Loft: Hvad blev der af SKAT's kontrolstrategi?

KLUMME: Den mest effektive skattekontrol opnås ved at differentiere indsatsen over for forskellige grupper af skatteydere. Det lå også i SKAT's kontrolstrategi fra 2006, men den synes i praksis at være forladt, skriver Peter Loft, tidligere departementschef i Skatteministeriet.

Af Peter Loft
Rådgiver og tidligere departementschef i Skatteministeriet

Skatteministeren har afgivet et svar til Folketingets skatteudvalg om, hvor meget en gennemsnitlig skattekontrolmedarbejder indbringer til staten. I en tid, hvor der tales en del om de besparelser i SKAT, der er gennemført i løbet af de seneste ti år, og deres betydning i forhold til de aktuelle problemer på skatteområdet, er det vel ganske interessant at finde ud af, hvad relationen mellem udgiften til en skatterevisor og det kontrolprovenu, denne kan indbringe til det offentlige, er.

Omsat til almindelig dansk er svaret, at det ved man ingenting om, men at der findes en undersøgelse fra 2011, der indikerer, at effekten af kontrol fratrukket udgifterne hertil ”i gennemsnit er tæt på 0 for alle skatteydere i gennemsnit, mens kontrolomkostningerne for selvstændige erhvervsdrivende overstiger de beregnede merindtægter med 2050 kroner i gennemsnit”.

Eller med andre ord: Det er en underskudsforretning at udføre skattekontrol.

Det forekommer umiddelbart at være en opsigtsvækkende konklusion, der næppe vinder genklang i Dansk Told- og Skatteforbund.

Frygten for afsløring
Som det også fremgår af svaret, optræder effekten af skattekontrol i to former: Dels i form af det direkte kontrolprovenu, som fremkommer ved en forhøjelse – eller nedsættelse – af den selvangivne indkomst. Dette beløb er ret enkelt at måle, og efter al sandsynlighed er det lavere end de samlede udgifter til at udføre skattekontrol.

Dels optræder effekten af skattekontrol ved, at en del skatteydere afholder sig fra at snyde af frygt for at blive afsløret ved kontrollen. Denne effekt er vel nærmest umulig at måle, men umiddelbart skulle man mene, at der var tale om et ganske betydeligt provenu.

Danske skatteydere udviser i international sammenhæng en høj grad af efterrettelighed – det vil sige, at de fleste uden videre betaler det, de skal, i skat. Men det er svært at forestille sig, at dette vil gælde uændret, såfremt der var en generel viden om, at SKAT aldrig kontrollerer, om man betaler det rette beløb i skat eller ej.

Det var netop betragtninger som disse, der lå bag SKATs kontrol- eller indsatsstrategi, som blev fastlagt efter sammenlægningen af de kommunale og statslige skatteforvaltninger i 2006.

De lovlydige
Langt de fleste borgere ønsker at betale det rette beløb i skat. For disse mange skatteydere gælder det om at gøre skatteberegningen så enkel som mulig. Den på forhånd trykte selvangivelse, hvor skatteyderen blot kan kontrollere, at SKATs oplysninger er korrekte, er et vigtigt led heri. Også på mere komplicerede områder er der indført hjælpemidler, som forsøger at gøre det relativt enkelt at afklare, hvad der skal betales i skat.

Et vigtigt element i at få borgerne til at betale det rette beløb i skat er derfor enkle processer, information og instruktion om, hvordan man skal forholde sig, hvis man er i tvivl.

Overtræderne
Et lille mindretal af skatteydere hverken kan eller vil overholde reglerne. For denne gruppe gælder selvsagt, at bløde kontrolformer som information, vejledning og bistand ikke duer. Denne gruppe har kun respekt for egentlig traditionel skattekontrol.

Strategien går derfor ud på at identificere denne mindre restgruppe; at differentiere indsatsen over for de enkelte typer af skatteydere, og således hellige de ubehagelige og omkostningskrævende kontrolformer til den lille gruppe, for hvem der intet alternativ er, mens der satses på en forebyggende og vejledende indsats over for den store gruppe af skatteydere.

Kontrollen i dag
Ideen var altså at sikre, at provenuet kom ind ad fordøren i form af ordinær skattebetaling, mens opkrævning via bagdøren i form af egentlig kontrolprovenu var forbeholdt de få tilfælde, hvor skatteyderne ikke ville følge reglerne.

Officielt gælder denne indsatsstrategi fortsat, men i praksis synes den at være forladt. Kontrolindsatsen er i dag meget uensartet, således at for eksempel store selskaber kontrolleres intensivt, mens mindre erhvervsdrivende i realiteten slet ikke kontrolleres. Den forebyggende indsats synes heller ikke at være i fokus længere.

Ministerens svar synes indirekte at bekræfte, at skattekontrollen er nedprioriteret, og at der ikke længere opereres med en differentieret indsats over for de forskellige grupper af skatteydere, således at der opnås den mest økonomiske og for størsteparten af skatteyderne mest borgervenlige skattekontrol.

Forrige artikel Pernille Boye Koch: Ondt i aktindsigten? Pernille Boye Koch: Ondt i aktindsigten? Næste artikel Flexitime og teleworking har indtaget EU-Kommissionen Flexitime og teleworking har indtaget EU-Kommissionen
  • Anmeld

    Hans Hansen

    Hvem har sendt Peter Loft i byen

    En analyse foretaget af FTF viser, at skattemedarbejdere tjener sig selv ind mange gange. Dansk Told- og Skatteforbund vurderer, at medarbejderne tjener sig selv ind ca. 5 gange. Derfor vil en investering i flere skattemedarbejdere være en god forretning.

    Når man har læst Peter Lofts klumme, står man står tilbage med en underen over hvad budskabet i klummen egentligt er og hvem den er rettet til eller imod.