Justitia: Flere videomøder og færre domsmænd kan nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene

Samtidig er sådanne løbende indskrænkninger i retssikkerheden ofte irreversible i praksis. De bliver hurtigt den nye virkelighed, som kommer til at danne grundlag for yderligere retssikkerhedsmæssige indskrænkninger. Men der er selvfølgelig grænser for, hvor langt man kan gå, inden retssikkerheden eroderer, og risikoen for at dømme uskyldige borgere bliver for stor.

Nedbring sagsbehandlingstiden

Lige nu er sagsbehandlingstiderne ved domstolene så kritisk lange, at fundamentet for vores retssystem er i alvorlig fare. Det er derfor afgørende, at der bliver grebet ind med både tilførsel af ressourcer og optimering af systemet. Mange forskellige effektiviseringsinitiativer kan overvejes, men det er vanskeligt at finde initiativer, som ikke har en negativ virkning på retssikkerheden. Nogle er dog mindre bekymrende end andre.

Det kan for eksempel overvejes at gøre det muligt at anvende videomøder i stedet for traditionelle telefonmøder i mindre civile sager. Særligt i de såkaldte "småsager" og i de civile sager, hvor en eller begge parter ikke har advokat, kan det forbedre kommunikationen og dermed øge chancerne for en hurtig afslutning af sagen.

Det kan for eksempel overvejes at gøre det muligt at anvende videomøder i stedet for traditionelle telefonmøder i mindre civile sager.

Birgitte Arent Eiriksson
Direktør, Justitia

Hvis der samtidig bliver mulighed for, at retten kan træffe afgørelse i sagen på grundlag af de foreliggende oplysninger, kan det helt undgås, at parterne skal møde personligt op i retten.

Det kan også overvejes at ændre reglerne om, hvornår domsmænd og nævninge skal medvirke i straffesager, da dette gør sagerne mere udgifts- og ressourcetunge.

Der er sagstyper, hvor domsmænds tilstedeværelse må anses for mindre nødvendig. Det gælder for eksempel alle sager, som alene vedrører færdselsovertrædelser. Tilsvarende er det ikke nødvendigt, at der medvirker nævninge i sager, hvor der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution i medfør af straffelovens paragraf 68. Sådanne effektiviseringer skal naturligvis ske på grundlag af nærmere overvejelser om behovet for domsmænd og nævninge i de enkelte sagstyper.

Udviklingen bør undersøges

Ifølge Justitias oplysninger modtager retterne mange anmodninger om genoptagelse af allerede afgjorte bødesager. I mange tilfælde vil det være hurtigere automatisk at genoptage en bødesag end at skulle vurdere, om betingelserne for genoptagelse er opfyldt. En automatisk ret til genoptagelse indenfor en nærmere fastsat frist vil derfor ikke alene være en effektivisering, men også en styrkelse af tiltaltes retssikkerhed.

Endeligt kan være en god ide at undersøge, hvorfor antallet af tilståelsessager er faldende, og om udviklingen kan vendes.

Uanset hvor mange og hvilke tiltag, som kommer på tale, er det i sidste ende afgørende, at nedbringelsen af sagsbehandlingstiden ved domstolene sker på minimal bekostning af retssikkerheden.

Birgitte Arent Eiriksson
Direktør, Justitia

Ifølge Domsstolsstyrelsens opgørelser er antallet af tilståelsesager i perioden fra 2001 til 2021 faldet fra 14.709 til 5.027 årligt. I samme periode er antallet af både domsmandssager og det samlede antal straffesager steget, hvilket tilsammen belaster ressourceforbruget.

Uanset hvor mange og hvilke tiltag, som kommer på tale, er det i sidste ende afgørende, at nedbringelsen af sagsbehandlingstiden ved domstolene sker på minimal bekostning af retssikkerheden.

Derfor er det også vigtigt, at der bruges den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer på at finde frem til de tiltag, som mest hensigtsmæssigt kan reducere sagsbehandlingstiden og samtidig sikre, at borgerne får en retfærdig og retssikkerhedsmæssigt betryggende behandling ved domstolene.