Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen: Kroniske københavner-pryglerier er usaglige

KOMMENTAR: Ingen politisk diskussion med en geografisk dimension kan føres, uden at det uimodsigelige provinskort straks kommer op, skriver den indfødte københavner Lisbeth Knudsen.

<span><b>PÅ LANDET:</b> Et Danmark i bedre balance får vi ikke ved at afmontere hovedstaden og deportere stykkerne til provinsen, skriver Lisbeth Knudsen.</span>
PÅ LANDET: Et Danmark i bedre balance får vi ikke ved at afmontere hovedstaden og deportere stykkerne til provinsen, skriver Lisbeth Knudsen.Foto: Colourbox
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Undskyld. Så er det sagt. Jeg er født i København. Men kan man få tilgivelse, hvis begge ens forældre kom fra gode, solide jyske byer og bare var tilflyttere?

Andre lande er stolte af deres hovedstæder, og selvfølgelig er der altid en sund kappestrid mellem de største byer i et land, men kunne vi ikke godt snart få lidt proportionssans ind i debatten om København kontra provinsen. Eller sagt med andre ord: Stop nu den omgang ”københavner-prygl”.

Et Danmark i bedre balance får vi ikke ved at afmontere hovedstaden. Vi er et meget lille land med korte afstande. Vi lovpriser os af ikke bare at være blandt verdens lykkeligste folk, men også at være et temmelig homogent folk.

Når ferien står for døren, så vender trafikken helt ubetinget fra øst til vest – hjem til familien i Jylland. Når man kører rundt i Danmark, er man ikke i tvivl om, hvor vores industriproduktion og store landbrugsproduktion ligger – i Jylland.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Debatredaktør Søren J. Damm: [email protected]

Har de samme politikere mon tænkt over, hvordan det lyder, når radio ender i det ene telefoninterview efter det andet uden nerve og intensitet, og tv-indslag ender i samtaler via Skype i stedet for en personlig tilstedeværelse i et studie?

Lisbeth Knudsen

Alligevel er vi kommet ind i en dårlig stime, hvor ingen politisk diskussion med geografisk potentiale kan føres, uden at provinskortet kommer op. Og er provinskortet først blevet rejst, så tør ingen gå imod. Hvis en politiker valgt i Storkøbenhavn prøver at vende strømmen, så bliver han hurtigt trampet ned.

Hvordan i alverden er vi kommet dertil, at vi kaster rundt med små og mellemstore statslige institutioner, råd og nævn for bare sådan af princip og symbolpolitik at flytte dem til Brønderslev, Bogense, Bornholm, Svendborg eller Horsens? Alt sammen på den absurde baggrund, at det, kommunerne efterspørger rundtomkring i landet, ikke er små udflyttede statslige enheder, der lægger beslag på de alt for få højtuddannede, men derimod uddannelsesinstitutioner, der virkelig kan holde på de unge i lokalområderne.

Danmark er faktisk blandt nogle af de mindst urbaniserede lande i Europa. Og vi har en hovedstad, der i øjeblikket ikke i tilstrækkeligt omfang kan konkurrere med andre landes.

Lisbeth Knudsen

Hvordan er det kommet så vidt, at politikere helt alvorligt kaster sig ind i at kræve 135 TV 2-ansatte flyttet fra Teglholmen i København til Kvægtorvet i Odense sådan bare af princip, fordi der ikke må være for mange TV 2-folk i København? Alt sammen på den absurde baggrund, at staten yder godt en halv milliard kroner i mediestøtte til TV 2's otte regioner rundtomkring i landet for netop at sørge for en tæt regional og lokal dækning.

Eller hvordan er det kommet så vidt, at de samme politikere kræver Radio24syv flyttet til Aarhus, når stationen skal have fornyet sin sendetilladelse? Alt sammen vel vidende, at det, der har skabt stationens succes – også vest for Storebælt – er de politikere, kulturfolk, programværter med stor personlighed og anderledes meningsdannere, der gerne myldrer ind i studierne, fordi stationen netop ligger i København.

Har de samme politikere mon tænkt over, hvordan det lyder, når radio ender i det ene telefoninterview efter det andet uden nerve og intensitet, og tv-indslag ender i samtaler via Skype i stedet for en personlig tilstedeværelse i et studie? Det er dødssyg radio i længden, og det er håbløst tv, når skypeinterviewet ikke er absolut nødvendigt som redskab til at få en korrespondent i en krigszone igennem direkte.

Ingen tvivl om, at landspolitik også har brug for at blive iagttaget og kommenteret fra provinsen, men det har vi faktisk både DR's regioner og TV2's regioner til, hvis de nu blev udnyttet noget bedre. Og så har vi en regional og lokal privat presse, der burde tildeles mere mediestøtte og flere kræfter til den opgave ikke alene at bedrive dygtig lokaljournalistik, men også at give det lokale perspektiv på det, landspolitikerne og eksperterne finder på.

Hele tendensen til ”københavner-prygl” trænger i øvrigt til en solid dosis mytedræber. Det er slet ikke København, der vokser mest og trækker alting til sig.

Siden 1926 er befolkningen i Danmark ifølge Danmarks Statistik vokset fra 3,4 millioner til 5,7 millioner indbyggere, svarende til en stigning på 68,1 procent. Væksten er især sket blandt de største provinsbyer, som nu huser næsten to og en halv gange så mange borgere, svarende til en stigning på 148,3 procent, sammenlignet med 1926. I samme periode er indbyggertallet i hovedstaden kun fordoblet, svarende til en stigning på 90,8 procent.

Urbaniseringen de seneste 90 år har således medført befolkningsforskydninger, som har været stærkest mod de største provinsbyer, sammenlignet med hovedstadsområdet.

I 1926 boede 23,9 procent af befolkningen i hovedstadsområdet, og 18,3 procent af befolkningen boede i de 29 største provinsbyer, mens andelen i 2016 er lige store for hovedstadsområdet og for de største provinsbyer, nemlig 27,1 procent. Danmark er faktisk blandt nogle af de mindst urbaniserede lande i Europa. Og vi har en hovedstad, der i øjeblikket ikke i tilstrækkeligt omfang kan konkurrere med andre landes.

Forskrækket over seneste resultat af folketingsvalget og Dansk Folkepartis massive fremgang i det syd- og sønderjyske så er det, som om der er gået panik – i ikke mindst Venstre. Men spørgsmålet er, om det er kampagner som ”Et Danmark i bedre balance” og udflytning af statslige arbejdspladser her og der, som redder den situation. Mens det i øvrigt udhuler Venstres position i København.

Hvad der skal til er en aktiv lytning til, hvad det er, der bekymrer vælgerne i de områder, der ligger uden for de større provinsbyer. En rundtur til nogle af de kommuner, som har lokalområder udfordret på vækst og alt for skæv alderssammensætning, viser mig, at vælgerreaktionerne i høj grad handler om mangel på opmærksomhed på helt fundamentale ting.

Hvis man lytter aktivt nogle af de steder, så handler bekymringerne om udviklingen af de lokale samfund med de grundlæggende sociale faciliteter, som vi alle ønsker os i et velfærdssamfund. Om skoler, om adgang til en praktiserende læge og et sygehus i rimelig afstand, om offentlig transport, om ældrepleje, om kontakt til et nærpoliti, om nærbutikker og al den slags fundamentale ting, som ikke løses ved, at Dansk Sprognævn flytter til Bogense, 135 mand fra TV 2 flyttes til Odense, eller en radiostation flyttes til Aarhus.

Det får de lokale samfund ikke mere opmærksomhed af hos politikerne i de her sårbare områder, hvor tidligere lokale funktioner er blevet centraliseret i storkommunerne. Problemet med områderne uden for de større byer kan ikke løses med symbolpolitik og løsninger på Christiansborg. Det skal løses i de enkelte storkommuner ved øget opmærksomhed på udviklingen af lokalsamfundene.

Vi har brug for begge dele – både en stærk hovedstad og for opmærksomhed på de lokalsamfund, som ikke føler sig hørt. Vi løser ingen af delene ved at sætte forskellige områder af landet op imod hinanden.

-------------------

Lisbeth Knudsen er ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen samt formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun blandt andet nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget, som alene er udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00