Peter Goll: Erhvervslivets inddragelse i politiske beslutninger er til gavn for alle

DEBAT: Regeringen skal roses for at inddrage private virksomheder, når der bliver igangsat vigtige politiske beslutningsprocesser. Det gavner nemlig os alle, at erhvervslivet inddrages direkte i politiske beslutninger, skriver Peter Goll, Goll Impact.

Af Peter Goll, 
Rådgiver i kommunikation og ledelse, Goll Impact

Det er en fordel for hele Danmark, at regeringen, Folketinget og embedsmænd inddrager og lytter til erhvervslivet – særligt når der skal træffes vigtige politiske beslutninger på områder, som direkte påvirker virksomhederne. Derfor fortjener regeringen også ros for, at den i udstrakt grad inddrager private virksomheder, når der bliver igangsat vigtige politiske beslutningsprocesser.

Hverken regering eller Folketing kan udvikle velfungerende politik uden at indgå i en dialog med samfundets væsentligste aktører om, hvordan den politik skal virke i praksis. Virkeligheden er, at danskernes hverdag ofte i mindst lige så høj grad præges af virksomheders produkter, teknologi og aktiviteter, som de er præget af regeringens og Folketingets politiske beslutninger og regulering.

Tilsvarende kan erhvervslivet omvendt heller ikke bare gribe afgørende ind i samfundslivet uden at samtidig forvente, at politikerne som borgernes repræsentanter vil blande sig i, hvordan virksomheder skal agere og indrette deres produkter og tjenester.

Samspil og dialog
Virksomheder og politikere agerer altså under alle omstændigheder i et samspil – som enten kan foregå ved, at parterne agerer adskilt ud fra hver sin dagsorden; uden dialog eller hensyn til den anden parts ønsker. Eller det kan foregå i dialog, der sikrer en vis koordinering og samarbejde. Og den dialog kan så igen foregå helt åben og formaliseret – eller den kan foregå i det skjulte.

Den åbne og formaliserede dialog i de politiske beslutningsprocesser mellem regering, Folketing og embedsapparat på den ene side og erhvervsliv på den anden har store fordele:

  • Det sikrer transparens og giver borgere og medier indsigt, når dialogen mellem parterne foregår i formelle fora frem for, hvis den blot håndteres ad hoc. Det er godt, at danskerne derved kan følge med i, hvilke aktører og virksomheder, som regeringen inviterer til at præge udvalgte politiske områder.
  • Det giver en fordel for virksomheder og det politiske system, at dialogen bliver systematiseret i formelle forløb, så parterne får de bedste muligheder for at dedikere ressourcer og forpligte sig til konkrete bidrag i en fastlagt proces.
  • Det sikrer, at embedsapparatet tænker aktivt i tidlig inddragelse af virksomheder, der påvirkes af en given regulering i forbindelse med udformningen af denne – når det nu alligevel er forventeligt, at virksomhederne alligevel bliver inddraget i den politiske proces op til den endelige beslutning.

Skræmmebilleder
Politiken skriver i søndagsanalysen 8. april 2018: ”Det seneste år er en stribe virksomheder og erhvervsorganisationer blevet flyttet tættere på magtens maskinrum og i stigende grad tilbudt serveretten, når der skal udformes konkret politik”. Kontakten mellem regering og erhvervsliv bliver udlagt som noget negativt – med en tone af, at der nærmest er tale om magtfordrejning, der er skadeligt for demokratiet. Politikens artikel kritiserer inddragelse af erhvervslivet i en række råd og udvalg, som udarbejder anbefalinger til regeringen – og her nævnes eksempelvis Virksomhedsforum, EU-implementeringsråd og erhvervsfremmeudvalget.

Det virker lidt bizart at kritisere, at politisk nedsatte udvalg om at fremme dansk erhvervsliv i deres arbejde inddrager og lytter til virksomheder; når hele pointen med det arbejdet jo netop er at afsøge, hvilke behov dansk erhvervsliv har. Fremgangsmåden burde derfor egentlig være helt naturligt og ukontroversielt.

Gensidig respekt og dialog mellem politikere, embedsmænd og virksomheder kan forhindre fejlslagen lovgivning, uhensigtsmæssig regulering eller helt konkret give den fordelagtige mulighed at hjælpe en udfordret sektor på rette vej. På den måde gaver den formaliserede dialog os alle sammen.

Politikerne udstilles som uvidende
Mark Zuckerbergs besøg i det amerikanske Senat blev forleden en pinlig affære. Blandt andet fordi det kom til at se ud som om, at en række politikere nærmest ikke vidste, hvordan internettet fungerer. Det er et godt eksempel på, at verden ikke bliver bedre af, at politikere og erhvervsliv ikke taler sammen; før det er så sent, at der er opstået en stor konflikt. Det havde været meget bedre, hvis Facebook og de andre it-kæmper for længst var inviteret til en formaliseret dialog og samarbejde med politiske beslutningstagere om, hvordan fremtidens digitale spilleregler skal være.

Eksklusion forhindrer ikke magtfordrejning
Det er naturligvis sådan, at en dialog mellem en given virksomhed og politikere medfører større indflydelse til den pågældende virksomhed på en sag, end vi andre borgere gennemsnitligt har det. Men det er jo ikke det samme som, at virksomhedens indflydelse er illegitim eller fordrejer den lighed, der også skal være i et velfungerende demokrati.

Det er jo i forvejen sådan, at en stærk aktør har større indflydelse på områder end andre. Frem for at ignorere dette, og lade det foregå i det skjulte, kan demokratiet netop sikre sig, at indflydelsen udøves på en måde, der er gennemskuelig og formaliseret og derved ikke fordrejer vigtige hensyn. På den måde er gennemsigtighed og formelle processer langt bedre til at sikre demokratiske processer end bind for øjnene og forargelse er det.

Så hurra for den direkte inddragelse af erhvervslivet i relevante politiske beslutninger og processer – det gavner os alle sammen.

.....

Peter Goll er uddannet bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet og diplomuddannet i ledelse af professionelle servicevirksomheder fra Harvard Business School. Peter Goll er ejer af rådgivningsfirmaet Goll Impact. Han har tidligere i karrieren blandt andet været særlig rådgiver for forhenværende justitsminister Morten Bødskov samt rådgiver for SF's tidligere partiformand Holger K. Nielsen. Peter Goll har gennem flere år været ansat i Geelmuyden Kiese, hvor han i en årrække fra 2004-2010 var administerende direktør.

Forrige artikel LA: Nej tak til tredje udflytningsrunde LA: Nej tak til tredje udflytningsrunde Næste artikel Byggeformand: København er vækstmotor for hele landet Byggeformand: København er vækstmotor for hele landet