Fhv. ambassadør: Lykketofts kransekagepost koster kassen

Af Niels Erik Andersen
Fhv. ambassadør, Indonesien

I udgangspunktet kan jeg godt forstå, at en del danskere undrer sig over, at Mogens Lykketoft fra sit eksil på Manhattan bruger tid på at kritisere og rakke ned på den tidligere og nuværende statsminister samt regeringen og dens politik.

Den røde regering, Lykketoft himself og flere danske medier har kaldt jobbet som formand for FN's generalforsamling for meget vigtig.

Det er desværre langt fra sandheden, som er, at formandskabet er en ceremoniel, betydningsløs og helt igennem ligegyldig post uden indflydelse på noget som helst af relevans for såvel verdens nulevende som kommende befolkning.

Han har ikke engang stemmeret
I FN-håndbogen, der snarere end FN-pagten er organisationens bibel, kan man blandt andet læse, at formandens magt er yderst begrænset, at han er underlagt generalforsamlingen, og og at han ikke har indflydelse på generalforsamlingens beslutninger. Han har ikke engang stemmeret.

Formanden skal åbne og afslutte møder, sørge for at reglerne overholdes og arrangere tematiske drøftelser.

Lykketofts oplevelser med udgangspunkt på Manhattan er en unødvendig dyr spøg for Danmark.

Niels Erik Andersen
Fhv. ambassadør, Indonesien

Lykketoft sagde i sin første tale til generalforsamlingen i september 2015 blandt andet., at der er et påtrængende behov for handling, og han udtrykte håb om, at det kommende år ville blive virkelig historisk, ikke blot med banebrydende beslutninger, men med koordineret handling til gavn for hele klodens befolkning.

Om kun godt to måneder skal han gøre status. Til den tid vil han være nødt til at smykke sig med beslutninger, han ikke har haft hverken lod eller del i endsige nogen som helst indflydelse på.

Aldeles ukendte kransekagefigurer
Hvis 10.000 danskere blev bedt om at nævne navnet på bare en af Mogens Lykketofts næsten 70 forgængere som formand for FN's generalsamling, så er det mit gæt, at der højst vil blive registreret et korrekt. 

Den et-årige kransekagefigur har de seneste ti år omfattet diplomaten Jan Eliasson, Sverige, diplomaten Haya Rashed Al-Khalifa, Bahrain, diplomaten Srgjan Kerim, Makedonien, diplomaten Miguel d’Escoto Brockmann, Nicaragua, diplomaten Ali Abdussalam Treki, Libyen, politikeren Joseph Deiss, Schweiz, diplomaten Nassir Abdulaziz Al-Nasser, Qatar, diplomaten og politikeren Vuk Jeremić, Serbien, diplomaten John William Ashe, Antigua og Barbuda, og politikeren Sam Kahamba Kutesa, Uganda.

Der står stor respekt om svenske Jan Eliasson. De andre er helt ukendte bortset de seneste to forgængere. Sam Kuteasa, der anklages for at være homofob og korrupt, og John William Ashe, der af de amerikanske myndigheder er anklaget i en omkring ti millioner kroner stor bestikkelsessag.

En unødvendig dyr spøg
Lykketoft har travlt. Han rejser og rejser, bijobber på TV og holder ferie.

Fra 15. juni 2015, hvor Lykketoft blev valgt til jobbet, til 14. september 2015 besøgte han for Danmarks, FN's og andre landes regning Etiopien, Tyskland, Indien, Lichtenstein og Japan.

Han har siden været på rejse sammenlagt i over to måneder og besøgt blandt andet Peru, Kina, Frankrig, Østrig, De forenede Arabiske Emirater, Jordan, Schweiz (flere gange), Sverige, Belgien, Marokko, Etiopien, København (flere gange), Doha, Tyrkiet, Egypten og Cuba. Det er indtil nu også blevet til 32 pressemeddelelser.

Lykketofts oplevelser med udgangspunkt på Manhattan er en unødvendig dyr spøg for Danmark. Den koster for ét år skønsmæssigt mindst 25 millioner kroner udover det sædvanlige årlige bidrag til FN. Pengene går til betaling for Lykketoft, ti danske medarbejdere i hans sekretariat og aktiviteter, der ikke betales over FN’s budget eller med pengegaver fra andre lande og private virksomheder.

Hvad har vi fået for vores millioner?
Hvad er nytteværdien af Lykketofts indsats for de mennesker, som betaler for hans udskejelser, og for de mennesker, som har et berettiget håb om, at deres elendige vilkår vil blive forbedret? Hvad har Danmark fået for sine mange millioner? Hvad har FN og de lande, som også ekstraordinært har medfinansieret Lykketofts eventyr, fået for pengene?

Når Lykketoft ikke laver TV eller rejser den store verden tynd, inklusive til fødselsdag og andet i Danmark, så gir’ han den som den store redepisser, som præcist beskrevet af Eva Selsing og Klaus Kjøller i Berlingskes Groft Sagt (23. maj).

Posten, Lykketoft indtager, går på omgang mellem de fem faste valggrupper i FN. Den er så vigtig, at hverken Canada, Frankrig, Indien, Japan, Kina, Rusland, UK og USA aldrig har lagt billet ind.

Den valgruppe på 28 lande, som Danmark er medlem af, kan besætte posten hvert femte år. Den gode nyhed er derfor, at der kommer til at gå mere end 100 år, før Danmark igen får mulighed for at fejlkaste besættelsen af posten.