formand for Offentlige Chefer i Djøf

Her foreslås netop en række initiativer, der kan understøtte åbenhed og transparens, eksempelvis: at nøgledata, analyser og andre relevante informationer i større omfang lægges på ministeriernes hjemmesider for på den måde at sikre gennemsigtighed i det grundlag, ministeriets politik er baseret på, at der i den indledende fase af større reformprocesser i øget omfang lægges op til en debat om det pågældende område, herunder ved afholdelse af konferencer og høringer, hvor eksterne eksperter, interesseorganisationer og praktikere kan bidrage med synspunkter og vurderinger, og hvor offentlighedens synspunkter kan komme til orde, at ministerierne indfører pressebriefinger, hvor der orienteres om aktuelle spørgsmål, analyser og sager.

Ministerbetjeningsreglen
Ombudsmandens evaluering af offentlighedsloven konkluderer, at ministerbetjeningsreglen i praksis fører til væsentlige indskrænkninger af offentlighedslovens mulighed for aktindsigt. Ikke fordi embedsmændene forvalter loven forkert – det gør de netop ikke, konkluderer Ombudsmanden – men fordi det handler om det frivillige meroffentlighedsprincip, hvor et ministerium kan give aktindsigt – men ikke nødvendigvis skal i henhold til loven.

Ombudsmanden konstaterede i sin mundtlige beretning den 26. november 2016, at man tilsyneladende ikke inden for den gældende lovgivning nødvendigvis kan sikre øget aktindsigt.

Når Ombudsmanden vurderer, at offentlighedsloven fører til ”indskrænkninger” af mulighederne for aktindsigt, er det i tråd med regeringens vurdering, idet det fremgår af regeringsgrundlaget at: ”Når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler.”

Det er en delikat balancegang, hvor hensynet til beskyttelsen af den interne og politiske beslutningsproces i centraladministrationen må vejes op mod hensynet til informations- og ytringsfrihed, borgernes deltagelse i demokratiet samt kontrol og tillidshensynet.

Djøf finder det vigtigt, at der er mulighed for at have et fortroligt rum til politikudvikling, som det i øvrigt også gør sig gældende i andre lande, vi normalt sammenligner os med, og som vi uden at blinke vil betegne som ikke-korrupte, åbne og demokratiske.

Et sådan frirum mellem minister og embedsværk til at tænke højt og afprøve nye politiske perspektiver er nødvendigt. I modsat fald kan man fortrænge fortrolige samtaler, ”bløde” forespørgsler og forhandlinger hen til andre – lukkede – fora.

Muligheder for forhandling og afprøvning handler i sidste ende om at kunne finde den bedste løsning til gavn for borgerne. Hvordan man trækker den præcise grænse, deltager vi meget gerne i den fortsatte debat om.

Nødvendigt med ledelsesfokus
Selv om den nuværende offentlighedslov opfattes alt for restriktiv af mange journalister, bliver den alligevel brugt flittigt.

Det er indlysende, at der bør være tilstrækkeligt ledelsesfokus på aktindsigtssager, så medarbejdere har et godt grundlag for at vurdere, hvorvidt et dokument potentielt kan danne grundlag for ministerbetjening og dermed friholdes fra aktindsigt, eller at der bør gives aktindsigt heri.

Det er også nødvendigt at påpege, at meget korte frister kan betyde, at der måske ikke er tilstrækkeligt tid til f.eks. at overveje om og i givet fald i hvilket omfang, man ønsker at give meroffentlighed.

Endelig er det en relevant problemstilling, at de gentagne organisationsændringer i mange offentlige myndigheder kan medføre, at journaliseringssystemer ikke er kompatible eller har mangelfuld funktionalitet. Det vanskeliggør korrekt journalisering eller søgning af sager i forbindelse med anmodninger om aktindsigt.

Djøf ser frem til debatten om offentlighedsloven, herunder om balancen mellem åbenhed og nødvendig fortrolighed.