Regeringen spejder bredt efter ny departementschef

REKRUTTERING: Slotsholmen lægger i stadig større grad vægt på departementschefer med en alsidig baggrund. Justitsministeriet har hidtil holdt fast i traditionen med at rekruttere indefra, men den interne uro kan vende blikket udenfor ministeriets mure.

Den nye justitsminister Mette Frederiksen (S) får væsentlig indflydelse på valget af den nye departementschef, vurderer eksperter. 
Den nye justitsminister Mette Frederiksen (S) får væsentlig indflydelse på valget af den nye departementschef, vurderer eksperter. Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Lise-Lotte SkjoldanSine Riis Lund

Indtil Hans Engell blev justitsminister, havde man ikke haft en justitsminister, der ikke selv var jurist. Det var dengang meget svært at forestille sig, at det kunne komme dertil. Siden har vi haft en række justitsministre, som ikke er jurister, og det har i sig selv ikke ført til nogen katastrofe. Så jeg vil ikke forsværge noget dér.

Jørgen Grønnegaard Christensen
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Det er nok for vildt at tro, at det bliver en scient.pol, men Mette Frederiksen vil måske på den ene side prøve at finde en jurist udefra, der ikke er fedtet for meget ind i det der korps af jurister i Justitsministeriet, men som på den anden side har en betydelig faglig respekt omkring sig.

Tim Knudsen
Professor emeritus i statskundskab, Københavns Universitet

Luften mellem de folkevalgte politikere og Justitsministeriets embedsmænd er historisk kold.

Først kom Christiania-sagen, hvor Folketinget blev stukket den nu berømte “nødløgn”, og siden har retsordførere fra flere partier rettet en alvorlig kritik mod ministeriet, hvor de beskylder embedsmændene for ikke at svare fyldestgørende, når politikerne spørger.

Konsekvensen er ikke udeblevet. I starten af november blev departementschef Anne Kristine Axelsson fyret fra Justitsministeriet og flyttet til det betydeligt mindre tunge Kirkeministerium.

0:000:00