Institut for Menneskerettigheder: Husk menneskerettighederne, når det offentlige køber ind

Menneskerettigheder i forbindelse med indkøb er vigtigt, fordi det handler om vores medmennesker. Og Danmark bør vise flaget på denne dagsorden – ligesom vi gør på det grønne område, skriver programleder Cathrine Bloch Veiberg.

Københavns Kommune har oprettet en CSR-enhed, som allerede har vist gode resultater, når det gælder en risikobaseret tilgang til social dumping i offentligt byggeri, skriver Cathrine Bloch Veiberg. — Københavns Kommune har oprettet en CSR-enhed, som allerede har vist gode resultater, når det gælder en risikobaseret tilgang til social dumping i offentligt byggeri, skriver Cathrine Bloch Veiberg.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Cathrine Bloch Veiberg

Programleder for Menneskerettigheder og Erhverv, Institut for Menneskerettigheder

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Slavearbejde i dansk flådebyggeri, kummerlige arbejdsforhold hos producenter af politiets uniformer og indkøb af frugt og grønt til plejehjem plukket af underbetalte gæstearbejdere i Italien.

Disse er blot nogle af de udfordringer, der omhandler menneskers rettigheder, som danske offentlige indkøbere står overfor.

I Danmark udgør det offentliges indkøb af varer og tjenesteydelser godt og vel 300 milliarder kroner årligt. Det svarer til cirka en fjerdedel af den nationale BNP. Med et indkøb af den størrelsesorden er det ikke uden betydning, hvad og hvordan der købes ind. Og selvom offentlige indkøbere har fokus på bæredygtighed, er det i særdeleshed de grønne indkøb, der har været på dagsordenen.

Det er imidlertid vigtigt, at vi ikke glemmer de sociale aspekter af bæredygtighed og de mennesker, som risikerer at blive berørt negativt, når det offentlige køber ind.

'Hurtigt' og 'billigt' spænder ben

Et af de seneste eksempler er indkøb af gummihandsker. Den øgede globale efterspørgsel efter medicinske handsker under corona-pandemien førte til, at den malaysiske handskeindustri voksede hurtigt, og priserne på handskerne anslås at være firedoblet.

Det er vigtigt, at Danmark og danske offentlige indkøbere viser flaget på denne dagsorden
Cathrine Bloch Veiberg
Programleder, Institut for Menneskerettigheder

Samtidig betød den øgede efterspørgsel også et pres på en værdikæde, herunder selve gummiproduktionen, der allerede havde dokumenterede udfordringer med slavearbejde og kummerlige arbejdsforhold.

Det er dog ikke så let for offentlige indkøbere at forstå, hvordan man i den konkrete indkøbsproces kan tænke menneskerettigheder ind i praksis. Især når det forventes, at indkøb skal ske hurtigt, effektivt og billigt.

Institut for Menneskerettigheder har med dette for øje udviklet en række værktøjer for offentlige indkøbere. Værktøjerne fremhæver behovet for politiske prioritering og forankring – det er vigtigt at politikerne viser vejen og sætter rammen, herunder at "billigt" og "hurtigt" ikke skal ske på menneskers bekostning.

Derudover sætter værktøjerne fokus på den risikobaserede tilgang i forhold til menneskerettighederne. At afdække potentielle udfordringer til menneskerettighederne ved det konkrete indkøb, og tilpasse krav og kontrakter herefter. Værktøjerne sætter samtidig fokus på opfølgning og monitorering, hvor man både kan følge op på krav til det konkrete indkøb og lære til fremtidige indkøb.

Vi bør lære af Sverige

I værktøjerne kan man også finde eksempler på offentlige indkøbere, der allerede gør en del for at udvise nødvendig omhu for menneskerettigheder i deres indkøbsprocesser.

Her nævnes eksempelvis Sveriges kommunale distrikter og regioner, der har samarbejdet om at afdække menneskerettighedsudfordringer af en række varer og tjenester som for eksempel medicinske forsyninger. Resultaterne deles derefter kollektivt.

Københavns Kommune har også oprettet en CSR-enhed, som allerede har vist gode resultater, når det gælder en risikobaseret tilgang til social dumping i offentligt byggeri. I 2020 fandt de problemer med 84 procent af de ansættelsesforhold, de undersøgte. Problemerne omfattede for lave lønninger og arbejdstidsovertrædelser.

Nu har Borgerrepræsentationen sat sig for at styrke den kommunale CSR-enhed, så den kan rejse til udlandet og tjekke arbejdsforholdene hos udenlandske underleverandører. Vi kan håbe, at resultaterne fra denne indsats kan deles på tværs af kommunerne og være med til at løfte den fælles indsats, ligesom vi har set i Sverige.

Danmark skal løfte flaget

Det er vigtigt, at Danmark og danske offentlige indkøbere viser flaget på denne dagsorden – ligesom de gør på det grønne område. FN's Verdensmål har et specifikt mål (12.7) om ansvarlige offentlige indkøb, som Danmark skal rapportere på, og som sætter fokus på bæredygtige indkøb – både i forhold til mennesker og miljø.

Menneskerettigheder i forbindelse med indkøb er vigtigt, fordi det handler om vores medmennesker
Cathrine Bloch Veiberg
Programleder, Institut for Menneskerettigheder

Danmark har desuden i lang til støttet op om FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, hvor staters ansvar i henhold til menneskerettighederne, når der købes ind, også fremhæves.

Ligeledes har EU fremsat en række forslag med fokus på at bekæmpe og udbedre erhvervslivets negative indvirkninger på menneskerettighederne, herunder et forslag om et importforbud af produkter forbundet med slavearbejde.

Det er også varslet, at der i de kommende år vil komme en evaluering af, hvorvidt og hvordan Udbudsdirektivet, som danner grundlag for den danske Udbudslov, skal opdateres med afsæt i denne udvikling – herunder kravet om nødvendig omhu for miljø og mennesker i den offentlige indkøbsposes.

Menneskerettigheder i forbindelse med indkøb er vigtigt, fordi det handler om vores medmennesker. Det er ikke rimeligt, at vores syge borgere bliver taget hånd om med gummihandsker, der er produceret på en måde, som går ud over mennesker et andet sted i verden.

Politik har aldrig været vigtigere