Lykketoft: Ny høringsmodel gavner embedsmænd

Embedsmænd reddet fra gabestok, lød overskriften i denne uge, da forslaget om at indføre en ny parlamentarisk undersøgelsesmodel fik den kolde skulder af Venstre og Socialdemokraterne.

Gruppeformændene fra de to partier mener, at forslaget vil true retssikkerheden for landets embedsmænd. Også DJØF har fremlagt denne bekymring.

Formand for Folketinget og manden bag fremlæggelsen af forslaget, Mogens Lykketoft (S), forstår dog ikke denne indvending.

“Modsat DJØF mener jeg, at det faktisk kan være en ventil, som en embedsmand kan benytte sig af, hvis han er blevet hvirvlet ind i en kontroversiel sag og gerne vil undgå en langvarig proces,” siger han.

Inspiration fra Norge
Den nye undersøgelsesmodel skulle fungere som et hurtigere og mindre omkostningstungt alternativ til de langvarige undersøgelseskommissioner. Samtidig skulle det give Folketinget mulighed for at gå et spadestik dybere, end det er muligt i de nuværende samråd.

Modellen indebærer, at politikerne også skal have mulighed for at udspørge embedsmænd. Det er efter inspiration fra Norge, hvor en Kontroll- og Konstitusjonskomite i en årrække har praktiseret såkaldte kontrolhøringer. I denne model er der netop taget højde for embedsmændenes retssikkerhed, påpeger Mogens Lykketoft.

Modsat DJØF mener jeg, at det faktisk kan være en ventil, som en embedsmand kan benytte sig af, hvis han er blevet hvirvlet ind i en kontroversiel sag og gerne vil undgå en langvarig proces.

Mogens Lykketoft
Folketingets formand

“Vi har lagt op til, at embedsmænd kun kan blive inddraget i parlamentariske høringer, hvis de selv erklærer sig villige til det. Og kun sammen med deres ministre,” siger han.

Ældre, besindige politikere
Ifølge et notat fra Folketingets Lovsekretariat ville den parlamentariske undersøgelsesmodel ikke kunne munde ud i kritik af embedsmænd. Det relevante udvalg ville skulle afgive en beretning om sin undersøgelse, hvor der til gengæld ville kunne rejses kritik af ministre eller tidligere ministre, ligesom der vil kunne gives opfordringer om regel- og praksisændringer.

En mulighed er, ifølge Præsidiet, at lade Udvalget for Forretningsorden foretage høringerne, men man påpeger, at det i praksis nok vil være hensigtsmæssigt at henlægge en stor del af behandlingen til det stående underudvalg. Samtidigt kunne der tilknyttes jurister til at yde bistand, foreslår Præsidiet.

Derfor mener Mogens Lykketoft ikke, DJØF bør frygte, at det er utrænede politikere, der skal stå for afhøringer af embedsmænd.

“Det ville være et parlamentarisk udvalg bestående af typisk besindige, ældre medlemmer, som har noget mere juridisk bistand, end man har i et normalt samråd med en minister,” siger han.

Lytter gerne
Mogens Lykketoft afviser, at man har inddraget DJØF for lidt i processen, men lytter gerne til forslag fra den faglige organisation.

“Man kunne jo godt snakke videre om, hvordan man kunne sikre embedsmændene maksimal retssikkerhed i sådan en proces. Det har vi jo hele tiden været villige til at snakke om, men vi har bare prøvet at få en accept på hovedmodellen, så vi kunne komme videre med det. Det må vi så nok konstatere, at vi ikke gør på den her side af valget,” siger han.

Mogens Lykketoft mener, at Præsidiet generelt har gjort meget for at imødekomme de bekymringer, som både politikere og embedsmænd kunne have i forhold til den nye ordning for parlamentariske høringer. Blandt andet har man stået fast på, at der skulle være et bredt flertal bag en høring for at undgå en situation, hvor høringsformen blev brugt til partipolitisk chikane fra et lille flertal mod et stort flertal.