Forsker: Mere viden er på vej om effekter af udlicitering

REPLIK: Der er mere viden på vej, både om effekter af udlicitering, og om forhold, der bidrager til succesfulde offentlige udbud. Det skriver Ole Helby Petersen fra RUC som reaktion på DI’s indlæg i Altinget sidste uge.

Af Ole Helby Petersen
Lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet, hvor han er forskningsleder for et forskningsprojekt om effekter af konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor

I en artikel i sidste uges udgave af Altinget: embedsværk responderer DI på en undersøgelse af økonomiske effekter af udlicitering. Undersøgelsen er udført af forskere fra Roskilde Universitet, KORA og Københavns Universitet og gennemgår alle internationale studier af effekter af udlicitering publiceret siden år 2000.

Der er tale om den hidtil mest omfattende gennemgang af samtlige 43 videnskabeligt publicerede studier siden årtusindskiftet, og undersøgelsen bringer en række nye indsigter.

Kort fortalt viser undersøgelsen tre ting.

Lavere omkostninger
For det første viser gennemgangen af studierne, at udlicitering i perioden 2000-2014 har været forbundet med lavere omkostninger til levering af offentlige serviceydelser.

Set over tidsperioden har udlicitering i gennemsnit reduceret omkostningerne med 5,0 procent. Det er væsentligt at understrege, at der primært er tale om udenlandske studier, idet der kun indgår to danske studier blandt de 43 internationale videnskabelige studier.

Resultaterne er derfor ikke direkte overførbare til en dansk kontekst, men de kan bruges som indikator på, hvilke effekter sammenlignelige lande har opnået ved udlicitering.

Gradvist mindre effekter
Det andet hovedresultat er, at effekterne over den 15-årige periode gradvist er blevet mindre.

I studier fra 2000-2004 blev der i gennemsnit fundet omkostningsreduktioner på 9,4 procent. I perioden fra 2005-2009 var omkostningsreduktionerne i gennemsnit 5,8 procent, og i perioden 2010-2014 var i de gennemsnit 0,8 procent.

Det er et væsentligt og nyt resultat, at de økonomiske effekter over perioden er aftaget. Samtidig er det centralt at understrege, at der fortsat er tale om omkostningsreduktioner i de nyere studier, også selvom effekten over tid er blevet mindre.  

Mange studier måler ikke kvalitet
For det tredje viser undersøgelsen, at der fortsat er langt bedre evidens i forhold til effekter for pris end for kvalitet. De bedste undersøgelser på området, herunder også et par danske studier, inddrager i et vist omfang indikatorer for servicekvalitet.

Men det er desværre stadig hovedbilledet, at de fleste studier slet ikke måler kvalitet eller kun gør det overfladisk.

Der er samlet set hverken indikationer i den internationale litteratur på, at kvaliteten er blevet bedre, dårligere eller uændret. Studierne undersøger ganske enkelt ikke kvalitet tilstrækkeligt til, at vi kan konkludere hverken det ene eller det andet. 

Et ønske om mere viden
DI gengiver og diskuterer resultaterne fra den nye forskningsundersøgelse på en meget fair og nuanceret måde. Samtidig efterlyser erhvervsorganisationen mere viden om hvilke forhold, processer og værktøjer, der bidrager til at skabe succesfuld konkurrenceudsættelse.

Vi deler fra forskningens side dette ønske om mere og bedre viden om processerne ved offentlige udbud. Derfor sætter vi i en række nye analyser fokus på de forhold, der bidrager til at skabe effekter ved konkurrenceudsættelse.

Det gør vi ved at undersøge, hvordan offentlige myndigheder organiserer og gennemfører deres udbud på tværs af en række serviceområder, hvor der både indgår cases på tekniske opgaver og cases på velfærdsopgaver. Sigtet med undersøgelsen er at opnå en dybere forståelse af, hvad man har gjort – og dermed i fremtiden potentielt kan gøre – for at opnå gode effekter ved konkurrenceudsættelse.

Mere i fokus de kommende år
Der er potentiale for at lære af såvel de gode som de dårlige eksempler, og her er DI’s anbefalinger til yderligere undersøgelser helt på linje med forskningen.

De danske forskningsmiljøer vil fortsat bruge kvantitative metoder til at undersøge, hvilken effekt fx en dansk kommune eller region i gennemsnit kan forvente at opnå, hvis private leverandører inddrages i opgaveløsningen.

Men samtidig er det, som DI pointerer, vigtigt at supplere denne viden med en dybere og mere kvalitativ forståelse af hvilke forhold, der bidrager til at skabe effekterne.

Forskningen kommer i de kommende år til at sætte endnu mere fokus på begge centrale spørgsmål.

Forrige artikel DI: Klart behov for konkurrence i det offentlige DI: Klart behov for konkurrence i det offentlige Næste artikel Djøf: Nye samarbejdsformer udfordrer topchefer Djøf: Nye samarbejdsformer udfordrer topchefer
Finansministeriet finder ny pressechef

Finansministeriet finder ny pressechef

NAVNE: Søren Langelund er ny presse- og kommunikationschef i Finansministeriet. Han overtager posten fra Sigga Nolsøe, der sagde op med ordene: "Det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat".