Forskere før samråd: Flyt Lokale- og Anlægsfonden til Bogense i stedet for Sprognævnet

KRITIK: Fremtrædende sprogforskere havde tirsdag foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget for at argumentere imod udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense. Kulturminister Mette Bock (LA) skal i åbent samråd om sagen onsdag.

Direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier i nævnets nuværende lokaler på Frederiksberg.
Direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier i nævnets nuværende lokaler på Frederiksberg.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Signe Løntoft

Det er jo kun de institutioner, som man gerne vil af med fra hovedstaden, som man har smidt ud fra hovedstaden.

Frans Gregersen
Professor, Københavns Universitet

Kritikken af udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense vil ikke forstumme. Først havde prominente sprogforskere fra landets universiteter søgt foretræde for Kulturudvalget, hvilket førte til, at udvalget stillede kulturminister Mette Bock (LA) spørgsmål og indkaldte til et samråd om sagen. 

Tirsdag 29. maj havde fem forskere anført af professor i lingvistik på Københavns Universitet Frans Gregersen foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på Christiansborg. Ifølge sprogforskernes talepapir bør Sprognævnet blive i København eller flytte til Odense, men kan også placeres i Nyborg.

Til Magisterbladet udtaler Frans Gregersen, at forslaget om Nyborg skal opfattes som et forsøg på at spille med på den politiske udflytningsdagsorden og for eksempel flytte Lokale- og Anlægsfonden, der efter planen skal flytte til Nyborg, til Bogense i stedet for Sprognævnet, så begge byer fortsat tilgodeses med arbejdspladser. 

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00