Lektor: Tvivl om uafhængigheden af faglige input belaster ministerier

DEBAT: Det er et problem, når de faglige input til ministerier ikke er strengt uafhængige og forsøges styret af magthaverne. Man risikerer nemlig, at afgørende beslutninger træffes på et utilstrækkeligt fagligt grundlag, skriver Pernille Boye Koch, RUC.

Af Pernille Boye Koch 
Lektor i offentlig ret, Roskilde Universitet

I Danmark bryster vi os ofte af at være et videnssamfund, og i mange år er det generelle uddannelsesniveau hos befolkningen steget støt.

Med et stadig mere komplekst velfærdssamfund siger det næsten sig selv, at politikerne har brug for input fra fagfolk og forskere om samfundsrelevante spørgsmål, hvis de skal træffe de bedste beslutninger og skabe den mest hensigtsmæssige lovgivning.

Evidens er da også blevet et buzz-word blandt både politikere og embedsmænd, så for en umiddelbar betragtning kunne det godt se ud, som om forskning og uafhængig viden er stadig mere værdsat i politiske beslutningsprocesser.

Rekvireret forskning
Der er imidlertid også tendenser, der trækker i en helt anden retning.

Flere sager om såkaldt rekvireret forskning har vist, at ministre og embedsværk måske nok gerne vil bruge universitetsforskere til at udarbejde analyser og rapporter, men det skal helst ske på en måde, som passer ind i ministerens politiske dagsorden og behovet for pressestyring.

Alle husker formentlig sagen om landbrugspakken, hvor miljøberegninger foretaget af Aarhus Universitet blev tilskåret og brugt på en måde, så forskerne bag tallene ikke længere kunne genkende deres egne analyser endsige stå inde for dem fagligt. Men der har også været andre sager, hvor minister og embedsværk har forsøgt at styre de uafhængige forskere.

Særlig opmærksomhed har der været om de såkaldte tavshedspligtsklausuler, hvor man i kontrakten mellem universitet og ministerium har pålagt forskerne forskellige begrænsninger med hensyn til, hvornår og under hvilke omstændigheder de må udtale sig om de foretagne undersøgelser.

Sagerne kan godt give indtryk af, at man intuitivt kommer til at opfatte de eksterne bidragydere, som var de ministeriets egne embedsmænd. Deres konklusioner skal helst passe ind i ministerens politiske dagsorden, og man vil derfor gerne bruge deres bidrag på en politisk styret og veltimet måde.

Anslag mod den akademiske frihed
De standardiserede tavshedspligtsklausuler er nu blevet begrænset i deres ordvalg og rækkevidde efter kritik fra fremtrædende universitetsforskere, som har set dem som et væsentligt anslag mod den akademiske frihed, og efter der er rejst tvivl om deres juridiske gyldighed. Men intet tyder desværre på, at faren for politisk styring af forskningsbidragene dermed er drevet over.

Det er nemlig ikke kun ministerierne, der gerne vil styre mere. Problemet er også, at universiteterne tilsyneladende gerne lader sig styre. Der har i hvert fald kun været begrænset kritik og bekymring over de omtalte kontrakter fra for eksempel universitetsrektorer og bestyrelsesformænd.

Forklaringen herpå er, at universiteterne i meget høj grad er tvunget til at finde ekstern finansiering af dele af deres forskning og indgå samarbejder med forskellige rekvirenter af forskning, hvis de skal overleve i en moderne universitetsvirkelighed med en presset økonomi. Og jo mere ivrige universiteterne er for at indgå i sådanne kontrakter, desto mindre oplagt bliver det at stille krav og insistere på en forskningsfrihed, som den statslige samarbejdspartner kan opfatte som besværlig.

Også for den individuelle forsker kan det være svært at stå hårdt på principperne om uafhængig forskning, for ofte vil det være en forudsætning for en fortsat karriere at have samarbejde med eksterne parter og skaffe midler til instituttet.

Lydhørhed over for de politiske ønsker
Problematikken kan genfindes, når det handler om bidrag fra eksterne konsulentfirmaer. Ministeriernes brug af konsulentbistand er gennem de seneste år vokset, og selvom dette kan have mange forskellige årsager, bruges bistandens eksterne karakter ofte som et argument for højere troværdighed og uafhængighed.

Men selv om for eksempel Mckinsey og Rambøll er private firmaer og ikke som sådan undergivet en loyalitetsforpligtelse over for hverken system eller minister, vil de naturligvis gerne blive ved med at være statens kunder også i fremtiden.

Konsulentfirmaerne vil derfor ofte udvikle en høj grad af lydhørhed over for de politiske ønsker, når de leverer rapporter og analyser. Og de private firmaer er ikke på samme måde som universiteterne forpligtet på hæderkronede principper om uafhængighed og transparens og kan derfor nemmere tilpasse sig de politiske strømninger.

Så sent som i sidste uge vakte det kritik, at miljø- og fødevareministeren på trods af et løfte om at sikre en uafhængig og uvildig rapport om tilstanden i det danske grundvand tilsyneladende har været i tæt dialog med konsulentfirmaet Cowi, der var blevet bedt om at udføre opgaven.

Flere partier – blandt andet Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet - kritiserer, at Cowis udkast til rapport er blevet kommenteret løbende af ministeriet og derefter tilrettet og ændret, inden den endelige version er blevet færdiggjort.

Den uafhængige viden er værd at kæmpe for 
Men er det overhovedet så problematisk, at de faglige input til ministeriet ikke er strengt uafhængige, og er det ikke meget naturligt, at magthaverne forsøger at styre timing og framing af eksterne parters undersøgelser og analyser? Fra et universitets- og forskningsperspektiv er det altid farligt, hvis faglig viden undertrykkes og styres, fordi den er ubelejlig for magthaverne.

Men efter min opfattelse er det faktisk også et problem for det politiske og administrative system og for samfundet som sådan. For man risikerer at træffe afgørende beslutninger på et utilstrækkeligt fagligt grundlag, hvis man for ensidigt fokuserer på den politisk belejlige forskning og viden.

Som hvis det for eksempel viser sig, at der ikke var så stærk en sammenhæng mellem længere skoledage og elevernes kundskaber som først antaget. Eller hvis de lidt for positive vurderinger af Danmarks miljøtilstand betyder, at grundvandet forringes mere end oprindeligt stillet i udsigt.

Der er derfor grund til at være kritisk over for udviklingen og værne om den uafhængige viden, hvis Danmark fortsat skal kunne kalde sig et ægte videnssamfund.

.....

Pernille Boye Koch er 46 år, uddannet cand.jur. fra Købehavns Universitet i 1997 og ph.d. fra samme i 2002. Hun har siden 2014 været ansat som lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet. Pernille Boye Koch har i perioden 1997-98 været fuldmægtig i Miljøministeriet. Hun var lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet 2004-09 og igen 2011-14. Pernille Boye Koch var 1. suppleant til Folketinget i Københavns Storkreds for Det Radikale Venstre fra 2011 til 2015.

Forrige artikel Fuldmægtig: Skal embedsmænd have ansigtsløft? Fuldmægtig: Skal embedsmænd have ansigtsløft? Næste artikel Rådgivere: Dårlige høringssvar koster indflydelse Rådgivere: Dårlige høringssvar koster indflydelse
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    Selektiv udvælgelse af viden.

    Ja. For at bruge et citat fra ovenstående indlæg: "....Fra et universitets- og forskningsperspektiv er det altid farligt, hvis faglig viden undertrykkes og styres, fordi den er ubelejlig for magthaverne....."
    Ja. Og det er farligt i det hele taget. For os vælgere, der gennemgående er både intelligente og indsigtsfulde,,,samt videbegærlige....er det stort set umuligt at gennemskue de mange udvalgte udpluk af forskningsresultater og undersøgelsestal, man fra politisk side strøer omkring sig med....ofte uden henvisning til kilde.
    Skolereformen nævnes slutteligt i ovenstående indlæg.
    Ved gennemtrumfningen af reformen valgte den håndfulde af målbevidste politikere, der manipulerede den igennem, at promovere deres idé ved at fremhæve holdninger og til formålet udvalgte analyser fra een eneste Århusiansk professor ...som valid dokumentation for det projekt. de VILLE have gennemført. Selvfølgelig har en professor sin fulde ret til at udtale sig og til at formidle sin viden. Men det var særligt problematisk, fordi man fra politisk side samtidigt nægtede at rådføre sig hos ALLE andre undervisningsfaglige grupper.
    I min optik var det politisk formidlings- og informationsmanipulation.
    Har andet sted læst, at der tilsyneladende HAR været foretaget en evaluering af Folkeskolereformen, men at resultatet tilsyneladende er blevet "mørklagt", da evalueringsresultatet ikke stemte overens med de politiske forventninger, håb og påstande, man havde ?? Forhåbentligt er det "en and", for ellers holder alt da op!
    **Godt, at problemstillingerne og diskussionen tages op.**
    For som vælger har man brug for velinformeret at kunne sætte sit kryds ved en tillidsvækkende og ærlig person, der oprigtigt søger viden og indsigt inden beslutninger tages.