Debat

Konsulent til Justitia: Beslutninger kommer ikke tæt på borgerne med jeres forslag

REPLIK: Justitia foreslår, at Folketingets medlemmer i stedet for fagministerierne skal beslutte, hvad der skal digitaliseres. Det gavner ikke borgerne, mener chefkonsulent i Odense Kommune.

Få folketingspolitikere ved mere end fagfolkene i ministerierne om de digitale udfordringer, som borgere møder, mener chefkonsulent i Odense Kommune.
Få folketingspolitikere ved mere end fagfolkene i ministerierne om de digitale udfordringer, som borgere møder, mener chefkonsulent i Odense Kommune.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Hjelm Paulsen
Chefkonsulent, It & Digitalisering, Odense Kommune

Kan Folketinget sikre borgerne, når det gælder digitalisering?

Det mener i hvert fald Birgitte Arent Eiriksson fra tænketanken Justitia i kronikken 'Justitia: Vi frygter hovedløs digitalisering' i Altinget.

Her opponerer hun mod at lade fagministerierne få retten til at beslutte, hvad og hvornår der skal digitaliseres. I stedet anbefaler hun at lægge denne beslutningsret hos Folketingets medlemmer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er en sympatisk tanke at flytte beslutningerne om fremtidig digitalisering til et demokratisk organ.

Men kommer beslutningerne tættere på borgerne af den grund? Nej.

Kommer beslutningerne tættere på borgerne af den grund? Nej.

Birgitte Hjelm Paulsen
Chefkonsulent, It & Digitalisering, Odense Kommune

Det er de færreste folketingspolitikere, der ved mere end fagfolkene i ministerierne om, hvad der rører sig, når almindelige borgere møder digitale udfordringer og manglende digital inklusion.

Løsninger skabes med borgerne
Ønsker vi at tage højde for borgernes oplevelser af vores stadig mere digitaliserede samfund – og det gør jeg – så skal vi i stedet skabe de digitale løsninger og den digitale understøttelse af beslutninger sammen med borgerne.

Borgerne skal ganske enkelt være med til at tænke de nye tanker. Sammen med borgerne skal vi identificere de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en konkret digital service.

Der er i det offentlige allerede en god tradition for at inddrage borgerne, når nye digitale løsninger skal testes.

Vi kan dog skabe endnu mere kvalitet i løsningerne og bedre brugeroplevelser, hvis vi sammen med borgerne definerer den opgave, som en ny digital løsning skal håndtere. 

Kommune splittede tre løsninger
I Odense Kommune, hvor jeg er ansat, har inddragelse af borgere og andre interessenter i udvikling af nye og forbedrede digitale selvbetjeningsløsninger haft markant indflydelse på de færdige løsninger.

En løsning til ansøgning om udvidet helbredstillæg blev splittet i tre løsninger: Én til ansøgning om tilskud til briller, én til ansøgning om tilskud til tandprotese og én til ansøgning om tilskud til fodbehandling.

De tre tilskudstyper følger samme lovgivning og sagsbehandles af de samme sagsbehandlere. De er derfor traditionelt samlet i én digital løsning.

Borgerne oplevede derimod de tre situationer som vidt forskellige og havde derfor brug for løsninger, der vejledte dem og håndterede den specifikke situation, som de stod i.

I stedet for at lade lovtekster og interne arbejdsgange styre udviklingen af de digitale løsninger, bør vi altså inddrage borgernes reelle udfordringer og behov, som de oplever dem på egen krop.

Det vil samtidig øge tilliden til det offentliges digitale service, at det bliver synligt, hvordan og hvorfor en løsning er blevet til.

Læs også

Bekymrede må ikke stoppe nye løsninger
Frygten for hovedløs digitalisering må ikke spænde ben for et direkte samarbejde med borgerne om at afprøve nye muligheder for digital service.

Lader vi de bekymrede sætte dagsordenen, går borgerne glip af en potentiel bedre service.

Kan en myndighed og de borgere, der serviceres af myndigheden, på et konkret område sammen se en mening med at afprøve en ny teknologi, så bør det gøres let og ubureaukratisk at få lov til at afvikle et forsøg.

Her mener jeg langt lettere og mindre bureaukratisk end de muligheder, der allerede i dag eksisterer i form af blandt andet frikommuneforsøg.

Vi bør fremme en sådan eksplorativ tilgang.

Afsæt midler til følgeforskning
For at gøre tilgange mindre afhængige af enkeltmyndigheders økonomiske formåen og priorite­ringer kunne der afsættes en national pulje til medfinansiering af forsøgene.

Et krav til at få del i puljen kunne være, at der i forsøgsprojektet bliver afsat midler til følgeforskning i form af aktionsforskning – og ikke blot til efterfølgende evaluering.

Hermed kunne fordele og ulemper ved den nye digitale service dokumenteres uvildigt og sættes ind i en større teknologisk og samfundsmæssig kontekst til gensidig læring for deltagere og forskere.

Efterfølgende kan forskningsresultaterne indgå i vurderingen af, om en digital service skal gøres permanent og udbredes til et større område.

En sådan forskning kunne desuden have som formål at give inspiration til nye idéer til offentlig digital service.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00