Forbund: God kommunikation er også velfærd

Per Lindegaard Hjorth,
Formand for forbundet Kommunikation og Sprog

Med artiklen ”Staten ansætter stadig flere kommunikationsfolk” 26. februar får Altinget tre finansordførere til at gå i selvsving, fordi ”staten” over 7 år, siden 2010, har ansat 25 procent flere personer med en journalistisk eller kommunikativ baggrund på statslige arbejdspladser.

Kommunikation er en efterspurgt kompetence 
Staten er jo en ret diffus størrelse. Desværre får vi intet at vide om, hvor i staten de pågældende er ansat, ministerier, styrelser, centre, lokale arbejdspladser. Vi får heller intet at vide om, hvad kommunikatørerne foretager sig, hvorfor de er blevet ansat, eller hvor mange personer der reelt er tale om.

Vi får at vide, at staten nu bruger næsten en halv milliard kroner på ansatte med en uddannelse inden for kommunikation eller journalistik.

Tallene siger jo klart noget om, at journalister og kommunikatører besidder kompetencer, der er brug for. På den måde ligner det offentlige det private arbejdsmarked, hvor salg, markedsføring, kommunikation og formidling er blandt de mest efterspurgte kompetencer.

Manglende sammenligningsgrundlag
Men de siger jo ikke så meget andet, når vi ikke får oplyst, hvilke talstørrelser der gør sig gældende for andre faggrupper, så vi har et sammenligningsgrundlag: Hvor mange flere er der ansat i samme periode med en juridisk baggrund, med en økonomisk baggrund, med en teknisk baggrund? Og hvor mange lønkroner der bruges på disse faggrupper.

I et samfund, der bliver mere og mere komplekst, mere og mere digitalt og mere og mere medieret er der brug for flere og flere kommunikatører.

Per Lindegaard Hjorth
Formand for Forbundet Kommunikation og Sprog, Formand for Forbundet Kommunikation og Sprog

Antallet af offentligt fuldtidsbeskæftigede i staten er i samme periode faldet, oplyser artiklen. Men hvilke faggrupper er det, der er blevet færre af, og siger det ikke mere om udviklingen i samfundet i det hele taget end om, hvorvidt der er ”for mange” af den ene eller den anden faggruppe? Digitaliseringsstyrelsen skriver på deres hjemmeside:

”Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.”

Digitalisering er kommunikation, så måske er det ikke så mærkeligt endda, at der bliver brug for flere kommunikatører.

Journalister har også haft betydeligt vokseværk i kommunerne. Fra 2010 til 2017 er antallet steget med 53 procent og udgør i dag en lønudgift for kommunerne på 147 millioner kroner. Til sammenligning er antallet i regionerne vokset med 17 procent, og her skete der faktisk et fald fra 2016 til 2017.

Det er brug for flere kommunikatører
For kommuner og regioner har det ikke været muligt at inddrage antallet af personer beskæftiget med kommunikation, da det ikke er en stillingsbetegnelse i statistikken fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, oplyser artiklen.

De samme kommentarer gør sig gældende. Ingen information om, hvor i kommunerne eller regionerne kommunikatørerne er ansat, ingen information om, hvad de foretager sig, ingen tal fra andre faggrupper til sammenligning, eller hvor mange der reelt er tale om.

I et samfund, der bliver mere og mere komplekst, mere og mere digitalt og mere og mere medieret er der brug for flere og flere kommunikatører. I vores samfund er god kommunikation også velfærd.