Få uger til deadline: Embedsmænd holder vejret før udflytning

BAGGRUND: De statslige embedsmænd tæller med gysen ned til regeringens næste udflytningsrunde. Ventetiden bruges til at kalkulere egen udflytningsrisiko.

Bliver min arbejdsplads udflyttet? Og bliver det så langt væk, at jeg må sige op?

Tanker som disse rumsterer i disse uger i hovedet på de styrelsesansatte i hovedstaden.

Sidste udflytning har da også vist, at for omkring otte ud af ti embedsmænd er en udflytningsordre lig med en opsigelse.

Der er nu blot få uger til, at regeringen ventes at melde ud, hvilke statslige arbejdspladser der skal flytte ud af hovedstaden som led i regeringens udflytning version 2.0. Den eneste melding hidtil er, at der er tale om “flere tusinde statslige arbejdspladser”.

Alt imens er embedsmændene på stikkerne og holder et mere vågent øje med jobopslag end normalt.

“Mange er da lidt mere udadorienteret, end de plejer,” som en embedsmand i en styrelse udtrykker det

Med- og modvillige ministre
Ligesom i den første runde er de enkelte departementer blevet bedt om at indlevere forslag til Finansministeriet, men blot ganske få personer sidder med et indgående kendskab til, hvilke styrelser og institutioner der for alvor er i spil.

Det store hemmelighedskræmmeri gør, at embedsmændene i stedet er overladt til at beregne udflytningsrisikoen i en ligning med adskillige ubekendte størrelser.

I ligningen indgår faktorer, som hvor vigtig placeringen i København er for styrelsen, hvor betydningsfuld styrelsen er for politikerne og hvor stærkt henholdsvis departementschefen og ministeren står internt.

Der ses også på, hvor meget de enkelte ministerier sidste gang bidrog til udflytningen. Her topper Beskæftigelsesministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet med henholdsvis cirka 600 og 500 udflytninger.

Der noteres også forskelle i ministrenes udflytningsiver. Officielt synes alle regeringens ministre naturligvis, at udflytningen er en alletiders ide. Når det kommer til, om det er en god ide lige på deres område, varierer entusiasmen mere.

Mens nogle ministre kommer med flere forslag til styrelser eller institutioner på deres eget område, så har andre ministre mere travlt med at finde gode argumenter for, hvorfor det er meget mere relevant at se på styrelser eller institutioner på andre ministerområder. Nogle ministre har desuden lagt en dæmper på tonefaldet efter kyndig konsultation med deres øverste embedsmand.

Departementscheferne har nemlig ganske nemt ved at undertrykke begejstringen for de kommende år at skulle bruge en masse ressourcer på at bygge nye organisationer og kompetencer op, alt imens medierne svælger i historier om flyttekaos og længere sagsbehandlingstider.

Udflytningsramte kan igen stå for skud
Fra de interne korridorer er meldingen, at de færreste kan vide sig helt sikre.

“Jeg ser en stribe af forskellige muligheder,” udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) da også efter sin åbningstale i Folketinget.

Ingen vil afvise, at styrelser, der allerede har fået sendt arbejdspladser ud af København, får nye DSB-billetter stukket i hånden.

Et argument herfor er, at det vil være billigere og organisatorisk lettere at udflytte medarbejdere til styrelser, der allerede har etableret afdelinger uden for København. Og en ny anbefaling fra de tre fagforeninger Djøf, IDA og Dansk Magisterforening går på at flytte hele styrelser frem for enkelte kontorer eller afdelinger.

Selv om de fleste afventer regeringens udmelding med bæven, så synes enkelte styrelser at sidde ganske tungt på deres matrikler.

Eksempelvis er det svært at forestille sig, at Lægemiddelstyrelsen vil få et af december måneds skæbnesvangre opkald.

En udflytning vil afføde massiv personaleflugt af højt specialiserede medicinske og lægelige fagfolk og udløse et ramaskrig fra en stærk medicinalindustri. Lægemiddelstyrelsen står blandt andet for at overvåge bivirkninger ved medicin. En fejlslagen udflytning kan i yderste konsekvens koste liv. Kampen for at få Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til København kan betrygge de ansatte yderligere om, at de ikke er specielt udflytningstruet.

Et kaotisk kunststykke
Sideløbende med de interne processer har kommunerne sat et indsmigringsapparat i gang af de større, hvor lobbyister og andet godtfolk kommer til staden for at gøre deres hoser grønne med ét fælles formål: At få statens flyttebiler til at køre ind over deres kommunegrænser.

“Det er bare et stort cirkus, undskyld jeg siger det,” som en bemærker det.

Øvelse gør dog som bekendt mester, og man må trods alt have lov at forvente, at forløbet bliver en anelse mindre kaotisk end sidst.

Alene af den grund, at regeringen ikke længere tæller ét parti, men tre.

Det var eksempelvis lidt af en bét, da Liberal Alliance i den seneste udflytning afviste at stemme for at flytte Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) ud af København. Sammen med Socialdemokratiet endte Liberal Alliance med at blokere for udflytningen, der som noget særegent krævede en lovændring.

Mon ikke også regeringen efter forløbet omkring Politiskolen har lært, hvor vigtigt det er at lytte til Dansk Folkeparti. Efter et ydmygende tovtrækkeri med støttepartiet i offentligheden endte regeringen som bekendt med at placere Politiskolen i Vejle i stedet for som først bebudet i Herning.

Holder udflytning tæt til kroppen
Det er værd at bemærke, at Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup har peget på Sundhedsstyrelsen som særligt udflytningsegnet. Forslaget ses i høj grad som en ideologisk markering, da Dansk Folkeparti i årevis har følt sig intimideret af Sundhedsstyrelsen og det, de betragter som en moraliserende stemme over for danskernes livsstil.

De færreste tror dog på, at i hvert fald hele Sundhedsstyrelsen ryger uden for hovedstaden, blandt andet fordi det er landets øverste sundhedsmyndighed, og styrelsen besidder en række centrale rådgivere for sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Uanset hvor mange variabler embedsmændene trækker ind i ligningen, så kommer de imidlertid til kort.

Regeringen holder alle informationer om den forestående udflytning usædvanligt godt forseglet, ligesom udflytningsplanen også denne gang synes at blive en god palette af rationelle og irrationelle argumenter iblandet en vis mængde tilfældighed.

Fra den første udflytningsrunde forlyder det, at der ganske kort tid inden den store præsentation var institutionsnavne, der blev byttet ud på listen over, hvem der skulle flytte ud.

De statsansatte må derfor et par uger endnu forlade sig på grublerier og en ligning med et stort antal ubekendte.

,

Forrige artikel Disse ministerier flyttede flest arbejdspladser sidst Disse ministerier flyttede flest arbejdspladser sidst Næste artikel Bredt flertal vil give myndigheder bøder for datasjusk i millionklassen Bredt flertal vil give myndigheder bøder for datasjusk i millionklassen