Lars Løkke slanker magtfulde udvalg

INDFLYDELSE: Blot fem ministre får en plads i koordinations- eller økonomiudvalget. Det har også betydning for Slotsholmens departementschefer, der må vænne sig til nye arbejdsgange, vurderer tidligere departementschef.

Foruden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er der blot fire ministre, der kommer til at sidde i koordinations- og økonomiudvalget.
Foruden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er der blot fire ministre, der kommer til at sidde i koordinations- og økonomiudvalget.Foto: Claus Bjørn Larsen
Sine Riis Lund

Ministre og ledende embedsmænd stiler målrettet efter en plads i regeringens to inderste maskinrum, koordinations- og økonomiudvalgene.

En plads her giver unikke informationer om de øvrige ministerier og giver mulighed for at stille sig selv stærkt i kampen om bevillinger. Samtidigt giver det prestige.

Som Martin Lidegaard (R) sidste år skrev på sin Twitter-profil, da han som udenrigsminister kom ind i koordinationsudvalget (K-udvalget):

”Super glad for at komme med i regeringens K-udvalg. Enhver politikers drøm.”

Fakta
Tidligere regeringers udvalg
Helle Thorning-Schmidt fandt i 2011 plads til seks ministre i Ø-udvalget og syv i K-udvalget, mens Anders Fogh Rasmussen i sine knap otte år som statsminister opererede med mellem tre og fire medlemmer i Ø-udvalget og seks til otte medlemmer i K-udvalget.

Jeg har svært ved at tro, at departementscheferne kan operere særlig meget i den gruppe, i og med at der vil være rigtig mange situationer, hvor det er uklart, hvilken politisk konstellation man skal gå efter.

Jørgen Rosted
Tidligere departementschef

Under Lars Løkke Rasmussens nye V-regering går den drøm i opfyldelse for blot fem ministre.

Afstemmer magtbalancer
K-udvalget får foruden Lars Løkke Rasmussen selskab af finans- og udenrigsministeren. I økonomiudvalget (Ø-udvalget) er der blevet plads til finansministeren, skatteministeren og erhvervs- og vækstministeren - de klassiske økonomiske ministre.

Fakta
Økonomiudvalgets medlemmer
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (formand)
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen
Skatteminister Karsten Lauritzen

Koordinationsudvalgets medlemmer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (formand)
Finansminister Claus Hjort Frederiksen
Udenrigsminister Kristian Jensen

“Udvalgene er blevet ret små, men behovet for at koordinere er også mindre i en etparti-regering. Regeringer med flere partier har i høj grad brugt udvalgene til at afstemme magtbalancer og finde fælles politisk fodslag mellem partier,” siger professor Lotte Jensen, der forsker i regeringskoordination ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

Derfor har flere stærke ministre også fundet vej til eksempelvis Ø-udvalget, selv om de ikke stod i spidsen for de klassiske økonomiske ministerier. Det gjaldt blandt andre Pia Olsen Dyhr (SF) som transportminister og Brian Mikkelsen (K) som kulturminister i Anders Fogh Rasmussens (V) regeringstid.

Styrkeforholdet varierer
I udgangspunktet træffer K-udvalget groft sagt beslutning i overordnede og væsentlige politiske sager, mens Ø-udvalget generelt tilrettelægger regeringens økonomiske politik og træffer beslutninger om ikke mindst finansloven.

Arbejdsdeling og styrkeforhold har imidlertid varieret meget historisk set. Ø-udvalget var dominerende i Mogens Lykketofts (S) tid som finansminister i 90'erne. Det blev dog tonet mere ned til fordel for koordinering direkte under Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister.

I Helle Thorning-Schmidts (S) regeringstid har Ø-udvalgets rolle igen været styrket. Dels på grund af det økonomiske pres efter finanskrisen og dels på grund af en socialdemokratisk regerings politiske behov for at demonstrere økonomisk ansvarlighed. Ikke mindst understøttet af at Margrethe Vestager (R) som økonomiminister havde et stærkt fokus på at overholde EU’s budgetkrav, vurderer Lotte Jensen.

Ø-udvalget får central opgave
Hun mener, at netop de store forskelle mellem støttepartierne, især Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, vil give Ø-udvalget en central placering i den kommende regering. Her skal der findes plads til synlige politiske gevinster for DF inden for en snæver økonomisk ramme. Det kræver besparelser og omprioriteringer på tværs af ministerier.

“På den ene side skal du ikke øge de offentlige udgifter på et niveau, hvor Liberal Alliance siger nej, men på den anden side skal regeringen levere på de områder, hvor Dansk Folkeparti gerne vil have udvidelser,” siger hun.

Departementschefer i nyt terræn
Netop arbejdet i Ø-udvalget har de ledende embedsmænds interesse. Størrelsen af det udvalg afgører, hvilke departementschefer som sidder i den såkaldte styregruppe, der forbereder sager for ministrene i Ø-udvalget.

Og her kan departementscheferne under en smal Venstre-regering ikke bare agere, som de plejer, vurderer Jørgen Rosted, der var departementschef i Erhvervsministeriet fra 1993 til 2001.

I en bred regering vil departementscheferne i høj grad kunne lave sonderinger med ministrene fra de forskellige partier og derefter finde frem til fælles fodslag i styregruppen. Det er ikke tilfældet nu.

“Jeg har svært ved at tro, at departementscheferne kan operere særlig meget i den gruppe, i og med at der vil være rigtig mange situationer, hvor det er uklart, hvilken politisk konstellation man skal gå efter,” siger han.

Ministre i central rolle
Der vil derimod være et langt større behov for i startfasen at tage kontakt og have uformelle møder med bestemmende personer i flere partier uden for regeringen.

“For at finde ud af, hvilken vej man skal gå, så kræver det egentlige forhandlinger og møder med de øvrige partier. Men det kan departementscheferne ikke selv gøre, så her bliver ministrene nødt til at træde til,” siger Jørgen Rosted.

I praksis vurderer han, at Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen sammen med deres departementschefer kommer til at stå for en del af denne kontakt. Først herefter kan styregruppen komme i spil og udarbejde løsningsforslag.

Mere arbejde end sædvanligt påhviler derfor de to garvede herrer, der kan se frem til en opslidende og hård tid.

“Havde man haft et system med statssekretærer, viceministre eller kabinetschefer, så ville de typisk have taget mange af de sonderende møder med oppositionspartierne. Men det kan de danske departementschefer ikke,” siger Jørgen Rosted, og fortsætter:

“Derfor siger man også, at en smal regering kører træt i et dansk system. Men omvendt siger man jo, at det lige præcis er det, som Lars Løkke er mester i, så det er for tidligt at dømme endnu.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Rosted

Rådgiver, fhv. departementschef, Erhvervsministeriet, fhv. udviklingsdirektør, FORA
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00