Forskere: Kommunalpolitikere oplever mindre unødigt bureaukrati

DEBAT: Mængden af bøvlede regler og bureaukrati skrumper, hvis du spørger kommunalpolitikerne. Det viser en undersøgelse foretaget af Lene Holm Pedersen, Niels Ejersbo, Yosef Bhatti og Emil Thranholm, forskere ved Vive. 

Af Lene Holm Pedersen, Niels Ejersbo, Yosef Bhatti og Emil Thranholm
Forskere, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

Leverancen af gode offentlige ydelser sander til i dokumentationskrav og bøvlede regler.

Sådan har en vedvarende kritik lydt i mange år. Statens styring af kommunerne kritiseres således ofte for at omfatte unødige krav og regler, som ikke understøtter formålet med de kommunale serviceydelser. Derfor har man blandt andet iværksat kampagner for regelforenklinger og forsøg med frikommuner. Men hvordan oplever lokalpolitikerne selv det unødige bureaukrati? Det har VIVE spurgt om i en ny undersøgelse, og den viser overraskende, at lokalpolitikerne oplever en tendens til, at omfanget af unødigt bureaukrati skrumper.

Oplevelsen af unødigt bureaukrati falder over tid
I undersøgelsen er kommunalpolitikerne blevet bedt om at give en overordnet vurdering af graden af unødigt bureaukrati i deres kommune. Med unødigt bureaukrati menes regler og procedurer, der ikke støtter formålet med arbejdet, men i stedet medfører en administrativ byrde.

Kommunalpolitikerne vurderer, hvor stor en mængde af unødigt bureaukrati de oplever på en skala fra 0 (intet unødigt bureaukrati) til 10 (udelukkende unødigt bureaukrati). En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2013, og figuren nedenfor viser gennemsnittet af i alt 878 besvarelser i 2013 og 851 i 2017.

Som man kan se, er politikernes oplevelse af unødigt bureaukrati faldet en smule fra 2013 til 2017. Gennemsnittet på 5,6 i 2013 ligger lidt over skalaens midtpunkt på 5. Det skyldes, at en stor del af kommunalbestyrelsesmedlemmerne syntes, der var meget unødigt bureaukrati. Størstedelen har med andre ord placeret sig i den høje ende af skalaen. I 2017 er gennemsnittet stadig over skalaens midtpunkt, men faldet signifikant til 5,3.

Det er vigtigt at have for øje, at spørgsmålet måler kommunalbestyrelsesmedlemmernes subjektive opfattelse af unødigt bureaukrati og således netop udtrykker politikerens egen vurdering. Andre grupper kan have andre vurderinger, og absolutte mål for graden af bureaukrati kan vise andre resultater. Ikke desto mindre er det interessant, at der er sket et signifikant fald i oplevelsen af unødigt bureaukrati.

Fylder mest blandt nyvalgte
Vi har også undersøgt, om bestemte typer af politikere i særlig grad oplever unødigt bureaukrati. Selv om vi generelt finder få systematiske forskelle, er et interessant resultat, at der er en tendens til variation på tværs af politikernes anciennitet.

De erfarne politikere, der har siddet i kommunalbestyrelsen i 15 til 19 år, oplever mindre bureaukrati end de helt nyvalgte. Det kan der være flere forklaringer på. Det kan være, at bureaukratiet opleves mindre bøvlet, når man får mere erfaring, eller at politikere, der oplever meget bureaukrati, ikke genopstiller eller bliver genvalgt.

Endelig er der en tendens til, at man opfatter regler som mindre bøvlede, hvis man sidder tæt på det sted, hvor de bliver til – og det falder sammen med, at kommunalpolitikere, der har siddet 15-19 år, typisk også er dem, der oplever at have størst indflydelse.

Sander mest til i beskæftigelsesudvalgene 
Ser man på oplevelsen af unødigt bureaukrati fordelt på de forskellige politiske udvalg, er der forskel på, i hvor høj grad man oplever, at det sander til. Det største lokale råderum findes umiddelbart i miljø- og teknikudvalgene. De politikere, der sidder her, synes i mindre grad, at der er unødigt bureaukrati. Omvendt synes politikerne i beskæftigelsesudvalgene at have den største oplevelse af, at det sander til.

Man skal dog være opmærksom på, at resultaterne er behæftet med statistisk usikkerhed, og at kommunalpolitikerne svarer på deres generelle oplevelse af unødigt bureaukrati og ikke deres oplevelse på et specifikt sektorområde. Men også tidligere undersøgelser har peget på, at de ansatte i kommunernes administration også oplever et større unødigt bureaukrati, hvis de er ansat på beskæftigelsesområdet, end hvis de er ansat i den kommunale administration i øvrigt. Beskæftigelsesområdet synes således samlet set at være det område, der sander mest til i unødigt bureaukrati.

Undersøgelsen viser også, at kommunalpolitikerne i 2017 ikke oplever, at deres arbejde præges af mere centralisering og mere magt til embedsmændene, end politikerne oplevede i tilsvarende undersøgelser i 2009 og 2013.

I perioden er udviklingen i det kommunalpolitiske råderum også i højere grad præget af stabilitet end forandring. Men der er altså fra 2013 til 2017 sket et signifikant fald i kommunalpolitikernes vurdering af, hvorvidt der er unødigt bureaukrati i deres kommune.

Et interessant resultat, som kalder på mere detaljerede analyser af årsagerne til dette fald.

Forrige artikel Debat: Tak for persondataforordningen – den sikrer fremtidens kernevelfærd Debat: Tak for persondataforordningen – den sikrer fremtidens kernevelfærd Næste artikel Opråb fra fagforbund: Offentlige ledere indskrænkes af politisk detailstyring Opråb fra fagforbund: Offentlige ledere indskrænkes af politisk detailstyring