Ombudsmand nedtoner kritik af myndigheder

LISTEFØDDER: Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen ønsker at spare på de kritiske gloser over for myndighederne. Juraprofessor mener, at ombudsmanden skal passe på med at trække tænderne ud på sig selv.

Ombudsmanden vil hellere være en konstruktiv medspiller end en bidsk vagthund.

Derfor toner ombudsmanden ned for vendinger som “beklagelig”, “kritisabel” og “uacceptabel”, når han udtaler sig i sager om myndighederne.

Det fremgår af årsberetningen for 2017 fra Folketingets Ombudsmand.

Her gør Jørgen Steen Sørensen det klart, at han ikke bare vil skælde ud på myndighederne for at skælde ud. Han vil derimod gøre en dyd ud af den mere konstruktive kritik.

“Det har blandt andet konsekvenser for, hvordan vi taler til myndighederne,” pointerer han.

For eksempel må det aldrig blive et mål i sig selv at finde fejl og forsømmelser. I stedet skal fokus være på løsninger. Og når det er gået galt, skal ombudsmanden finde frem til, om der er tale om et enkeltstående kiks, eller om det er en systemfejl. Og så rette fokus mod, hvordan der kan rettes op.

“Er det herudover nødvendigt eller hensigtsmæssigt også at give myndigheden 'karakter'? Efter min opfattelse ganske ofte nej,” skriver Jørgen Steen Sørensen i sin beretning.

Glem ikke borgerne
Den mere myndighedsvenlige retorik fra ombudsmanden er ikke så overraskende, mener professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze. Det bemærkelsesværdige består nærmere i, at ombudsmanden så klart kommunikerer det budskab ud forrest i en årsberetning.

“Det nye er snarere, at han så tydeligt markerer udadtil, at han gerne vil være forsigtig, empatisk og diplomatisk. Når nogen laver fejl, vil han gerne gå efter fejlene, ikke efter manden,” forklarer Michael Gøtze.

Jørgen Steen Sørensen skriver, at institutionen løbende har arbejdet med, hvilken linje man skal lægge i “kritik-retorikken”.

Senere gør han det klart, at hans opfattelse er, at ombudsmandsinstitutionen står sig bedst ved “at udvise skønsomhed i sin retorik”.

Ombudsmandens klare udmelding indeholder dog også en fare, mener Michael Gøtze.

“Når han på forhånd går så markant ud og siger, at han vil være forsigtig og gå på kattepoter i sin retorik, er der en risiko for, at han får skabt et billede af, at han som ombudsmand er mere optaget af myndighederne end af borgerne,” siger Michael Gøtze.

Flere skældud fra forgængeren
Jørgen Steen Sørensen overtog embedet som ombudsmand i 2012, og det er ikke første gang, han har taget afstand fra billedet af at skulle agere som den strenge skolelærer.

Det gjorde han blandt andet i et interview med Altinget tilbage i 2015.

”I langt de fleste sager tjener det ikke noget formål at sætte skældsord på myndighederne. Oftest er der tale om ansatte, der har gjort deres bedste, som er veluddannede, ærekære og professionelle, men hvor det alligevel er gået galt af en eller anden grund,” udtalte Jørgen Steen Sørensen.

På den måde adskiller Jørgen Steen Sørensen sig fra den tidligere ombudsmand igennem 25 år, Hans Gammeltoft-Hansen, der førte en noget skarpere pen.

Jørgen Steen Sørensen er selv opmærksom på det nybrud.

“Det har historisk været sådan, at ombudsmanden – ud over at udtale sin opfattelse og eventuelt afgive henstilling i sagen – ofte har formuleret sig udtrykkeligt kritisk over for myndighederne. For eksempel ved at betegne deres handlemåde som beklagelig, kritisabel, uacceptabel eller lignende.”

Vil undgå inflation i kritikken
Men denne form for "karaktergivning" finder Jørgen Steen Sørensen hverken hensigtsmæssig eller nødvendig.

Det er der tre årsager til. For det første, fordi ombudsmanden tvivler på, om det er adfærdsregulerende. For det andet vil det ofte være urimeligt over for myndighederne, fordi der er tale om juridiske tvivlstilfælde. Og for det tredje bør man som ombudsmand være påpasselig med, at der ikke går inflation i kritikken.

Michael Gøtze understreger, at det selvfølgelig er bedre at give konstruktiv kritik end bare kritik. Men omvendt skal ombudsmanden passe på, at et på forhånd udmeldt forsigtigt sprogbrug ikke gør institutionen til en mindre slagkraftig vagthund.

“Man kan et langt stykke ad vejen kun være enig i de ting, han skriver, men sproget er ombudsmandens våben. Han kan ikke tvinge nogen til noget. Han kan overbevise, argumentere og komme ud med et klart budskab. I mine øjne skal han derfor passe på med på forhånd at trække tænderne ud på sig selv,” siger Michael Gøtze.

Den skrappe versus den pædagogiske
Den mere diplomatiske stil fra ombudsmanden har skabt en større kontrast til arbejdsmetoden hos en anden vigtig vagthund, Rigsrevisionen.

Ministeriernes embedsmænd kritiserer i hvert fald Rigsrevisionen for at være alt for skinger i sin tone og for at have for lidt forståelse for myndighedernes virkelighed.

“Rigsrevisionen er meget skarp i pennen og har også mistet noget på den konto, hvor ombudsmanden er mere blød og rund i pennen og på den måde nok har skabt et bedre forhold til myndighederne. Begge fremgangsmåder kan have den ulempe, at man ikke får det optimale gennemslag, og at man glemmer, at hovedpersonen sådan set er borgeren,” siger Michael Gøtze.

Da Jørgen Steen Sørensen blev udpeget som ombudsmand, var flere skeptiske over, om man nu satte ‘systemets mand’ til at kontrollere systemet. Jørgen Steen Sørensen kom nemlig fra en stilling som rigsadvokat og havde forinden gjort karriere i Justitsministeriet.

Siden fik Jørgen Steen Sørensen overbevist skeptikerne med hård kritik i flere spektakulære sager, såsom sagen, hvor flere ministerier forhindrede Henrik Sass Larsen (S) i at blive minister i 2011.

Bider stadig fra sig
Blandt skeptikerne var Enhedslisten, men den mere myndighedsvenlige retorik bekymrer ikke stedfortrædende retsordfører Rosa Lund.

“Jeg har fuld tillid til, at ombudsmanden selv kan vurdere, hvilket sprogbrug der skal bruges hvornår. Men jeg synes, det er fint, at ombudsmanden kan være skarp i sin retorik, da kritik jo er det, han kan, fordi han ikke kan komme med sanktioner,” siger hun.

Ombudsmanden kommer da heller ikke til at være helt tandløs. Den skarpe retorik skal blot reserveres til de alvorlige sager, så kritikken også virkelig bliver følt og mærket i de tilfælde, hvor der virkelig er grund til den, skriver Jørgen Steen Sørensen i sin beretning.

For eksempel lagde han ikke fingrene imellem, da han sidste år kritiserede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) instruks i sagen om tvangsadskillelse af unge asylpar.

Forrige artikel Statslige bestyrelsesposter er i høj kurs hos topledere Statslige bestyrelsesposter er i høj kurs hos topledere Næste artikel DF-forslag om decentrale kunstfonde bliver venligt afvist DF-forslag om decentrale kunstfonde bliver venligt afvist